Søg støtte

Søg

Nyhed -

Vi tror, kriminaliteten stiger - men tallene viser noget andet

Det kan være udfordrende at korrigere folks opfattelse af kriminalitet, viser nyt studie. Særligt enkelthistorier i medierne spiller en rolle.


De fleste danskere tror, at kriminaliteten er i fremgang eller uændret. Det svarede omkring trefjerdedele i en undersøgelse lavet af Justitsministeriet i 2017.

Men statistikkerne afslører, at der i løbet af de seneste godt 20 år faktisk har været en nedgang på 31 pct. i det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser.

"Det er paradoksalt, at verden bevæger sig i en positiv retning, mens folk tror, at den bliver værre. Her er det interessant at spørge: 'Hvordan kan vi ændre det?'," siger Asmus Leth Olsen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han er medforfatter på et nyt studie, som undersøger oplysningskampagners virkning på folks viden om kriminalitet.

Kløft mellem vores forestillinger og virkeligheden

Indbrudsraten var i 2019 den laveste siden Danmarks Statistik begyndte at gøre det op i 1996. Mængden af årlige indbrud er desuden blevet halveret inden for de seneste 10 år, og det betegner Asmus Leth Olsen som »en voldsom forbedring på et vigtigt område«.

Under det nye studie sendte forskerne et spørgeskema til 6.481 danskere, hvor de blandt andet spurgte folk, om de troede, at indbrudsraten indenfor de seneste 10 år er steget, uændret eller faldet.

Når vi åbner en lokalavis, beskriver den indbrud i området, og vi ved fra studier, at den slags enkeltsager og cases betyder meget for folks verdensopfattelse

Asmus Leth Olsen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Men selvom der var 33 procents sandsynlighed for at svare rigtigt ved et rent tilfælde, svarede kun 40 procent korrekt, og over halvdelen vidste ikke, at indbrudsraten er faldet dramatisk.

’Informationskampagne’ så ud til at virke

Efter at have svaret på det indledende spørgeskema var næste skridt at se, om forskerne kunne korrigere folks opfattelse af, hvor mange indbrud der bliver begået, ved at tilsende dem en pjece.

Denne lille oplysningskampagne viste sig at have en god effekt – men kun i en begrænset periode.

De personer, der svarede på spørgeskemaet 7 til 12 dage efter, at de havde fået pjecen med posten, svarede i gennemsnit 15 procentpoint mere rigtigt end personer i kontrolgruppen, der ikke fik pjecen med information.

"I vores verden er det en rigtig markant effekt, hvor vi tænker 'hold da op, det er alligevel voldsomt'," siger Asmus Leth Olsen.

Effekten forsvandt igen

Men han understreger samtidig, at effekten aftog, jo længere der gik mellem folk modtog pjecen med korrekte statistikker og besvarede spørgeskemaet.

13-18 dage efter brevet var dumpet ned i postkassen, var der kun 6 procentpoint flere rigtige svar end ved udgangspunktet, og efter 19-25 dage kunne forskerne ikke længere se en sikker effekt af kampagnen.

Hvorfor effekten forsvinder, er der ikke noget entydigt svar på, men forskerne bag studiet mener, at mediernes dækning af kriminalitet spiller ind.

"Vi mennesker hører om indbrud i medierne næsten dagligt. Når vi åbner en lokalavis, beskriver den indbrud i området, og vi ved fra studier, at den slags enkeltsager og cases betyder meget for folks verdensopfattelse," forklarer Asmus Leth Olsen.

Læs den fulde artikel på Videnskab.dk

Har du spørgsmål?