Søg støtte

Søg

Hey, Mester DJ


Donation

Projekt

Relationer for livet

Mentorbarn

Donationen går til en indsats, som skal give flere udsatte børn og unge en venskabsfamilie, som de kan opbygge langvarige relationer til. Et stigende antal børn og unge i Danmark er udsatte og mangler stabile voksne, som kan støtte dem gennem barndommen, ungdommen og i overgangen til voksenlivet. Mange af disse unge udvikler ikke de personlige og sociale kompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig i livet, og de er således i højrisiko for ikke at gennemføre en uddannelse. Mentorbarn tilbyder derfor børn og unge en frivillig venskabsfamilie, som åbner sit hjem for det udsatte barn for at skabe en langvarig relation og hjælpe barnet godt på vej. Mentorbarn samarbejder allerede med 20 kommuner, og med donationen vil de etablere et samarbejde med yderligere otte kommuner. I hver af disse kommuner er forventningen at tilbyde venskabsfamilier til 15-25 institutionsanbragte børn samt andre sårbare børn med svage netværk, og man vil således nå flere børn, end det forventes i den kommende lovgivning på området. Erfaringerne fra indsatsen vil blive delt med andre kommuner.

Tildelt støtte

8.499.683 kr.

2022

Modtager

Mentorbarn

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle med fra start