Ungdomsbrandkorpset på Mors slukker ildebrande og tænder håb

Klatr 20 meter op ad en brandstige. Sluk en ildebrand. Kom sikkert ind og ud af røgfyldte rum, hvor man ikke kan se en hånd for sig. Rappel fra høje bygninger. Lær at overskue en kaotisk situation, og træf beslutninger under maksimalt pres. Og gør det hele sammen med andre – og i dyb afhængighed af dem, du gør det sammen med.

Ungdomsbrandkorpset på Mors – der består af 20 unge i alderen 13-18 år – spejler den ’rigtige’ branduddannelse. Både hvad angår uddannelse, faglighed og de værdier, man arbejder ud fra. Det foregår på brandstationen og i rigtige øvelsesmiljøer. De unge har uniform på fra dag 1 med deres navn på brystet – og bliver undervist af uddannede brandmænd, der ved, hvad det vil sige at stå i en alvorlig situation. 

Den gyldne opskrift til at få unge på sporet

Alt sammen har vist sig at være en gylden opskrift til at få unge – der måske har det svært i skolen, er skoletrætte eller kæmper med at finde fodfæste i livet – til at opnå fornyet mening, glæde og retning i deres liv. 

”De unges interesse starter måske nok med fascinationen af blå blink, action og farlige situationer. Men i ungdomsbrandkorpset træder de unge ind i en verden, der er meget større end dét. Her lærer de, at vi er et forpligtende fællesskab, der er dybt afhængige af hinanden. At der er brug for alle for at løse en skarp situation. De lærer at tage imod en besked og træffe deres egne beslutninger. Og så lærer de, at de kan meget mere, end de selv tror,” siger Rasmus Rosenkrantz, instruktør og tovholder i Morsø Ungdomsbrandkorps.

Et uventet møde i ungdomsbrandkorpset

Her er plads til den energiske, der kan løbe solen sort. Den skoletrætte. Nørden. Eventyreren. Den generte, der ikke siger meget. Alle kan være med, hvis de vil.  

Og en af dem, der vil, er 15-årige Nicoline Radmer Thorsen. Da hun første gang hørte om muligheden, var hun ikke i tvivl. Hun skulle med. Også selv om, der ikke var mange piger som hende.

”Jeg havde længe fulgt tv-serien ”Chicago Fire” og var fascineret af brandmands-verdenen. Så da jeg hørte om muligheden for at blive optaget i ungdomsbrandkorpset, var jeg klar. Og det har på alle måder været en kæmpe oplevelse: Jeg har lært at håndtere forskellige svære situationer. Lært at tage ansvar og sige min mening højt. Jeg har prøvet mig selv af og stået i situationer, hvor jeg ikke havde lyst eller var max presset, men hvor jeg alligevel har stået det igennem sammen med de andre. Det har været en kæmpe sejr og givet mig meget.”

Nicoline smiler og tilføjer: 

”Da jeg første gang steg ud af min fars bil foran brandstationen, kunne jeg se 10 drenge sidde bag de store vinduer og kigge ud på mig. Jeg tænkte: ”Åh nej…” Men ret hurtigt kom der en følelse op i mig af, at jeg skulle vise dem, at jeg var god nok. At jeg også hørte til her. Og det har jeg gjort. Jeg har endda fået en kæreste. Han greb mig på en øvelse, hvor jeg faldt på vej ud af en brandbil.” 

Den fælles uniform signalerer fællesskab

I ungdomsbrandkorpset tager man det bedste fra den voksne verden og udfolder over for de unge. Her er klare hierarkier og beslutningsgange. Der er en dyb faglighed bag. Og alle bærer, i bogstavelig og overført betydning, den samme uniform. 

Det sidste er vigtigt, kan Rasmus Rosenkrantz mærke på de unge: 

”Uniformen med navnet på brystet signalerer, at vi er én enhed. At vi er fælles om tingene. For nogle af de unge er det måske første gang i deres liv, at de føler netop dét. De bliver måske for første gang en del af en gruppe, hvor de oplever at være som de andre, og at der er brug for dem.”