Søg støtte

Søg

Sådan får du besked om bonus fra 2025

Fra 2025 sender vi ikke fysiske breve om bonus – vi sender mails. Se, hvad du skal gøre, hvis du fortsat vil have besked.

Til dig, der er medlem som privatperson

Fra 2025 sender vi ikke fysiske breve om bonus – vi sender mails

Når vi skriver til dig, får vi dine kontaktdata fra dit forsikringsselskab – Tryg, Alka eller en af Trygs samarbejdspartnere. Derfor skal du sikre, at de har din mailadresse, hvis du vil have besked næste gang, der er bonus til dig. 
 
Sådan får du besked om bonus på mail

  1. Din mailadresse skal registreres hos dit forsikringsselskab.  
  2. Du kan med fordel benytte den selvbetjeningsløsning, der er på forsikringsselskabets hjemmeside. Hos Tryg og deres samarbejdspartnere hedder den “Min Side”. Hos Alka  hedder den “Mit Alka”. Under dine profiloplysninger kan du registrere din mailadresse.
  3. Når du har registreret din mail, får vi den automatisk næste gang, der er bonus til dig.

Bonus sættes automatisk ind på din NemKonto

Hvis du ikke registrerer din mailadresse, skriver vi ikke til dig om bonus, men du får fortsat bonus sat ind på din NemKonto. Det kræver, at du er berettiget til bonus, og at der er en aktiv NemKonto tilknyttet dit CPR-nr.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på det telefonnummer, som står øverst til højre i dit brev om bonus. 

Til jer, der er medlem som virksomhed

Fra 2025 sender vi ikke fysiske breve om bonus – vi sender via e-Boks eller mails

Fra 2025 sender vi som udgangspunkt besked om bonus til jer via e-Boks. Kan I ikke tilmelde TryghedsGruppen i e-Boks, kan vi skrive til jer på mail. Følg vejledningen nedenfor, hvis I vil have besked næste gang, der er bonus til jer. 

Sådan får I besked om bonus i e-Boks

  1. Tryg/Alka skal have jeres CVR-nr. registreret. I TryghedsGruppen får vi nemlig virksomhedens kontaktdata fra forsikringsselskabet.  
  2. Log på e-Boks (erhverv), og tilmeld TryghedsGruppen som afsender.

Er I usikre på, om forsikringsselskabet har jeres CVR-nr., kan I kontrollere det hos forsikringsselskabet, fx 

  • ved at logge ind på “Min virksomhed” på tryg.dk. Kan I ikke logge ind, har Tryg sandsynligvis ikke jeres CVR-nr., og så kan I kontakte Tryg på 70 11 20 20
  • hvis I er erhvervskunde i Alka eller Tryg Garanti ved at ringe til det telefonnummer, som står øverst til højre jeres brev om bonus. I kan ikke selv tjekke det digitalt.

Er I berettiget til bonus, får I fortsat bonus ind på jeres NemKonto

Hvis I ikke tilmelder jer e-Boks, skriver vi kun til jer om bonus, hvis I har registreret jeres mailadresse hos jeres forsikringsselskab. I får dog fortsat bonus indsat på jeres NemKonto, forudsat at I er berettiget til bonus og har en aktiv NemKonto tilknyttet jeres CVR-nr. 

Har I ikke et CVR-nr.?
Hvis I ikke har et CVR-nr., skriver vi kun til jer om bonus, hvis I har registreret jeres mailadresse hos jeres forsikringsselskab. For at I kan få udbetalt bonus, skal I kontakte os med et kontonummer, da vi af administrative og sikkerhedsmæssige årsager ikke overfører kontooplysninger fra år til år. I kan kontakte os på det telefonnummer, som står øverst til højre i jeres brev om bonus. 

Det skal der til for at få udbetalt bonus

  1. TryghedsGruppens repræsentantskab skal beslutte, at der udbetales bonus til medlemmerne.
  2. Du eller I som virksomhed skal være berettiget til bonus. Læs mere her.
  3. Du/I skal have givet dit CPR-nr./jeres CVR-nr. til forsikringsselskabet og have en aktiv, dansk NemKonto tilknyttet dit CPR-nummer/jeres CVR-nr.
  4. Har du/I ikke har en NemKonto tilknyttet dit CPR-nr./jeres CVR-nr., og er du/I berettiget til bonus, er du/I altid velkomne til at kontakte os på det telefonnummer, som står øverst til højre i brevet om bonus. Så kan vi tage imod kontonummeret. Bemærk, at vi af sikkerheds- og administrative årsager ikke overfører kontooplysninger fra år til år.
  5. Er du/I i tvivl om hvilken konto, der er din/jeres NemKonto, så log på NemKonto, eller kontakt din/jeres bank. 
  6. Er I en frivillig forening, skal I huske at forny jeres CVR-nr. hvert tredje år hos virk.dk. Ellers lukker virk.dk jeres CVR-nr. og NemKonto, og så kan vi ikke automatisk udbetale bonus til jer.

Persondata

For at vi kan udbetale bonus til dig, modtager vi oplysninger fra Tryg, Alka eller en af Trygs samarbejdspartnere.

Læs vores persondatapolitik her.