Indbrud skal bekæmpes af fællesskabet

Arbejde med register over stjålne genstande sættes i gang

Justitsministeriet og Rigspolitiet tager del i et samarbejde om at udvikle et digitalt register over stjålne genstande. Det offentliggør justitsminister Peter Hummelgaard i dag på Bo trygts nationale konference om indbrud og tryghed. Registret skal gøre det sværere at omsætte hælervarer og på den måde mindske omfanget af indbrudskriminalitet. En god nyhed for alle, der ønsker færre indbrud, vurderer eksperterne.

I Holland har man i flere år haft et digitalt register, som både politi, borgere og forretninger anvender til at tjekke, om en brugt vare – fx i forbindelse med et salg – er meldt stjålet. I Danmark har et digitalt register over stjålne genstande været på ønskelisten i årevis – og vi tager nu et stort skridt i retning af at indfri ønsket. Justitsminister Peter Hummelgaard offentliggør nemlig i dag, at Justitsministeriet og Rigspolitiet nu tager del i et samarbejde med bl.a. Bo trygt, Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd om at etablere et digitalt register over stjålne genstande. Registret skal være søgbart for borgere, virksomheder og politi, så alle kan tjekke, om en genstand er meldt stjålet.

- Når folk begår indbrud, er det som oftest ikke, fordi de selv skal bruge en halskæde eller en ny fladskærm. Så er det, fordi de har mulighed for at afsætte det. Hvis vi skal ramme indbrudstyvens motivation for at begå indbrud, skal vi gå målrettet efter at stoppe hæleriet. Jeg er overbevist om, at et digitalt register over stjålne genstande kan blive et vigtigt redskab i kampen mod hæleri og indbrudskriminalitet. Ved at gøre det synligt, hvad der er stjålet, gør vi det også sværere for indbrudstyven at omsætte tyvekoster, siger justitsminister Peter

Hummelgaard (S), som er blandt deltagerne på dagens konference i DGI-Byen. 

Bo trygt, Forsikring & Pension, Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspolitiet vil i dialog med bl.a. Forbrugerrådet Tænk og virksomheder, der formidler salg af brugte varer på nettet, se på, hvordan et register over stjålne genstande konkret kan etableres. Parterne deler ambitionen om, at det kommende register skal være et effektivt og let anvendeligt redskab i kampen mod hæleri og indbrudskriminalitet. Den seneste analyse af hælermarkedet fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at en kvart million danskere årligt køber genstande, der er stjålet fra danske hjem eller virksomheder. Samlet set omsættes der hælervarer for 2 milliarder kroner årligt. 

- I mere end 10 år har vi arbejdet for at få indført et digitalt register over stjålne genstande i Danmark. Rent kriminalitetsforebyggende vil sådan et værktøj have en vigtig betydning, for det vil vanskeliggøre kriminelles mulighed for at afsætte stjålne varer og dermed reducere tyvenes motivation for at begå indbrud. Oveni vil det øge tyvenes og hælernes risiko for at blive opdaget. Så vi glæder os meget over, at en løsning nu endelig er på vej, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Også hos Forsikring & Pension glæder man sig til at kunne tage det nye værktøj i brug: 

- Så længe forbryderne kan afsætte deres tyvekoster, vil der blive begået indbrud. Et nationalt register, hvor alle stjålne genstande kan registreres, er derfor et vigtigt tiltag i forhold til at sætte en stopper for hæleri. I dag kommer mange til at købe stjålne varer uden at ville det, og de kan have svært ved at vurdere, om en vare er stjålet eller ej. Det bliver langt nemmere med det nye register, som bl.a. vil give forbrugere og forhandlere af brugte genstande bedre mulighed for at tjekke, om genstande, der ønskes afsat, er stjålne. Så vi glæder os meget til at komme i gang, lyder det fra Thomas Brenøe, vicedirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Indbrud og (u)tryghed er nært forbundet

Hvordan det nye nationale register skal etableres og fungere, vil skulle afklares i forbindelse med det videre arbejde. Etableringen af et digitalt register over stjålne genstande vil også være et tema på dagens konference, hvor tilhørerne tæller politi, politikere, kommuner, forsikringsselskaber, organisationer og eksperter. Sammen vil aktørerne diskutere, hvordan vi i fællesskab kan bekæmpe indbrud og øge trygheden og livskvaliteten i vores hjem og boligområder i hele landet. For selvom et nyt digitalt register over stjålne genstande vil blive et vigtigt værktøj i kampen mod indbrud i Danmark, kan det ikke stå alene:

- Fra Bo trygts side er vi sikre på, at registret over stjålne genstande vil få stor betydning for indsatsen mod hæleri og dermed kampen mod indbrud. Et register kan dog ikke stå alene – der er brug for en stor, samlet indsats, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Hun fortsætter:

- Der er i de senere år skabt et rigtig godt samarbejde mellem kommuner, politi, øvrige aktører og ikke mindst borgerne. Denne samlede og fokuserede indsats er med til både at forebygge indbrud og højne trygheden for den enkelte borger. Vi ved, indsatsen virker – og det er vigtigt, at vi fortsætter, fastslår Britt Wendelboe.

Bo trygts nationale konference om indbrud og tryghed finder sted i DGI-Byen i København i dag, mandag, fra kl. 9.00 – kl. 16.30. Læs mere om programmet her: Bo trygts konference om indbrud og tryghed.

 

Et hollandsk forbillede

I Holland har man siden 2014 i regi af Justitsministeriet haft et digitalt register over stjålne genstande, som politi, borgere og forretninger m.fl. har adgang til. Registret, der er tilgængeligt både via en app og en hjemmeside, rummer ca. 1,8 mio. genstande. Servicen bruges flittigt – hollænderne søger i registret 200.000 gange hver måned. Fx kan de, når de køber brugte varer, tjekke, om varen er meldt stjålet. Ifølge de hollandske myndigheder har registreringen af tyvekoster forbedret politiets efterforskning og øget forbrugernes bevidsthed om hæleri. Hvert år kører en offentlig kampagne mod hæleri, hvor borgerne opfordres til at tjekke, om varen er stjålet, når de køber brugt.

Fakta

• En undersøgelse af det danske hælermarked viser, at ca. 250.000 danskere i 2019 købte hælervarer for ca. 2 milliarder kroner. 
• 78 pct. af danskerne synes, det er svært at vide, om de varer, de køber, er stjålne, når de handler brugt på nettet.
• 98 pct. af danskerne synes, at det er vigtigt, at de varer de køber, ikke er stjålne.
• I 2022 blev der anmeldt ca. 15.000 indbrud i privat beboelse.
  (Kilder: Kruize, Peter (2020): Det danske hælermarked 2014-2019, Center for Kriminalitetsanalyse; Megafon (2020) Hæleri Befolkningsundersøgelse; Rigspolitiet)

Ny undersøgelse af indbrud: Sådan holder du tyven ude

Indbrudstyve kommer for nemt ind ad vinduer og terrasse- og altandøre. I lejligheder kommer de endda ofte ind gennem åbne vinduer og ulåste døre, og risikoen for indbrud er især høj, hvis der har været indbrudsforsøg i nabolaget. Det viser en ny, omfattende undersøgelse af 3.000 indbrud og indbrudsforsøg i huse og lejligheder, og den nye viden kalder på handling: Danskerne kan gøre langt mere for at forebygge indbrud fx ved at sikre vinduerne, låse døren og advare naboerne ved indbrudsforsøg, fastslår eksperter. 

