Søg støtte

Søg

Projekter, der støtter børn og unges trivsel i Region Syddanmark

Flere børn i Region Syddanmark skal trives. Det har TryghedsGruppens medlemmer i regionen valgt som særligt indsatsområde i år. Her kan du finde nogle af de projekter og donationer, der gør en forskel for børn og unges trivsel i regionen.

Tak fordi du er min ven

Magnus er en af de mere end 600 børn og unge, der har sendt en taknemli'-hilsen afsted mod en person, der har gjort en forskel i deres liv. Taknemli' -projektet er udviklet af Mindhelper, der sammen med TrygFonden har udsendt mere en 550 klassetsæt til elever i Region Syddanmark i 2021.

"Jeg ville få det bedre hvis...

der var mindre pres fra omgivelserne og vi var bedre til at snakke om det, fordi det ville løfte noget af presset." ”Hvordan har du det?” – det spørgsmål har Ungdomsbureauet i samarbejde med TrygFonden stillet til omkring 500 unge i Region Syddanmark i foråret 2021. Gennem 25 workshops fordelt over 25 klasser på 8 forskellige ungdomsuddannelser er unges trivsel i Region Syddanmark blevet sat i fokus for at få indblik i, hvordan unge i Syddanmark har det, og hvordan de kan få det bedre. 

Book en gratis klasseworkshop om trivsel

Skoleklasser i Region Syddanmark kan resten af året booke en workshop, arrangeret af TrygFonden og Børns Vilkår. Der kan vælges mellem to temaer: "Vores klassefællesskab" eller "Vores rettigheder".

Se hvilke projekter, vi har støttet tæt på dig

Unge på Langeland får et nyt knallertværksted, der kan løfte dem fagligt og socialt. Udsatte familier i Esbjerg-området får mulighed for at fejre deres børns fødselsdag. Og børn på Fyn, der ikke normalt har mulighed for at dyrke idræt i en forening, kan nu få et fællesskab gennem basketball.

Sådan styrker vi børn og unges trivsel

Udover at støtte med lokale donationer har vi sammen med vores partnere sat gang i en række indsatser, der skal forbedre trivslen for børn og unge i Region Syddanmark. Du kan se tre af dem her.

Tilbage til fællesskabet

Hvordan kan du som forælder støtte og hjælpe dit barn til at indgå i fællesskaber? Få indblik og værktøjer via de webinar om trivsel, som vi i september arrangerede sammen med Børns Vilkår. Webinarerne giver både indblik i børnenes egne oplevelser med betydningen at være en del af positive fællesskaber, foruden det faglige perspektiv via psykolog og Ph.d. Rasmus Alenkær,


Taknemli'

“Kære familie Hvad skulle jeg dog gøre uden jer. Jeg vil først og fremmest sige tak for altid og være der for mig selv når jeg kan være lidt hysterisk. Tak for altid at høre på mig og være forståelig hvad end det er. Tak for og være de mennesker som I er og stå ved hvem I er". Mere end 600 unge har delt deres taknemmmelighedshilsner med os i løbet af det sidste halve år. Derudover har Mindhelper og TrygFonden har som en del af arbejdet med børn og unges trivsel sendt mere end 550 klassesæt ud til syddanske skoler, hvor man arbejder med at sige tak og øve teknikker til at få mere taknemmelighed ind i ens liv. 


DGI GO!

Under corona har flere børn og unge oplevet stigende mistrivsel og op mod hver 10. er faldet fra deres idrætsaktivitet. Nu skal børn og unge hjælpes tilbage i de gode fællesskaber i idrætsforeningerne med DGI GO! Indsatsen er udviklet af DGI til at hjælpe foreningerne med at forstå og sætte ord på, hvordan de kan motivere deres medlemmer. 40 foreningers trænere og bestyrelser bliver trænet i børn og unges forskellige motivationer for at dyrke idræt i foreningslivet, og der bliver afholdt events for børnene for at få flere med i fællesskaberne igen.