Søg støtte

Søg

Nyhed -

Skole-OL med royalt besøg

Der var gang i den, da skole-OL i denne uge blev skudt i gang på skoler landet over. Blandt andet i Helsingør, hvor Kronprins Frederik havde lagt vejen forbi.


400 meter løb, længespring og hækkeløb. Der var godt gang i den, da eleverne fra 4.-7.-klasse rundt omkring i landet tog hul på Skole-OL i denne uge. 

Og for skoleelever i Helsingør var dagen endda ekstra interessant, da de skulle udføre alle de sportslige udfordringer i royalt selskab.

Kronprins Frederik var således på besøg på Helsingør Stadion for at give sin opbakning til arrangementet og til Skole-OL generelt. 

TrygFonden støtter Skole-OL, der i år forventes at have deltagelse af cirka 40.000 børn og voksne, der over 25 stævnedage vil konkurrere i en lang række af de klassiske olympiske discipliner.