Den nye undersøgelse er foretaget af Center for Kriminalitetsanalyse for Bo trygt, hvor TrygFonden, den filantropiske forening Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd arbejder sammen om at mindske antallet af indbrud.

- Undersøgelsen giver ny, detaljeret viden om, hvordan indbrudstyve kommer ind i huse og lejligheder, og den nye viden kalder på handling. Indbrudstyvene har i dag for let spil, og vi har nu fået mere viden om, hvordan vi bedst forebygger indbrud, siger Britt Wendelboe, der er programchef i Bo trygt.

Den nye undersøgelse viser, at tyve i 66 procent af indbrudstilfældene trænger ind gennem et vindue, mens 23 procent af indbruddene sker via terrasse- og altandøren. 

- For at undgå at tyven kommer på besøg, er det en god idé at sikre vinduerne og ikke mindst terrasse- og altandøren. Du kan fx sætte en god lås på terrasse- og altandøren og en vindueslås på dine mest udsatte vinduer, siger Lasse Nikolaj Staun, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Indbrudstyvene går direkte ind i lejligheder

Undersøgelsen giver helt ny og detaljeret viden om, hvordan tyve kommer ind i lejligheder. Og tallene er overraskende. Tyvene går ofte lige ind i boligen, fordi døre og vinduer er ulåste eller åbne.

- I mere end hvert fjerde tilfælde vader indbrudstyvene lige ind uden at bryde døre, vinduer og låse op. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange glemmer at låse døren og lukke vinduerne, fordi det gør risikoen for indbrud klart større. Undersøgelsen peger på, at beboere i lejligheder bør være mere opmærksomme på at låse døren eller lukke vinduet, når de forlader boligen, siger analytiker Lasse Nikolaj Staun.

Del viden i nabolaget – for tyvene kommer igen

Forskning har vist, at når der er sket et indbrud, øges risikoen for flere indbrud, men den nye undersøgelse dokumenterer som noget nyt, at risikoen for indbrudsforsøg i nabolaget er særlig høj efter indbrudsforsøg. I 8 procent af tilfældene bliver der begået indbrud på samme vej inden for et døgn.

- Hvis man ser et mærke fra et koben, en skruetrækker eller hvis ens bolig har andre tegn på indbrudsforsøg, er det vigtigt at dele den viden med resten af nabolaget. Det er vigtigt at fortælle naboerne om både indbrud og indbrudsforsøg, siger analytiker Lasse Nikolaj Staun.

Undersøgelsens resultater får Bo trygt til at opfordre til øget samarbejde om indbrudsforebyggelse. I 12 kommuner rundt om i landet er der allerede et tæt samarbejde mellem borgere, politi og kommuner, siger Bo Britt Wendelboe fra Bo trygt:

- I nogle af de mest indbrudsplagede områder i Danmark ser vi en helt ny og effektiv måde at samarbejde på i kampen mod indbrud. Her går politi, nabohjælpere og kommuner sammen. Den slags skal vi mere af, og den nye undersøgelse understreger behovet for at dele viden; ikke mindst når der sker indbrudsforsøg i et område.

Man kan fx bruge Nabohjælps app til at informere naboerne hurtigt og effektivt. Dermed ved naboerne, at de skal holde ekstra øje med hinandens hjem, fordi der er risiko for, at tyvene kommer tilbage.

- Opmærksomme beboere gør en stor forskel i forhold til indbrudsforebyggelse. Det, der skræmmer tyven allermest, er nemlig at blive set. Det er vigtigt at være synlig i nabolaget og hilse på dem, man møder – også dem, man ikke kender, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
  

Gode råd til at indbrudssikre dit hus

• Sæt en god lås på terrasse- og altandøren
• Sæt vindueslås på dine mest udsatte vinduer
• Tjek efter om du har låst døre og vinduer, når du tager væk hjemmefra
• Sæt sensorstyret lys op
• Bliv nabohjælper og hent Nabohjælps app på Google Play eller i App Store. 
• Aftal feriehjælp i appen
  
  

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen ’Analyse af indbrudsforsøg i privat beboelse’ fra oktober 2022 er baseret på politiets data for 76.885 indbrud og indbrudsforsøg i perioden 2018-2021, hvoraf 3.074 er analyseret i dybden. 

Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget analysen for Det Kriminalpræventive Råd, og undersøgelsen er finansieret af Bo trygt, som TrygFonden, den filantropiske forening Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag.

 Inviter naboen på jordbær inden sommerferien

I de kommende uger går de fleste danskere på sommerferie. For en stor del betyder det en tur sydpå eller i sommerhus, og det giver gode arbejdsbetingelser for indbrudstyvene. Derfor opfordrer Bo trygt, de fem nordsjællandske Bo trygt kommuner Allerød, Furesø, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal samt Nordsjællands Politi til, at borgerne koordinerer ferieplaner og aftaler at holde øje med hinandens huse.

Sommerferien er for de fleste den tid på året, hvor man holder den længste ferie, pakker kufferten og sammen med familien drager på nye oplevelser i enten Danmark eller udlandet. Men det gode feriehumør kan hurtigt blive ødelagt, hvis man vender hjem til et gennemrodet hus, hvor indbrudstyve har været på spil.

Skolernes sommerferie står typisk for 14 pct. af det samlede antal indbrud på et år i en gennemsnitskommune i Nordsjælland. Hvis tyvene opdager, at der ikke er nogen hjemme i flere dage, har de ro til at begå indbrud, og er måske endda frække nok til at komme tilbage for at hente flere ting. Men et godt naboskab kan være med til at gøre det svært for tyven.

- Det værste, der kan ske for en tyv, er at blive opdaget, og derfor er det en god idé at alliere sig med sine naboer og aftale, at man holder øje med hinandens huse. Gå en tur op og ned ad vejen, fyld skrald i naboens skraldespand og flyt rundt på havemøblerne og andre udendørs ting de steder, hvor der ikke er nogen hjemme, siger Brian Grayston, vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi, som i samarbejde med de fem nordsjællandske Bo trygt-kommuner og Bo trygt kommer med gode råd til borgerne om at undgå indbrud i sommerferien.

