Søg støtte

Søg

Apps

TrygFonden har udgivet en række applikationer til din smartphone, der kan hjælpe dig med at leve et tryggere liv. Vores apps kan fx hjælpe dig, når du vil ud at sejle, når du har planlagt en strandtur for familien, eller hvis du vil vide, hvor den nærmeste hjertestarter er sat op.

AlkoLog

Vil du skære ned på dit alkoholforbrug? AlkoLog giver dig et overblik over, hvor mange genstande du drikker og hjælper dig med at sænke dit forbrug af alkohol.

Mit digitale selvforsvar

Mit digitale selvforsvar-appen hjælper dig med at beskytte dit privatliv og undgå it-kriminalitet på nettet. Den holder dig opdateret om fup-mails i omløb, falske konkurrencer eller registrerede trusler fra virusser eller skadelig software.

Nabohjælp

Med Nabohjælp inviterer du naboer, venner og familie til at blive dine nabohjælpere, så I sammen kan undgå indbrud. Appen gør det nemt for jer at holde øje med hinandens huse - eksempelvis i ferier.

TrygFonden Hjerteløber

Som hjerteløber er du med til at redde liv. Med TrygFonden Hjerteløber-appen melder du dig frivilligt til at løbe ud med en hjertestarter og yde livreddende førstehjælp, hvis der sker et hjertestop i nærheden af dig.

SejlSikkert

Med SejlSikkert-appen har du altid de nyeste strøm- og vindprognoser samt nyttig sikkerhedsinformation lige ved hånden. Med udgangspunkt i de fem sejlråd kan du få nyttig information, gode råd og tjeklister.

TrygFonden Hjertestart

TrygFonden Hjertestart viser dig vej til den nærmeste hjertestarter. Med appen kan du i god tid orientere dig om den nærmeste hjertestarter, så du ved, hvor den hænger, hvis du får brug for den. Alle hjertestartere registreret på hjertestarter.dk, kan ses i appen.

Livredder

Med TrygFondens Livredder-app kan børn prøve at give livreddende førstehjælp, svare på spørgsmål om badesikkerhed og gå på skattejagt på strande og havnebade i løbet af sommeren.