Søg støtte

Søg

Trivsel og fællesskab


Donation

Forskningsprojekt

Langtidseffekter af træning

Aarhus Universitet

Donationen går til at undersøge langtidseffekter af træning hos kronisk syge mennesker. Fysisk træning er effektiv som behandling for talrige kroniske sygdomme, men en meget stor del af patienterne vender efter gennemført træning tilbage til et inaktivt liv, og sundhedsgevinsten svinder derfor ind. Forskerne vil derfor teste, om man med anvendelse af såkaldte booster-sessioner kan fastholde patienter med Multiple Sklerose i fysisk aktivitet i længere tid. Booster-sessioner er træningssessioner sammen med andre patienter og en træner, som er tidsmæssigt placeret efter afslutning af det egentlige træningsforløb, hvilket skal få patienterne til at føle sig ekstra forpligtede til at fortsætte deres egen træning. Undersøgelsen skal vise, om booster-sessionerne virker motiverende på patienterne, samt om det kan hjælpe til at fastholde træningsgevinster lang tid efter det oprindelige træningsforløb. Indsatsen har et stort potentiale, da der er meget store omkostninger ved den vedvarende træning af personer med Multiple Sklerose for både den enkelte og samfundet, fordi mange patienter ikke kan arbejde og bliver afhængige af pleje. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Tildelt støtte

974.773 kr.

2021

Modtager

Aarhus Universitet

Region

Landsdækkende