Vær hinandens øjne og ører i kvarteret i sommerferien 

Der er allerede mange, som har sikret døre og vinduer mod indbrud, men vi skal også have flere til at nabohjælpe for at undgå, at tyvene overhovedet når ind ad indkørslen, lyder det fra Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

- Et af de bedste værn mod indbrud er godt naboskab. Den kommende sommerferie er en oplagt anledning til at indlede en snak med sine naboer og lære dem at kende, hvis man 
ikke allerede gør det, siger Britt Wendelboe og fortsætter:

- Dansk sommer er lig med masser af røde søde jordbær, så ring på dine naboers døre og inviter dem over til en portion jordbær på din terrasse. Brug det som en anledning til at tale om, hvordan I kan være hinandens øjne og ører i kvarteret i løbet af sommeren. Det gode naboskab handler om at hjælpe hinanden, og naboer, som interesserer sig for hinanden og er opmærksomme på, hvad der foregår i kvarteret, gør det vanskeligt for indbrudstyvene.

Fra både politiet og Bo trygt lyder desuden en opfordring til ikke at dele feriebilleder på de sociale medier, før man er hjemme igen. Mange indbrudstyve følger med i opslagene og udvælger boliger, som de kan regne ud, er tomme. Du kan derfor uforvarende komme til at friste en indbrudstyv til at kigge forbi din bolig.
 

De fem Bo trygt-kommuner i Nordsjælland

• Allerød, Furesø, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal kommuner er alle Bo trygt-kommuner og har et særligt samarbejde med Bo trygt og Nordsjællands Politi om at forebygge indbrud og øge trygheden i den respektive kommune.
• Bo trygt er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
• Der er i dag 11 Bo trygt-kommuner i Danmark. Foruden de fem nordsjællandske kommuner er Solrød, Greve, Hjørring, Aarhus, Esbjerg og Sønderborg Bo trygt-kommuner.
  Grundejerforeninger, boligforeninger, vejlaug og lignende i hele landet har mulighed for at få besøg af en indbrudsekspert, der kan komme ud i kvarteret til et oplæg om den lokale indbrudssituation og give gode råd om, hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden til at forebygge indbrud i det pågældende område. Besøget er gratis og kan bestilles på www.botrygt.dk.
   

Vigtige indbrudsråd 

• Vær en god nabohjælper. Aftal med din nabo eller genbo, at I holder øje med hinandens huse, flytter lidt rundt på havemøblerne, tømmer postkassen, vander blomsterkrukker og andet, der får husene til at se beboede ud.
• Sørg for, at tyven ikke kan få adgang til fx din stige, haveredskaber eller andet, som kan bruges til at bryde ind.
• Ring 114 med det samme, hvis du ser noget mistænkeligt i dit nabolag.
  
  

Nye tiltag vil presse indbrudstyvene

Hvis indbrudstyvene får sværere ved at afsætte deres varer, bliver det mindre attraktivt for dem at begå indbrud. Derfor kan et nationalt digitalt register for stjålne genstande være et effektivt middel til at forhindre indbrud i private hjem. Det viser erfaringer fra Holland, og det understøttes af en ny rapport udarbejdet af NIRAS for Bo trygt. I de kommende år skal indbrudstyve opleve større modstand – bl.a. fra kommunale indsatser. Det er en del af strategien bag Bo trygts indsats mod indbrud, som parterne netop har tilført yderligere 35 mio. kr.

Det er spænding og hurtige penge, der driver de fleste indbrudstyve, når de bryder ind i private hjem i Danmark. Men hvis der ikke er nogen, der vil aftage de stjålne varer, så forsvinder indtjeningsgrundlaget for tyvene og dermed også incitamentet for at begå indbrud. ”Man stjæler ikke noget, man ved, at man ikke kan komme af med”, siger en indbrudstyv i en ny rapport fra Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Derfor er det relevant at etablere et digitalt kosterregister i Danmark, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd:

- Mange danskere køber stjålne varer og holder dermed tyvene beskæftigede. Vi skal derfor være bedre til at identificere hælervarer, for når det handler om at registrere stjålne værdigenstande, halter Danmark bagefter. Vi har registre til cykler og biler, men ikke for de meget populære tyvekoster som fx elektronik, fortæller Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd. Han fortsætter:

- Et dansk kosterregister, hvor man kan tjekke en vare, før man køber den, kan være med til at hjælpe danskerne til at gå udenom hælervarer, og at stjålne ting kommer tilbage til den rette ejer. Det er en oplagt løsning og en vigtig investering for at komme indbrud og hæleri for milliarder til livs, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Han henviser til Holland, der har et kosterregister, som politi, borgere og forretninger har adgang til. Skal man købe brugt, kan man tjekke varen i registeret, som indeholder 1,7 millioner genstande. Registret, der har 200.000 besøgende om måneden, har ifølge de hollandske myndigheder forbedret politiets efterforskning og øget forbrugernes bevidsthed om hæleri. 

Hvis du køber hælervarer, øger du risikoen for selv at få indbrud

Bevidst eller ubevidst – når du køber hælervarer, øger du samtidig risikoen for selv at få indbrud. 

I en ny antropologisk undersøgelse, som Bo trygt har fået foretaget, har NIRAS talt med tidligere indbrudstyve om deres adfærd og bevæggrunde. Her fremgår det, at efterspørgsel på bestemte varer giver tyvene anledning til at opspore de efterspurgte genstande. Og når de først har videresolgt fx en designklassiker, ved de ofte, hvor varen befinder sig, så de let kan stjæle den igen til et nyt videresalg. Som en af tyvene udtaler: ”Folk vil altid gerne have billige designvarer. De er flinke, når man leverer varerne. De ved jo ikke, at det er tyve, de lukker ind – vi kan komme tilbage ugen efter og stjæle det, som vi har leveret, og stjæle det, de ellers har.”

Den positive corona-effekt på indbrud har fortaget sig
I de fire år Bo trygt har eksisteret, har Danmark oplevet et markant fald i indbruddene, som i nogen grad kan tilskrives en corona-effekt, men også at mange danskere har fået øjnene op for at sikre deres boliger og nabohjælpe i kvarteret. Nu oplever Danmark igen en stigning i indbrud, og det er forventeligt, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i den filantropiske forening Realdania.

- Under corona-nedlukningerne faldt antallet af indbrud, da mange opholdt sig hjemme. Det samme gjorde sig gældende i de lande, vi sammenligner os med. Derfor er det ikke overraskende, at vi ser en stigning nu. Set over en årrække er indbrudstallene dog faldet markant, og nu gælder det om at begrænse stigningen og aktivt bruge den viden, vi i Bo trygt har fået bygget op de sidste fire år. Vi har i den fremadrettede strategi fortsat stort fokus på det forebyggende arbejde, og vi skal engagere og forankre indsatsen hos både civilsamfund, kommuner, politi og nationale beslutningstagere, siger Nina Kovsted Helk.

Bo trygt-indsatsen tilføres 35 millioner

For at nå målet om at reducere indbrudstallet til under 7.000 indbrud om året har Realdania og TrygFonden afsat ekstra 35 mio. kr. frem til og med 2026 til at fortsætte og styrke Bo trygt-indsatsen. Midlerne skal gå til at oplyse om indbrudsforebyggelse og udvikle strukturelle tiltag gennem samarbejder med og forankring hos relevante aktører.

