Kunstig intelligens: Er du forberedt – eller bare forvirret?

Bevidstheden er lav blandt almindelige danskere om, hvor hastigt nye former for digital svindel opstår, og hvordan trusselsbilledet skifter blandt andet som følge af AI. Vi har brug for langt større fokus på digital svindel, hvordan den rammer den enkelte, og hvordan den hele tiden udvikler sig og opdager nye sårbarheder hos både private borgere og virksomheder. Såvel virksomheder som borgere i alle aldre skal rustes til at forstå og agere i forhold til digital svindel.

Der er ligeledes brug for at styrke opmærksomheden blandt offentlige og private virksomheder om, hvordan deres kommunikation kan gøre det vanskeligere for digitale svindlere at lokke danskere i fælden. Udviklingen inden for AI bør være et selvstændigt fokusområde inden for denne oplysningsindsats i takt med, at problemet udvikler sig i Danmark. Risikoen for digital svindel skal kommunikeres på en måde, så den styrker trygheden og tilliden til teknologi og digitalisering, herunder AI. Den skal skabe forståelse for, at digital svindel kan ramme alle – ikke kun særligt udsatte grupper.

Tekniske løsninger kan spille en vigtig rolle i kampen imod digital svindel. For eksempel har indførelse af såkaldt tofaktorbekræftelse med MitID ved handel på nettet gjort en positiv forskel for omfanget af den økonomiske svindel. Der skal fortsat investeres i nye tekniske løsninger, fx nye adfærdsdesign i brugergrænseflader eller nye tekniske løsninger baseret på fx filtre, rapporteringsløsninger, tekniske ’sandkasser’ eller zero trust-principper. Muligheden for at anvende AI i disse løsninger skal undersøges.

Det kan også være nødvendigt at udfordre hastigheden, hvormed digitale handlinger skal ske, fx ved udvikling af deponeringsløsninger med indlagt ventetid til kontrol eller bekræftelse af ægthed. I udviklingen af nye løsninger er der brug for at se fordomsfrit på nuværende regler, hvad der teknisk er muligt og vil være effektivt og hensigtsmæssigt, samt på hvem der skal udvikle og eje løsningerne for at sikre størst mulig grad af tillid til dem.

Mange offentlige og private organisationer er allerede involveret i at beskytte danskernes digitale sikkerhed og investerer løbende ressourcer i kommunikation, nye værktøjer og tekniske løsninger. De mange gode indsatser bør koordineres i endnu højere grad end i dag, så de understøtter og forstærker hinanden bedst muligt. Det kan fx ske ved at samle beslutningskraft i eksisterende samarbejdsfora. Der er behov for, at regeringen afklarer, hvor dette ansvar forankres, og sikrer ressourcer til at løfte arbejdet.

En styrket koordinering bør omfatte en fælles strategi for at holde øje med, hvordan det digitale trusselsbillede udvikler sig, hvilke tekniske løsninger der kan bringes i spil, og hvordan borgerne bedst hjælpes til at passe på sig selv og deres nærmeste. Lokale aktører, der er tæt på danskernes hverdagsliv, fx skoler, biblioteker og borgerservicecentre, bør ligeledes involveres mere i forebyggelsesindsatsen. Det samme gælder aktører, der hjælper andre i nære fællesskaber, såsom foreninger, lokale netværk og klubber.

Regeringen har fordelt ansvaret for digital sikkerhed og kriminalitet på flere forskellige ministerområder. Hjemmesiden Sikkerdigital.dk samler kommunikation og værktøjer til borgere og virksomheder på tværs af myndighedsområder, hvilket er væsentligt for at afhjælpe nogle af uhensigtsmæssighederne. Der er dog fortsat behov for, at placeringen af ansvaret for regulering og indsatser vedrørende digital sikkerhed og digital kriminalitet, herunder risici forbundet med kunstig intelligens, afklares og tydeliggøres. Dette vil styrke forudsætningerne for mere effektiv koordinering og bedre samarbejde mellem myndigheder, offentlige og private aktører.

Set i lyset af den hastighed, hvormed løsninger baseret på kunstig intelligens udvikler sig, er der brug for at styrke viden om og forskning i teknologiens anvendelse. Det gælder i særlig grad viden om, hvordan AI bliver – og i fremtiden kan blive – brugt til kriminalitet, hvilke konsekvenser det kan have for tryghed og tillid i samfundet, samt viden om mulige løsninger, der kan imødegå de negative konsekvenser. Der er brug for en styrket, tværfaglig forsknings- og vidensindsats med det formål at styrke grundlaget for at sætte ind imod digital kriminalitet. Der er samtidig brug for gennem uddannelse op opkvalificering at sikre, at vi har de rette og nødvendige ressourcer og kompetencer på området i fremtiden.

Opdaterede informationer og viden om aktuelle trusler fra digitale kriminelle er spredt ud over en lang række private og offentlige aktører. Der er brug for at dele, samle og kvalificere disse data. Det skal sikre grundlaget for at træffe bedre og hurtigere beslutninger, så der kan sættes ind på tværs af aktører imod nye trusler, så snart de opstår. Et bedre datagrundlag vil også kunne styrke mulighederne for forskning på området.

Digital svindel er et grænseoverskridende problem. Udviklingen af værktøjer baseret på generativ AI, der kan generere naturtro tekst og tale på dansk, risikerer at forstærke den grænseoverskridende trussel.

En stor del af den digitale svindel foregår via de store teknologivirksomheders platforme og services, såsom sociale medier og beskedtjenester. Det er nødvendigt, at internationale virksomheder og techgiganterne lever op til deres ansvar for at beskytte brugerne på deres platforme mod svindel. Dette kan bedst ske gennem en styrkelse af EU-samarbejdet, hvor der / idet der bør arbejdes på, at EU-lovgivning på det digitale område adresserer digital svindel i det nødvendige omfang.