Hvad vi tilbyder dig som kandidat
Når du beslutter dig for at stille op til vores repræsentantskab, vil du formentlig få brug for hjælp til din valgkamp. Vi kan ikke fungere som valgsekretariat for enkelte kandidater - men inden for rammerne af vores retningslinjer for, hvem der må gøre hvad under et valg, kan vi tilbyde følgende:
Informations- og medlemsmøder
- Vi afholder hvert år et informationsmøde for alle, der har lyst til at stille op til valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i den pågældende region. I forbindelse med valget i Region Midtjylland arrangerer vi to møder: den. 7. november afholder vi et fysisk møde i Aarhus, og den 8. november kan du deltage i et digitalt møde via Microsoft Teams. Læs mere om informationsmøderne.
- I forbindelse med valget holder vi desuden medlemsmøder, hvor du som kandidat bliver præsenteret for medlemmerne.
Din kandidatpræsentation
Vi tilbyder alle kandidater til vores valg at blive præsenteret i det digitale afstemningssystem og i en trykt kandidatoversigt, der sendes til de medlemmer, der modtager fysisk post fra os. Som kandidat er det op til dig, hvad der skal stå i din præsentation. Du skriver selv teksten og indsætter dit billede - men vi læser gerne korrektur. Vi leverer også gerne en mailsignatur, du kan anvende. Læs mere om kandidatpræsentationen.
Information og briefing
Vi informerer dig løbende om valget og dets afvikling, leverer generelle gode råd til inspiration, besvarer spørgsmål og briefer dig om vores arbejde.