- Danskerne skal blive endnu bedre til at sikre deres boliger og nabohjælpe, og vi skal hæleri til livs. Samtidig skal kommunerne indrette byrum og boligområder, som ikke virker tiltrækkende på indbrudstyve. Et styrket samarbejde mellem politi og kommuner er også vigtigt. Vi har indtil videre etableret særlig tætte samarbejder med 12 Bo trygt-kommuner, hvor vi sammen med den enkelte kommune og den lokale politikreds ser på, hvad man kan gøre for at skabe tryghed og forhindre indbrud gennem en god dialog med borgerne. Det gælder både på den lange bane, men også i den ”akutte fase”, hvor et område bliver ramt af en indbrudsbølge. Vi tror på, at det er den rigtige vej, og derfor skal konceptet udbredes til mange flere kommuner. Sideløbende skal vi fortsat hjælpe de særligt indbrudsramte områder og samtidig udvikle nationale løsninger, siger Rie Odsbjerg Werner, direktør i Trygfonden.

Fakta om den nye undersøgelse ”Tyves adfærd og beslutninger”

• I rapporten fortæller tidligere indbrudstyve om deres adfærd og beslutninger både før, under og efter et indbrud
• Efterspørgslen på bestemte varer styrer, hvad indbrudstyvene går efter
• Danskernes smag for dansk design er medvirkende til det høje indbrudsniveau i Danmark, for tyvene kan let afsætte designervarer og få en god indtjening
• Rapporten er udarbejdet af NIRAS for Bo trygt og Det Kriminalpræventive Råd

Giv en påskeblomst til naboen

Påsken står for døren, og mange glæder sig til en tur i sommerhus, en rejse til udlandet eller påskefrokoster med familie og venner. Men påsken er historisk set også lig med flere indbrud. Godt naboskab er det allerbedste værn mod indbrud, så start en samtale med din nabo og undgå ubudne gæster, når I ikke er hjemme, lyder anbefalingen fra Bo trygt i samarbejde med Nordsjællands Politi og de 5 Bo trygt-kommuner Allerød, Furesø, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal.

For mange er påsken forbundet med rejser, udflugter og sociale sammenkomster. Påsken i år kan blive helt særlig, da det er første gang siden 2019, at vi i påsken ikke skal fokusere på coronarelaterede restriktioner. Selvom påsken for mange er forbundet med positive oplevelser og sociale sammenkomster, er denne ferieperiode desværre også et tidspunkt på året, hvor flere kommer hjem til et hus, der har haft besøg af ubudne gæster.

- Påsken er et af de tidspunkter på året, hvor vi får flest anmeldelser om indbrud. Særligt fra Skærtorsdag og hen over påskedagene ved vi historisk set, at indbrudsraten stiger 50 pct. Et tomt hjem, der ligger helt øde og stille hen, er guf for indbrudstyve. Det, som indbrudstyve imidlertid frygter allermest, er at blive set, og derfor er det så vigtigt, at vi alle hjælper med at kigge efter hinandens huse og haver i forbindelse med ferier og højtider, siger Brian Grayston, vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi, der sammen med de fem nordsjællandske Bo trygt-kommuner og Bo trygt giver borgerne gode råd til at undgå indbrud i påskeferien.

- Vi er kommet rigtig langt med at forebygge indbrud, men vi skal have endnu flere med på nabohjælpsvognen. Nabohjælps app er et rigtig godt værktøj, og senest har vi også fået Nabovenner, som ønsker at gøre en ekstra indsats for at forebygge indbrud i kvarteret. Men i bund og grund handler det om, at vi har et godt naboskab, hvor vi bor, og det kan også begynde med en helt almindelig samtale over hækken, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

- Foråret er på vej, og blomster springer ud. Brug lejligheden og gå ind med en buket påskeliljer til naboen, skriv et gækkebrev eller giv et påskeæg, der kan starte en samtale. Det gode naboskab, hvor vi hjælper hinanden, kræver ikke mere, end at vi bare snakker sammen indimellem. Godt naboskab er det allerbedste værn mod indbrud, fortsætter Britt Wendelboe.

Allerød, Furesø, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal kommuner er alle tiltrådt som Bo trygt-kommuner, der indebærer et særligt samarbejde med Bo trygt og Nordsjællands Politi om at forebygge indbrud og øge trygheden i den respektive kommune.

- I Furesø er vi kommet rigtig langt, siden vi sammen med Nordsjællands Politi og Bo trygt i 2018 satte nogle mål for at knække indbrudskurven. Men vi skal dyrke snakken hen over hækken og vejen i endnu højere grad. Jeg har selv haft et par gode og hyggelige snakke med rådhusets nærmeste naboer og kan kun anbefale, at vi alle tager det med hjem i privaten, lyder opfordringen fra Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen.

- Og tager du i sommerhus eller ud at rejse, så vær varsom med at dele dine feriebilleder på sociale medier, mens du er væk. Indbrudstyve færdes også på Facebook og Instagram og har ubeboede huse i kikkerten. Så selvom det kan være fristende at vise venner og bekendte, hvordan man nyder livet langt væk hjemmefra, så gem opslag, der indikerer, at din bolig står tom, til senere, tilføjer Britt Wendelboe.

De 5 Bo trygt-kommuner i Nordsjælland

• Furesø Kommune blev Danmarks første Bo trygt-kommune i november 2018. I Nordsjællands Politikreds er siden Allerød Kommune, Hørsholm Kommune, Rudersdal Kommune og senest Gentofte Kommune tiltrådt som Bo trygt-kommuner.
• Bo trygt er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
• Der er i dag 11 Bo trygt-kommuner i Danmark. Foruden de fem nordsjællandske kommuner er Solrød, Greve, Hjørring, Aarhus, Esbjerg og Sønderborg Bo trygt-kommuner.

Grundejerforeninger, boligforeninger, vejlaug og andre tilsvarende har mulighed for at få besøg af en indbrudsekspert, der kan give gode råd om sikring af boligen, indretning af haven, så der ikke er skjulesteder, tyven kan gemme sig bag, og indbrudsforebyggelse i kvarteret. Besøget er gratis, gælder alle i hele landet og kan bestilles på www.botrygt.dk.

Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet de 5 vigtigste råd mod indbrud:

Vær en god nabohjælper
Tænd lys ude, og trim hækken
Gør det svært at bryde ind
Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
Ring 114 ved mistanke om indbrud

 

477 nye frivillige ‘Nabovenner’ på gaden for at sikre en indbrudsfri jul 

Vintermånederne er højsæson for indbrud, og som noget helt nyt har 477 danskere meldt sig som ‘Nabovenner’. De har fået nok af indbrud og vil styrke samarbejdet mellem naboer, så nabolaget står stærkere mod tyvene. "Vi er blevet blæst bagover af tilslutningen”, lyder det fra initiativtagerne i Nabohjælp. 

