Søg støtte

Søg

Mindfulness


Donation

Forskningsprojekt

Nyt redskab til selvmotivation

Syddansk Universitet

Donationen går til at udvikle og teste en ny digital platform, der skal øge motivationen for at være fysisk aktiv. Den seneste Nationale Sundhedsprofil viser, at næsten to ud af tre voksne i Danmark ikke lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet, men 70 pct. af de inaktive har et ønske om at blive mere aktive. Sundhedsadfærd påvirkes af mange faktorer, og vigtigt er det, at den enkelte selv føler et ejerskab for at opnå en ændring. Adfærdsteknikker anvendes ofte i sundhedsfremmende indsatser, og forskerne ønsker at udvikle og afprøve såkaldte selvanvendelige adfærdsteknikker, der skal hjælpe med at bygge bro mellem intention og ny adfærd og derefter holde fast i den nye adfærd. De danske forskere vil samarbejde med forskere i Finland, som har udviklet et kompendium med 123 selvanvendelige adfærdsteknikker, samt med Dansk Firmaidræt, som har designet og implementeret flere programmer, der fremmer fysisk aktivitet på danske arbejdspladser. Afprøvningen af selvanvendelige adfærdsteknikker skal give viden om, hvordan modtagere af indsatser kan spille en mere aktiv rolle i implementering af både strukturelle og målrettede indsatser. På den måde kan der på sigt være potentiale for større effekt af indsatser – ikke kun i forhold til fysisk aktivitet, men også andre centrale sundhedsadfærdsmønstre relateret til fx alkohol, rygning og søvn.

Tildelt støtte

3.234.750 kr.

2023

Modtager

Syddansk Universitet

Region

Landsdækkende

Delmål

Sundere liv