Medlemsdemokrati
Sådan bliver du repræsentant
Vil du stille op til TryghedsGruppens repræsentantskab?
Alle TryghedsGruppens medlemmer kan stille op til vores repræsentantskab. Bliver du valgt, kan du bl.a. være med til at bestemme, hvilke aktiviteter og projekter TrygFonden skal støtte, og om der skal udbetales bonus til vores medlemmer. Se videoen, og find ud af, hvordan du bliver kandidat.
Sådan stiller du op
-
Du anmelder dit kandidatur
Først skal du gøre os opmærksom på, at du gerne vil være kandidat. Du kan stille op som privatperson eller på vegne af en virksomhed. I efteråret inden valgåret kommunikerer vi bredt om muligheden for at stille op. Hold øje med din e-Boks eller vores øvrige kanaler.
-
Du samler stillere
Når du har bekræftet dit kandidatur, kan du begynde at samle stillere. Du skal bruge 15 stillere, der vil støtte dit kandidatur, for at blive godkendt som kandidat til valget. Det foregår via vores digitale valgsystem, hvor du kan sende en mail til medlemmer i din omgangskreds og opfordre dem til at være stiller for dig.
-
Du præsenterer dig selv
Mens du samler stillere, har du mulighed for at præsentere dig selv for dine stillere og sidenhen vælgere. Det foregår i vores digitale valgsystem. Du bliver bl.a. bedt om at svare på, hvad du vil arbejde for i repræsentantskabet samt formulere et citat. Du har desuden mulighed for at uploade et billede af dig selv.
-
Dit kandidatur bliver valideret
Når opstillingsperioden slutter, validerer TryghedsGruppens valgbestyrelse dit kandidatur. Det betyder, at vi sikrer os, at du lever op til vores opstillingskriterier. Når du er blevet valideret, er du godkendt som kandidat til vores valg.
-
Valgkampen
For at blive valgt til vores repræsentantskab vil du formentlig få brug for hjælp til din valgkamp. Vi kan ikke fungere som valgsekretariat for enkelte kandidater, men vi giver gerne gode råd og en hjælpende hånd – inden for rammerne af vores retningslinjer.

Sådan arbejder vi
Vi er demokratisk ledet, og det er vores medlemsvalgte repræsentantskab, der som øverste myndighed overordnet lægger rammerne for vores arbejde. Bestyrelsen sætter retningen, mens direktionen og ca. 60 medarbejdere eksekverer.