Tyvenes foretrukne sæson nærmer sig, men i år kan det blive sværere for dem at forstyrre julefreden. Over 400 frivillige danskere har fået nok af indbrud og utryghed, og vil nu gøre en ekstra indsats for at dæmme op for indbrudsbølgen. 

Nabovenner er et helt nyt initiativ fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag. Nabovennerne er særligt dedikerede nabohjælpere, som skal være med til at nedbringe antallet af indbrud ved at få naboerne til at arbejde sammen om Nabohjælp. 

Lone Kølerfeldt fra Herning var den allerførste, som meldte sig som Naboven. Hun har selv har oplevet konsekvenserne af indbrud, og vil gerne gøre en indsats for, at det ikke skal ske for andre:  

“Jeg kom ind i mit hus og så, at det var fuldstændig ryddet for værdier. Så hørte jeg døren i kælderen smække. Jeg og min søn, som lige var kommet hjem sammen fra arbejde og skole, var skræmt fra vid og sans. Den oplevelse sidder i mig. Så da jeg hørte om Nabovenner, var det helt naturligt for mig at melde mig. Det var slet ikke noget, jeg behøvede tænke over”, fortæller Lone Kølerfeldt. 

Frivillige strømmer til  

I september blev det muligt at melde sig som Naboven, og på det første døgn meldte 200 frivillige sig. Siden er der kommet yderligere 277 til, så der nu er over 477 Nabovenner over hele landet. En succes, som langt overstiger Nabohjælps forventninger, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp. 

”Vi er blevet blæst bagover af alle de ildsjæle, som har tid, lyst og energi til at gøre en forskel for deres nabolag. Opbakningen viser os, at vi har ramt et behov hos en masse mennesker derude, som er parat til at gøre en kæmpe frivillig indsats.  Aktiv Nabohjælp kan forhindre op mod hvert 4. indbrud, og samtidig ved vi, at Nabohjælp fungerer bedst i de nabolag, hvor der er en ildsjæl, som gør en indsats for at få naboerne med”, siger hun. 

I en ny undersøgelse fra Kantar Gallup foretaget for Nabohjælp svarer flere end hver fjerde nabohjælper, at de savner en person i nabolaget, som går i front for Nabohjælp. Samtidig ønsker halvdelen af alle danskerne sig et bedre samarbejde i nabolaget. Men ofte er vi som naboer tilbageholdende med selv at tage initiativ til samarbejde, siger Sarah Risbøl Jacobsen

 ”Mange oplever det som grænseoverskridende og påtrængende at spørge naboerne, om de vil være med i Nabohjælp. Men rollen som Naboven gør det legitimt at banke på døren og tage snakken, og dermed vil vi få et langt stærkere Nabohjælp, end vi har i dag”. 

FAKTA

• 58 % af nabohjælperne ønsker, at nabolaget bliver bedre til at samarbejde om Nabohjælp
• 28 % af nabohjælperne mener, der mangler en person i nabolaget, som tager initiativ til Nabohjælp og andre indbrudsforebyggende tiltag. 
• 53 % af nabohjælperne mener, at Nabohjælp har bidraget til mere tryghed i nabolaget.

Kilde: Kantar/Gallup, 2021

Hvad er Nabovenner 

• Nabovenner er særligt dedikerede nabohjælpere, som tager en tørn for at forebygge indbrud og øge trygheden i eget nabolag.
• Man melder sig som Naboven i Nabohjælps app. Herefter vælger man det område i nabolaget, man vil være Naboven for. 
• Nabovenner har deres egen profil i appen, hvorfra de kan kommunikere direkte til nabohjælpere i nabolaget – og omvendt. 
• Nabovenner modtager en velkomstpakke med bl.a. ID-kort og materialer til uddeling. 
  
  
  
  

Stort potentiale for, at langt færre danskere skal opleve indbrud

Hver dag bliver næsten 50 danske hjem udsat for indbrud, og der er brug for en samlet national indsats, hvis vi for alvor skal knække indbrudskurven. Det viser en ny måling fra Bo trygt. Den offentliggøres i dag, fredag, på en konference, hvor bl.a. ministre, Rigspolitiet, kommuner, eksperter, producenter og mange flere drøfter, hvordan vi får mindsket antallet af indbrud og den medfølgende utryghed.

Antallet af indbrud i private hjem falder i Danmark. Næsten 18.000 indbrud i 2020 er dog stadig alt for mange, og det medfører en unødvendig høj utryghed hos danskerne. Selvom vi i corona-året 2020 var nede på det laveste antal indbrud siden 1970’erne, er det fortsat langt over niveauet i vores nabolande Tyskland og Sverige.

Derfor er der brug for en samlet national indsats for at bekæmpe indbrud, og fredag den 8. oktober samler Bo trygt eksperter, politikere, myndigheder og andre nøgleaktører til en heldagskonference om indbrud og tryghed. Bo trygt er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

- Ét indbrud er ét for meget og koster langt mere end de forsvundne værdigenstande. Det er stærkt ubehageligt, at indbrudstyve gennemroder ens private ejendele. Det skaber utryghed – ikke kun hos dem, der bliver udsat for indbruddet, men også blandt naboer og andre i kvarteret, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, og fortsætter:

- Der sker i øjeblikket næsten 50 indbrud i danske hjem hver dag. Det skal vi have lavet om på, og vi er nødt til at angribe problemstillingen fra flere sider. For ingen kan løse indbrudsudfordringen alene. Derfor har vi samlet alle relevante parter, hvor vi gennem en hel dag vil diskutere mulige midler og værktøjer til, hvad vi kan gøre. Under den første corona-nedlukning faldt indbrudstallet med 36 pct., og tiden lærte os, at vi godt kan ændre adfærdsmønstre og dermed mindske antallet af indbrud. Selvom mange er vendt tilbage til en mere almindelig arbejdsdag, er der også mange, der arbejder mere hjemme end tidligere. Og vi ved fra tiden med nedlukninger, at netop hjemmearbejde rummer et vigtigt potentiale for at forebygge indbrud.

Vi ved, hvad der virker – og alle skal gøre noget

I Danmark har vi i dag et unødvendigt stort problem med indbrud, og problemet afføder en unødvendig høj utryghed. Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Det kræver en 360 graders indsats, hvor alle bidrager:

- Vores afdækning viser, at indbrudstallet i Danmark kan reduceres betragteligt, hvis vi gør det til en fælles samfundsudfordring. Ingen kan løse indbrudsproblemet alene, hverken politiet eller den enkelte borger. Vi skal alle – nationalt, lokalt og helt ned til den enkelte husejer – gøre mere for at forebygge indbrud. Første skridt er at sætte en stopper for, at indbrudstyvene kan afsætte stjålne varer. Man kan populært sige, at uden en hæler er der ingen stjæler. Hvis vi eksempelvis undgår at købe stjålne varer på nettet, kan vi alle bidrage til at reducere antallet af indbrud, siger Britt Wendelboe.

