Søg støtte

Søg

Førstehjælpskursus


Donation

Projekt

Trivsel og bevægelse på Fyn

BørneBasketFonden

BørneBasketFonden er i øjeblikket i gang med at starte nye, lokale BørneBasket-klubber i dele af Fyn, hvor der er langt til et foreningstilbud, og hvor et stærkere samarbejde omkring og foreningslivet vil kunne bidrage til øget fællesskab og sammenhæng med særligt fokus på udsatte/foreningsuvante børn. Organisationen modtager støtte til metodeudvikling og lokal relationsopbygning, der skal understøtte samarbejdet mellem den nye klub (trænerne), forældrene og skolen og hjælpe trænerne i de situationer der kan opstå, når man træner socialt udfordrede børn og unge. BørneBasketFonden arbejder for at flytte den organiserede idræt tættere på børnene og dermed give alle børn i Danmark mulighed for at få sunde bevægelsesvaner og opleve glæden ved det fællesskab, der er i forbindelse med holdsport. BørneBasketFondens arbejde foregår primært i skolernes haller og gymnastiksale i tæt samarbejde med skoler og SFO’er ud fra det grundprincip, at basket kommer til børnene i stedet for, at børnene skal komme til basket. Det er således et tilbud, der er særligt attraktivt for børn, der ellers ikke normalt har mulighed for at dyrke sport i foreningsregi.

Tildelt støtte

200.000 kr.

2021

Modtager

BørneBasketFonden

Region

Syddanmark

Delmål

Fællesskaber for alle