Søg støtte

Søg

Forebyggelse af fødselsskader


Donation

Forskningsprojekt

Epilepsi og angst

Epilepsihospitalet Filadelfia

Donationen går til at pilotteste en indsats blandt børn med epilepsi, der skal forebygge angstlidelser og mistrivsel. Godt 4.000 børn i Danmark lever med epilepsi, hvilket gør epilepsi til en af de hyppigste neurologiske sygdomme hos børn. Med en epilepsidiagnose følger ofte en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, og op mod en tredjedel af børn og unge med epilepsi udvikler angst i løbet af barn- og ungdommen. En angstlidelse gør det endnu sværere for børn med epilepsi at leve et godt, inkluderende og udviklende børneliv. Behandlingsmetoden ’Få styr på angsten’ er et selvhjælpsprogram, der er udviklet af Center for Angst på Københavns Universitet, og som tilbydes familier med børn i 1. til 6. klasse, som lider af angst. Med donationen kan forskerne justere indsatsen, så den målrettes børn med epilepsi, og pilotteste effekten blandt otte familier med børn, der har epilepsi og angst. Ambitionen er, at ’Få styr på angsten - når dit barn har epilepsi’ skal hjælpe de cirka 1.200 familier i Danmark, hvor et barn lider af epilepsi og angst, til en bedre hverdag.

Tildelt støtte

370.200 kr.

2023

Modtager

Epilepsihospitalet Filadelfia

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle med fra start