- Vi skal også skabe nogle boligkvarterer, hvor vi kommer hinanden ved og hjælper hinanden, så der altid er opmærksomme øjne i kvarteret. Og så gælder det om at gøre vores boliger utiltalende for indbrudstyve, fx ved at undgå gemmesteder tæt ved huset eller have værktøj og haveredskaber liggende fremme. Og selve boligen kan vi indbrudssikre langt mere ved at udskifte eller forbedre døre, vinduer og låse, supplerer Laura Bjerre Munch, projektchef i Realdania.

- Et godt samspil mellem borgere og politi er ligeledes vigtigt, så politiet får observationer, de kan arbejde med. Flere kommuner er også begyndt med konkrete tiltag i forhold til indbrudsforebyggelse – bl.a. involverer nogle kommuner deres gartnere og ansatte fra Vej og Park og ældreplejen i at kigge efter usædvanlige hændelser eller skikkelser, når de kommer rundt i kommunens kvarterer. Der er mange greb, vi kan skrue på, og det er derfor, vi nu samler alle parter i en fælles indsats. Byder vi alle sammen ind, så ved vi, at vi kan komme indbruddene til livs. Det skal vi. For der er for mange, der går rundt i Danmark og er utrygge for indbrud, slutter Britt Wendelboe.

Udvalgte resultater fra Bo trygt Måling 2021

Gode naboer og vaner er vigtige i forhold til at undgå indbrud…
- 65 pct. af de danske husejere laver aftaler med naboen om at holde øje med hinandens boliger, og knap en tredjedel er en del af en nabohjælpsordning
- 54 pct. lader lys stå tændt, når de er ude, og 46 pct. har installeret udendørs sensorstyret lys

…men de danske huse kan blive bedre sikret mod indbrud
- 4 ud af 10 danske huse har hverken nye vinduer eller sikringsbeslag
- 2 ud af 3 huse har en dør, som tyven kan flygte ud af uden brug af nøgle

Husejerne overvurderer, hvor sikret deres hjem er, og tror ikke, der er mere at gøre
- Kun hver femte (20 pct.) husejer ønsker at sikre sit hus bedre mod indbrud. Det er færre end i 2020, hvor det gjaldt hver fjerde (25 pct.), og endnu færre end i 2018, hvor det gjaldt 27 pct. af husejerne
- 50 pct. angiver, at de ikke har indbrudssikret deres bolig mere, fordi de mener, den allerede er tilstrækkeligt sikret
- 20 pct. mener, det er for dyrt at etablere sikring mod indbrud
- 59 pct. mener ikke eller kun i nogen grad, at de selv kan mindske risikoen for indbrud i boligen
- Blandt de 25-39-årige er flere motiverede for at sikre deres bolig end blandt de +60-årige

Husejerne oplever indbrud som et problem, de ikke får hjælp til…
- 69 pct. af danskerne forventer ikke at få den fornødne hjælp fra politiet, hvis de får indbrud
- 6 ud af 10 danskere mener, at politiet prioriterer indbrud for lavt

… og over halvdelen af danskerne er bekymrede for indbrud
- 7,6 pct. er for tiden meget utrygge
- 14,7 pct. er noget utrygge
- 38,3 pct. er kun lidt utrygge
- 36,2 pct. er slet ikke utrygge

Læs den nye rapport om de danske husejeres holdninger og handlinger i forhold til indbrud her: Bo trygt Måling 2021

For få husejere har lys, der forebygger indbrud

Selvom udendørs sensorstyret lys er et effektivt redskab mod indbrud, har kun fire ud af ti husejere installeret det. Bo trygt lancerer nu en kampagne for at få flere til at tænde lys i mørket.
Indbrudstyvene foretrækker at arbejde i de mørke måneder, hvor de kan gemme sig tæt på huset uden at blive set. Derfor anbefaler Bo trygt og Nabohjælp, at man sætter sensorstyret lys op på sit hus, så tyven nemmere bliver opdaget.

- Vi anbefaler sensorstyret udendørs lys, fordi det kan afskrække tyven og fremme det gode samarbejde mellem naboer. Når lyset pludselig tænder, bliver tyven synlig for opmærksomme naboer. Tyven ønsker ikke at blive set og vil dermed med stor sandsynlighed skynde sig væk, siger Britt Wendelboe, som er programchef i Bo trygt; en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. 

Over halvdelen af indbruddene i private hjem sker i de mørke måneder, selvom folk oftest rejser væk i sommermånederne. Så der er gode grunde til at sætte lys op, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Lasse Staun. 

Ifølge analytikeren er udendørs lys en nem, effektiv og billig måde at forebygge indbrud på.  

- En undersøgelse viser, at skal man kun gøre én ting for at indbrudssikre sit hus, så er det mest effektivt at installere udendørslys med sensor. Udendørs sensorstyret lys er altså et godt, nemt og effektivt supplement til andre forebyggelsestiltag. For at opnå den bedste effekt kræver det, at man har opmærksomme naboer, som reagerer, når lyset pludselig tænder på den anden side af vejen eller hækken. Derfor virker sensorstyret lys bedst i kombination med aktiv Nabohjælp, siger Lasse Nikolaj Staun og anbefaler, at man henter Nabohjælps app, så man kan samarbejde med nabolaget om at forebygge indbrud. 

En ny måling, som Bo trygt har foretaget blandt 2.500 husejere viser, at indbrudsforebyggelsen kan blive langt bedre, da kun 43 procent af danske husejere anvender udendørs lys.
Bo trygt lancerer derfor kampagnen ’Den Bedste Gave’, som skal gøre husejere opmærksomme på, at udendørs sensorstyret lys har en indbrudsforebyggende effekt. Kampagnen hedder ’Den Bedste Gave’, fordi gaven – sensorstyret lys – passer på alle de andre gaver og alt det, man har i sit hjem. 

- I den mørke tid, hvor vi alle trænger til lidt ekstra omsorg, opfordrer vi danskerne til at give sig selv og naboen ’Den Bedste Gave’. Vi skruer op for lyset i mørket med en konkurrence, hvor man kan vinde sensorstyrede lamper. Vi håber, at det udover at forebygge indbrud også kan øge trygheden og gavne det gode naboskab, siger Britt Wendelboe. 

De 5 vigtigste råd mod indbrud

1. Bliv nabohjælper
2. Tænd lys ude, og trim hækken
3. Gør det svært at bryde ind
4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Få gratis råd om indbrudsforebyggelse i dit kvarter

Tag tyvens briller på og gå en tur rundt om din bolig. Find de svage steder, hvor det er let at brække vinduer eller døre op. Det er der, du skal sætte ind med ekstra sikring. Sådan lyder et af rådene fra de uvildige Bo trygt-forebyggelseseksperter, som gratis besøger grundejerforeninger og andre forsamlinger i hele landet for at oplyse om forebyggelse af indbrud i både eget hjem og i hele kvarteret.

