Pia Daugbjerg Andresen kender om nogen til sundhedsvæsenet. Hun er sundhedsprofessionel, arbejder på et hospital og ved, hvad man karakteriserer som både god og dårlig kvalitet. Men for nyligt lærte hun sundhedsvæsenet at kende på en ny måde, og det har været knap så god en oplevelse
"Min mor har været igennem et længere forløb på fire måneder, hvor hun både har været behandlet for problemer med hjertet, nyrerne og har fået konstateret epilepsi. Hun har været på en genoptræningsplads af flere omgange, været indlagt syv gange på hospitalet, været hos sin egen læge og været lidt i sit eget hjem. Og selv om de enkelte specialister har gjort det, de skal, så hang forløbet slet ikke sammen. Min mor er hjemme nu, men den dårlige sammenhæng i forløbet har resulteret i mange genindlæggelser, desværre også nogle fejl, og hele oplevelsen har været meget ubehagelig for min mor."Forløbet har chokeret Pia Daugbjerg Andresen, og hun mener ikke, at man kan byde patienter sådan en dårlig sammenhæng.
"Det er jo ikke fordi, at de ansatte gør det dårligt, men man arbejder meget isoleret med sit eget specialeområde, så selv om min mor på papiret har fået den behandling, som hun er berettiget til, så er resultatet ikke godt nok for min mor – og bestemt heller ikke for os som pårørende."
Hvornår er en behandling god nok?
Pia Daugbjerg Andresens erfaringer er ikke unikke – og problemet med dårlig sammenhæng i sundhedsvæsenet er ikke nyt, men i det seneste halvandet år har Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og TrygFonden arbejdet på et nyt kriterium for måling af kvalitet i sundhedsvæsenet. Det er sket i indsatsen kaldet Program PRO. En ekspertgruppe har set på, hvordan man kan arbejde med feedback fra patienter og pårørende i form af det, man kalder patientrapporterede outcome-data (PRO-data).
"I sundhedsvæsenet måler man på antallet af dødsfald, på mængden af operationer og behandlinger – og der er retningslinjer for, hvad de enkelte behandlinger skal leve op til. Men vi ser ikke på, hvordan patienten egentligt har det til sidst – på resultatet af den samlede behandling på tværs af afdelinger og sektorer. Oplysninger fra patienterne selv om livskvalitet og funktionsniveau kan fortælle os, hvordan den samlede indsats fra sundhedsvæsenet har været," siger direktør Morten Freil fra ViBIS.
PRO-data kan blandt andet sige noget om problemerne med manglende sammenhæng og give sundhedsvæsenet og beslutningstagerne en mulighed for at gribe ind de steder, hvor tingene glipper.
"Ambitionen med Program PRO har været at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man skal arbejde med PRO-data i praksis. Hvordan man både kan bruge disse data til at forbedre den enkelte patients behandling, men også som en kvalitetsindikator på tværs af sektorer og specialer. Vi er nu i mål med vores anbefalinger, og det glæder os at se, at Sundhedsministeriet allerede nu tager godt imod dem," siger underdirektør Anne Jastrup fra TrygFonden.
Anbefalingerne fra ekspertgruppen under Program PRO er samlet i en rapport, der blev lanceret den 28. september ved en høring på Christiansborg. Her deltog 150 særligt inviterede ledere fra alle dele af sundvæsenet.