Søg støtte

Søg

TrygFonden Kystlivredning

Gennem kystlivredningstjenesten arbejder TrygFonden for at forebygge drukneulykker og øge bade- og vandsikkerheden på danske strande og havnebade.

I et land som Danmark med en forholdsmæssig stor kyststrækning er det naturligt, at der er mange aktiviteter på og ved vandet. Og uanset om yndlingsbeskæftigelsen er at svømme, sejle, fiske, surfe, dykke, soppe eller hoppe, er det vigtigt at vide, hvordan du passer på dig selv og andre. 

I TrygFonden arbejder vi derfor for at gøre strandene, havnene og det åbne hav til et mere sikkert sted at opholde sig.

Siden 1998 har TrygFonden Kystlivredning – i et samarbejde med Dansk Svømmeunion - været på plads på de danske strande for at sikre alle badegæster en sikker tur til havet. Omkring 200 livreddere holder udkig fra flere end 35 livreddertårne over hele landet i børnenes sommerferie, og Livredderpatruljen kører rundt på mere end 50 strande for at undervise børn og voksne i vand og sikkerhed.

LivredderPatruljen er en del af vores omfattende oplysningsindsats, der skal forebygge ulykker, udbrede viden og lære danskerne at have respekt for vand.

Få respekt for vand

Alle kan blive bedre til at opholde sig sikkert i og ved vandet. Vores livreddere udfordrede de danske landsholdssvømmere - der er ambassadører for Respekt for vand-indsatsen - i bølgerne ved Hvide Sande.

Viden der skaber tryghed

Vores indsatser er baseret på viden. Her kan du dykke ned i de relevante publikationer.
  • Respekt for vand sæsonrapport

    Sæsonrapporten går tæt på TrygFondens indsats for at øge vandsikkerheden i Danmark. Den seneste version er fra 2019. Læs mere
  • Den nationale druknestatistik

    TrygFondens nationale druknestatistik giver et fuldstændigt billede af druknedødsfald i Danmark. Rapporten udkommer hvert år. Læs mere

Har du spørgsmål?

René Højer

Programchef