Det er ubehageligt at komme hjem til en gennemrodet bolig. Og selvom antallet af indbrud i de seneste år har været faldende, bliver private hjem stadig ramt af indbrud væsentlig oftere i Danmark end i vores nabolande. I 2019 blev der anmeldt 24.705 indbrud i private hjem i Danmark. Heldigvis ved vi meget om, hvad der skal til for at forebygge indbrud, og på den baggrund har Bo trygt derfor sat et ambitiøst mål om at nedbringe antallet af indbrud til 10.000 om året.

- Vores hjem skal være vores trygge base, men for op mod hver fjerde dansker skaber frygten for at blive udsat for indbrud utryghed. Derfor arbejder Bo trygt for at reducere antallet af indbrud, bl.a. gennem oplysning til danskerne om indbrudssikring af private hjem. Vi har et korps af forebyggelseseksperter, som kører rundt i hele landet for at give gode råd, og er man fx en grundejerforening, der gerne vil gøre noget aktivt for at undgå indbrud i nabolaget, så er det et godt sted at begynde med et besøg fra én af eksperterne, siger Britt Wendelboe, programleder i Bo trygt-samarbejdet, som TrygFonden og Foreningen Realdania sammen med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag.

Glem ikke at opdatere døre og vinduer

Et oplæg varer ca. en time og handler om indbrudssituationen i lokalområdet og om konkrete råd til at gøre boligen mere modstandsdygtig. En af forebyggelseseksperterne er Jørn Juhl Nielsen, der er tidligere politimand.

- Mange boligejere renoverer løbende deres hjem indvendigt, men ofte bliver døre og vinduer glemt. Derfor har mange boliger stadig ældre låsesystemer og vinduer, som – sat lidt på spidsen – kan brækkes op med en ispind. Man behøver ikke nødvendigvis at skifte døre og vinduer, i mange tilfælde kan man foretage mindre forbedringer, fx ved at skifte låsen, montere hasper på vinduerne og sætte glaslisterne fast med sikkerhedsskruer, siger Jørn Juhl Nielsen, og fortsætter:

- Det kan gøres for relativt få midler, og selv små tiltag kan gøre en bolig væsentlig mere indbrudssikker. Eksempelvis er låse med nøgler, der har et rundt hoved, relativt nemme at bryde op. Min anbefaling er at skifte til låse, der har nøgler med et firkantet hoved, som er langt mere sikre, og har du indvendige vridere på dine låse, anbefaler vi, at du monterer en suppleringslås.

Sæt gang i aktiv nabohjælp i hele kvarteret
Forebyggelseseksperterne medbringer forskellige låse og vindueshasper, som deltagerne har mulighed for at se nærmere på og få gode råd om.

- Det gælder om at sinke tyvenes arbejde, for jo længere tid de skal bruge på at bryde ind i en bolig, jo større er chancen for, at de giver op, siger Jørn Juhl Nielsen, og fortsætter:

- Tyvene skulle naturligvis nødig gå videre til naboens bolig, så det gælder om at gå sammen i hele kvarteret og sikre alle boligerne, men også aktivt at nabohjælpe ved at holde øje med hinandens boliger og skabe liv i kvarteret. Det værste, der kan ske for tyve, er at blive genkendt, så hvis de fornemmer, at folk holder øje med hinanden over hækken og hilser på fremmede personer på vejen, så vil de gå igen.

Ud over bedre sikring af døre og vinduer og aktiv nabohjælp giver forebyggelseseksperterne også råd om andre forebyggende tiltag som automatisk lys på grunden samt indretning af haven, så der ikke er skjulesteder, hvor tyvene kan arbejde uforstyrret. 

- Vi ved, at flere af deltagerne til vores oplæg efterfølgende går hjem og foretager forbedringer på deres vinduer og døre og engagerer sig endnu mere i Nabohjælp. Det viser, at der er et stort potentiale for mange boliger, der med få midler sagtens kan blive endnu mere indbrudssikre. Det kræver blot, at man ved hvordan, siger Jørn Juhl Nielsen.

Siden november 2018 har Bo trygt-forebyggelseseksperterne holdt oplæg ved mere end 370 generalforsamlinger og lignende arrangementer.

Bestil et gratis oplæg om indbrudsforebyggelse

Alle grundejerforeninger, vejlaug og ’ildsjæle’, der kan stille med mindst 15 deltagere, kan bestille et gratis oplæg fra en uvildig Bo trygt-forebyggelsesekspert. Læs mere på: www.botrygt.dk

Bliv nabohjælper

Via appen Nabohjælp kan man organisere sig i grupper af betroede naboer og holde øje med hinandens boliger. Der er også mulighed for at dele og modtage beskeder fra andre nabohjælpere i et større område, så du bliver orienteret, hvis der er set mistænkelige personer i kvarteret, eller der har været indbrud i nærheden. 

Du skal forhindre det første indbrud – for tyven vender tilbage

Har du først haft besøg af en tyv, stiger din og naboernes risiko for indbrud. Det mønster skal brydes. Derfor lancerer Bo trygt sammen med Nabohjælp en kampagne, som skal få flere til at hente Nabohjælps app og undgå indbrud. 

Har tyven én gang udset sig din matrikel, så stiger din risiko for indbrud. I gennemsnit bliver én ud af 100 danske boliger ramt af indbrud i løbet af et år – men for boliger, som allerede har haft en tyv på besøg, stiger indbrudsrisikoen til én ud af 17. 

Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Rapporten er udarbejdet for Bo trygt, et samarbejde mellem TrygFonden, Foreningen Realdania, Videnscentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.Det er ikke kun det indbrudsramte hus, som har forhøjet risiko for genbesøg. Også de omkringliggende huse har i en kortere periode efter et indbrud større risiko for at få besøg af en tyv.

Den gode nyhed er, at værktøjet til at forebygge indbrud kan være i din lomme. Derfor opfordrer Bo trygt og Nabohjælp i en ny kampagne danskerne til at hente Nabohjælps nye app, så naboer kan hjælpes ad med at holde tyven væk.

“En tyv vil ikke opdages eller genkendes. Han vil slet ikke møde nogen. Derfor er et af de mest effektive og simple råd mod indbrud, at man i nabolaget deler viden, hvis man ser noget mistænkeligt eller har kendskab til indbrud i kvarteret. På den måde kan man samarbejde om at være synlige og aktive i nabolaget. Tyven vil hurtigt fornemme, at her er der risiko for at blive set, præcis derfor forebygger Nabohjælp indbrud”, siger Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.  

Fortæl naboerne om indbrud

Får tyven alligevel held med at bryde ind i ens hjem, er det ikke kun ens eget hjem, som risikerer genbesøg. Også de omkringliggende boliger har i et par uger efter et indbrud forhøjet risiko for at blive ramt.

Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis skaden er sket. Hvis man husker at fortælle sine naboer, at der er sket indbrud, kan man sammen gøre en masse for at undgå flere. I Nabohjælps app kan man advare alle nabohjælpere i sit nabolag om indbrud. Appen hjælper med at skabe liv og synlighed i nabolaget i perioden efter indbruddet, og dermed øges tyvens risiko for at blive opdaget. Man kan fx gå en tur med hunden i de mørke aftentimer, hilse på dem, man møder i sit nabolag eller arrangere en fælles løbetur.

