Andelen af mennesker, som føler sig på kanten af samfundets fællesskaber er steget i de seneste fem år. Det viser den helt nye Fællesskabsmåling, som netop er blevet offentliggjort, og som følger op på den første måling fra 2017.
I målingen identificerer forskerne tre grupper i befolkningen, henholdsvis majoritetsgruppen, risikogruppen og eksklusionsgruppen.
Majoritetsgruppen trives grundlæggende og har adgang til de fællesskaber og aktiviteter, som de ønsker.
Risikogruppen har en lavere grad af deltagelse i fællesskaber end flertallet og føler sig oftere ensomme og kæmper oftere med fysiske eller psykiske helbredsproblemer.
Eksklusionsgruppen oplever massive og komplekse fysiske og psykiske helbredsproblemer samt en høj grad af ensomhed og følelse af at være udenfor.
Flere går fra en velfungerende hverdag til mentale og helbredsmæssige problemer
Siden den første Fællesskabsmåling i 2017 er majoritetsgruppen, som klarer sig godt, reduceret fra 78 pct. i 2016 til 71 pct. i dag. Det er et markant fald. Risikogruppen er samtidig vokset fra 18 pct. til 24. pct., mens der i eksklusionsgruppen er sket en mindre forskydning fra 4 pct. til 5 pct.
Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i TrygFonden og TryghedsGruppenAfstanden mellem dem, der trives og har en god hverdag, og dem, der har fysiske og psykiske helbredsproblemer, er blevet større
”Det store velfungerende flertal er i dag blevet mindre, og den gruppe, som i Fællesskabsmålingen kaldes risikogruppen, er vokset. Samtidig er afstanden mellem dem, der trives og har en god hverdag, og dem, der har fysiske og psykiske helbredsproblemer, blevet større de senere år. Vores undersøgelse giver os ikke svarene på, hvorfor det er sket. Men den kan pege os i retning af, hvor vi skal tage fat. Og den viser os, at vi som samfund har en stor og vigtig opgave foran os, hvis vi skal vende den bekymrende udvikling,” siger Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i TrygFonden og TryghedsGruppen, og fortsætter:
”Derfor er det også vigtigt at foretage denne slags målinger løbende for at monitorere omfanget af problemet og bruge det som udgangspunkt for de indsatser, der sættes i værk i det offentlige, men også i civilsamfundet.”
Kriser rammer de svageste hårdest
Data til målingen blev indsamlet under covid19-epidemien, og det kan have indflydelse på resultaterne. Men forskerne mener samtidig, at det markante ryk, som er sket fra majoritetsgruppen til risikogruppen, ikke alene kan tilskrives Covid-19, men også det faktum, at mange ikke får den nødvendige hjælp til at håndtere fx psykiske lidelser og økonomiske problemer.
”Målingen viser, at når kriser rammer samfundet, så rammes de mest udsatte grupper hårdest. Det giver stof til eftertanke i forhold til den aktuelle inflationskrise, som endnu ikke var en del af vores hverdag, da Fællesskabsmålingen blev gennemført. Mange familiers økonomi er sat alvorligt under pres i øjeblikket, og det begrænser deres udfoldelsesmuligheder og dermed også deres deltagelse i fællesskaber,” siger Rie Odsbjerg Werner.
Målingen peger desuden på, at der er behov for en sammenhængende indsats fra det offentlige velfærdssystem og civilsamfundets indsatser for at hjælpe den voksende gruppe, som mistrives.
Om undersøgelsen
Download Fællesskabsmålingen
-
Fællesskabsmålingen
Mens hovedparten af danskerne har det godt, kæmper en voksende gruppe i samfundet med psykisk mistrivsel, fysiske helbredsproblemer og ensomhed. Det viser Fællesskabsmålingen 2022, der følger op på den første måling fra 2017. Læs mere om "Fællesskabsmålingen"