Søg støtte

Søg

Livreddende førstehjælp


Donation

Forskningsprojekt

Optimale hundebesøg

Aarhus Universitet

En tidligere undersøgelse finansieret af TrygFonden har vist, at hunde har en særlig effekt i forhold til at stimulere de ældre til berøring og samtale. Jo mere demente de ældre var, jo mere kommunikerede de i øvrigt med hunden fremfor hundeejeren, mens det modsatte var tilfældet for mere velfungerende ældre. Dette projekt vil måle effekten af forskellige typer besøg med varierende grad af aktivitet med hunden for at finde ud af, hvad demente reagerer mest positivt på. Forskellen på besøg med og uden hund vil også blive undersøgt. Projektet gennemføres som et lodtrækningsforsøg med i alt 192 deltagere fra seks plejehjem. Effekten af besøgene vil blive målt ved observation, psykiatriske mål samt dialog med hver beboers kontaktperson før, under og efter forløbet. Resultaterne er relevante for TrygFonden Besøgshunde, som er en ordning, hvor frivillige hundeejere besøger ældre medborgere på plejecentre med deres hunde. Desuden vil andre, der arbejder med demens, få viden om, hvordan de kan give ældre medborgere positive oplevelser og større livskvalitet.

Tildelt støtte

4.500.000 kr.

2014

Modtager

Aarhus Universitet

Region

Landsdækkende