Det gør Henrik Hedegaard og hans naboer i Hinnerup.

“Det gør mig tryg at vide, at der er flere, som holder øje i vores nabolag, og at jeg får besked om det i appen, hvis der har været indbrud, eller der er set et mistænkeligt køretøj. Jeg synes også, vores naboskab er blevet bedre, efter vi er blevet tilmeldt Nabohjælp. Vi snakker mere sammen og føler et lidt større ansvar over for hinanden – for der er jo ingen af os, der ønsker at få besøg af uønskede gæster”, siger han.

Nabohjælp har dokumenteret effekt

Kampagnens fokus er Nabohjælp, da effekten er klar og tydelig, og de fleste indbrud sker i løbet af dag- og aftentimerne, hvor naboerne kan gøre en forskel. Det fortæller Britt Wendelboe, programleder i Bo trygt-samarbejdet, hvis mål er at nedbringe antallet af indbrud og øge trygheden i Danmark.

“Vi ved, at aktiv Nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud. Dels ved den koordinerende feriehjælp, som vi alle kender, men også ved at være synlige og aktive i nabolaget, så tyven fornemmer, at her er risikoen for at han bliver opdaget for høj. Derfor anbefaler Bo trygt alle at blive nabohjælpere, og at bruge Nabohjælps app til at fortælle om indbrud og dele viden om mistænkelig adfærd med naboerne”, siger hun.  

FAKTA 

1. Brug Nabohjælps app til at advare naboerne 
2. Sig hej til alle du møder i nabolaget
3. Skab liv og aktivitet i nabolaget

Antallet af indbrud i Danmark skal reduceres markant

Der sker cirka tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark som i vores nabolande, og indbrud i eget hjem er i dag et tema, der påvirker danskernes tryghed i negativ retning og dermed deres livskvalitet. TrygFonden og Realdania igangsætter derfor nu sammen med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd en ambitiøs indsats kaldet Bo trygt! Indsatsen skal reducere antallet af indbrud i private hjem i Danmark til en tredjedel af det nuværende niveau. 

Sammenlignet med nabolande som Sverige, Norge og Tyskland sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Sammen med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd lancerer TrygFonden og Realdania derfor nu indsatsen Bo trygt!, der har den ambitiøse målsætning at reducere antallet af indbrud i private hjem fra over 29.000 til under 10.000 om året.

- I TrygFonden har vi siden 2012 samarbejdet med Det Kriminalpræventive Råd om forebyggelse af indbrud i private hjem, og her har nabohjælpsordningen været helt central. Vores fokus på indbrudsforebyggelse skyldes, at vi i vores nationale tryghedsmåling kan se, at netop indbrud i eget hjem er noget af det, der påvirker danskernes tryghed allermest i negativ retning, siger Gurli Martinussen, direktør for TrygFonden.

Det er bredden i samarbejdet bag Bo trygt!, der gør initiativet til noget særligt. Ambitionen er at komme 360 grader omkring problemstillingen, så vi angriber indbrudskriminaliteten fra alle sider.

- Vi ønsker at være med til at sætte nye normer for, hvordan vi i Danmark arbejder med indbrudsforebyggelse. Med det brede samarbejde bag Bo trygt! har vi potentialet til at skabe en grundlæggende forandring i den måde, hvorpå vi indretter vores boligkvarterer, bygger nye huse og sikrer vores eksisterende huse, så vi kan sænke indbrudstallet og øge danskernes tryghed. Den ambition flugter rigtig godt med Realdanias arbejde for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Vi ser meget frem til de nye løsninger og samarbejder, som Bo trygt!-initiativet bliver omdrejningspunkt for de kommende år, siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania.

Danskerne skal klædes på til at handle

En del af den nye ambitiøse plan mod indbrudskriminalitet i Danmark handler om at klæde danskerne på i forhold til, hvad de selv kan gøre for at forebygge indbrud i deres hjem. Fx er et af de mest effektive og veldokumenterede midler mod indbrud bedre sikring af vinduer og døre, så de bedre kan modstå indbrudsforsøg. 

Ved at give danskerne større viden om indbrudsforebyggelse og dermed gøre dem i stand til selv at handle, er målet med Bo trygt! også at øge trygheden. Og større tryghed vil samtidig betyde større livskvalitet. 

- Øget livskvalitet er også målet, når vi i Bolius rådgiver de danske boligejere. Foruden at være videnscenter på bygge- og boligområdet har vi daglig kontakt med rigtig mange danskere og ved, hvad de, der bor i hus, efterspørger og går op i. Vi er med i Bo trygt! som en vigtig spiller i forhold til at nå ud til danskerne. Et indbrud er en stor krænkelse for dem, det går ud over, og vi glæder os til sammen med de øvrige Bo trygt!-parter at indbrudssikre danskernes hjem, så de ikke unødigt skal bekymre sig over risikoen for indbrud, siger Ulrik Heilmann, administrerende direktør i Bolius.

Kampen mod indbrud skal ske på flere niveauer

I dag ved man allerede meget om, hvad der virker mod indbrud. Foruden bedre sikring af vinduer og døre er nabohjælp, hvor naboer i fællesskab passer på hinandens hjem, også et vigtigt og veldokumenteret middel. En undersøgelse viser, at to ud af tre indbrudstyve har oplevet at blive opdaget af en nysgerrig nabo.

For at nå i mål med Bo trygt!-indsatsens ambitiøse målsætning, skal der både i forhold til den enkelte borger og på et mere strukturelt niveau skabes nye normer for, hvordan vi i Danmark arbejder med indbrudsforebyggelse. Udover at hjælpe danskerne til selv at handle vil Bo trygt-indsatsen fx også se på, hvilke krav til produkter og byplanlægning der kan understøtte indbrudsfrie hjem i det hele taget. Tiltag mod hæleri, som er med til at holde tyvenes forretning i gang, og etablering af nye mærkningsordninger, som kan forebygge, at tyven bryder ind, vil også være blandt fokusområderne.

- Vi arbejder målrettet på at forebygge kriminalitet og øge trygheden. Foruden den omfattende viden om indbrudsforebyggelse vi har opbygget over årene, så er vi en medlemsorganisation, der organiserer en lang række af de centrale aktører på feltet. Vi er derfor i en unik position til at bygge bro mellem viden og praksis og sikre, at de initiativer, vi sætter i søen, både hviler på et solidt vidensgrundlag og har opbakning fra de relevante brancheorganisationer. Med Bo trygt! vil vi udnytte vores fælles kompetencer og viden, og samtidig se på, hvad der virker i andre lande. Og så inviterer vi alle, der deler vores vision om at reducere antallet af indbrud i Danmark, til at deltage i indsatsen, siger Henrik Dam, formand for Det Kriminalpræventive Råd.