Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har nye meldinger om kampe, bombardementer og barske fortællinger fra det krigshærgede land været en fast del af den daglige danske nyhedsstrøm. Fra start var danskernes opbakning og lyst til at hjælpe nødstedte ukrainere enorm – både de, der blev i hjemlandet, og de, der flygtede til Danmark.
I dag har det første chok over, at der med Ruslands invasion udbrød krig i Europa, lagt sig. Men danskernes støtte er fortsat massiv og ønsket om at ville gøre en forskel er stort.
Anders Hede, forskningschef i TrygFondenDet vidner om et overvældende folkeligt engagement, der både i bredde og dybde er uden sidestykke i moderne dansk historie
Sådan har danskerne engageret sig i krigen i Ukraine
- 81 pct. har løbende fulgt med i, hvordan kriger udvikler sig.
- 46 pct. taler meget tit med andre om krigen i Ukraine.
- 45 pct. har undladt at købe varer fra danske virksomheder, som fortsat er aktive i Rusland.
- 36 pct. har givet penge til indsamlinger til ofre for krigen i Ukraine.
- 31 pct. har bidraget til indsamlinger af ting til ukrainske flygtninge.
- 20 pct. har givet udtryk for holdning til krigen på sociale medier.
- 11 pct. har deltaget i en sociale begivenhed sammen med flygtede.
- 11 pct. har hjulpet flygtningen fra Ukraine med praktiske problemer.
- 7 pct. har været med til at arrangere sport eller kulturbegivenhed for flygtede ukrainere.
- 7 pct. har deltaget i en demonstration eller lignende mod den russiske invasion.
- 6 pct. har hjulpet med at transportere mennesker eller udstyr til eller fra Ukraine.
Læs mere om danskernes engagement i krigen i Ukraine i kapitel fire i Tryghedsmålingen.
Tre vigtige pointer fra Tryghedsmålingen
9 ud af 10 danskere har engageret sig
Danskernes engagement i krigen i Ukraine omfatter alt lige fra at transportere mennesker og udstyr til eller fra Ukraine, hjælpe flygtninge med praktiske problemer og arrangere sport- eller kulturbegivenheder for ukrainere til at deltage i sociale arrangementer sammen med flygtede, demonstrere mod den russiske invasion eller boykotte varer fra firmaer, der fortsat opererer i Rusland.
”9 ud af 10 danskere har engageret sig på mindst én af de måder, vi har målt på. Det vidner om et overvældende folkeligt engagement, der både i bredde og dybde er uden sidestykke i moderne dansk historie. Krigen er bestemt ikke bare noget, vi taler om. Vi handler også. Men hvor det ofte er de unge, der tager teten i forhold til at vise deres engagement, er det i Ukraine-spørgsmålet danskerne i alderen 40+, der er i front – særligt de 50-59-årige,” siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Du kan læse mere om danskernes engagement og støtten til Ukraine i kapitel fire af Tryghedsmålingen.
Vi er blandt Europas ”hardliners”
Intet tyder på, at den danske befolkning skulle være trætte af at støtte Ukraine. Tværtimod mener 52 pct., at Danmark bør sende våben til Ukraine – også selvom svarpersonerne mindes om, at ”det kan være risikabelt”. Og hele 66 pct. vil fastholde de hårdest mulige sanktioner over for Rusland – selv hvis det fører til højere priser herhjemme på benzin og fødevarer. Opbakningen til våbenforsendelser og sanktioner placerer danskerne blandt Europas ’hardliners’ – kun overgået af lande som Estland og Polen.
”Generelt er holdningsbilledet i Danmark lige så proukrainsk og antirussisk som for et år siden. Vores målinger viser altså intet til den ’Ukraine fatique’, der ellers var forudset af mange kommentatorer, hvis krigen trak ud. Tværtimod er solidariteten med ukrainerne intakt, og et altovervejende flertal støtter ukrainernes forsvar for selvstændighed,” siger Anders Hede.
Du kan læse mere om synet på krigen og Danmarks rolle i kapitel tre af Tryghedsmålingen.
Krigen sætter spor i vores økonomiske tryghed
Selvom et flertal af danskerne støtter op om Ukraines kamp, sætter krigen samtidig negative aftryk i vores økonomiske tryghed. Fire ud af ti frygter, at stigende energipriser giver dem seriøse økonomiske problemer, mens 36 pct. af de adspurgte frygter at komme til at mangler penge, hvis der kommer en uventet udgift. I sommeren 2021 var dette tal 23 pct.
Du kan læse mere om, hvad krigen i Ukraine gør for vores økonomiske tryghed i kapitel et og to af Tryghedsmålingen.