Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Bedre Børneinddragelse

Børns Vilkår

Om donationen

Med en donation fra TrygFonden kan Børns Vilkår gennemføre projektet ”Bedre Børneinddragelse”, som skal styrke udsatte børn og unges inddragelse i deres egen kommunale sagsbehandling. Erfaringer fra BørneTelefonen hos Børns Vilkår viser, at mange børn oplever at blive overhørt og føler, at der bliver talt henover hovedet på dem, når der skal træffes beslutninger om deres sager i kommunen. Derfor vil Børns Vilkår afprøve et projektkoncept, som består af to dele. Den første del udgøres af et træningsforløb for ledelse og for sagsbehandlere med fokus på børneperspektivet af sagsbehandlingen. Den anden del består af tre kerneindsatser, som handler om at involvere børnene i praksis, nemlig i rammesætningen for møderne med kommunen, i handleplanen og i sagsbehandlernes refleksion over egen praksis. Den øgede involvering skal bidrage til mere kvalificeret rådgivning og bedre hjælp til de udsatte børn. Konceptet for ”Bedre børneinddragelse” bygger på et pilotprojekt fra 2012-2013, som også er finansieret af TrygFonden. Projektet løber over de næste fire år og forventes at omfatte 100-120 sagsbehandlere og over 6.000 børn i fire kommuner. TrygFondens donation dækker udgifterne forbundet med de første to år. TrygFonden har støttet projektet med 6.440.281 kr.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Børns Vilkår
Støttet beløb
6.440.281 kr., år 2014
Fokusområde
En plads i fællesskabet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Ved pilotafprøvningen i Roskilde Kommune, voksede en lokal projektorganisation frem, efter nogle justeringer. Projektorganiseringen adresserer tre forskellige niveauer i kommunen, der mødes med Børns Vilkår. Samspillet af de tre niveauer, har betydning for den forankring, som projektet har i kommunen. Samme projektorganisering er blevet etableret i Tårnby og Faxe kommuner: Styregruppen består af to ledelsesniveauer og mødes kvartalsvis. Her træffes strategiske og mere indgribende beslutninger i forhold til projektet. Koordinationsgruppen består af faglige koordinatorer og mødes månedligt. Her understøttes projektets implementering. Træningsgruppen består af medarbejdere på tværs af afsnit og mødes 3-4 gange årligt. Her drøftes projektets større aktiviteter og udvalgte aktiviteter afprøves, inden hele afdelingen inddrages. Niveauerne har vist sig at være unikke i forhold til at afstemme og forankre aktiviteter med hverdagspraksis. Særligt træningsgruppen har været væsentlig, da de i praksis har fungeret, som ambassadører for projektet og dermed været en væsentlig medspiller til ledelsen i implementeringen. Børns Vilkår er stærkt drivende i forhold til forankringen. Ved komme med udspil til samtlige dagsordener er Børns Vilkår med til at understøtte at projektet samtænkes med andre opgaver i kommunen. Børns Vilkårs tilstedeværelse i kommunerne har ligeledes betydning for forankringen. Børns Vilkår forestår fælles faglig refleksion med medarbejdere på teammøder. Det betyder, at der er igangsat systematiske refleksionsrutiner, med udgangspunkt i den kommunale mødestruktur. Refleksionsrutiner, der efter projektets afslutning kan forsætte med at sætte fokus på barnets perspektiv. Der er ligeledes etableret kvartalsvise refleksionsrutiner med ledere og koordinatorer. Derudover er der etableret dialogmøder på tværs af kommunerne med henblik på gensidig erfaringsudveksling. Projektorganiseringen i de tre kommuner og på tværs har vist sig at fungere rigtig godt, både i forhold til at skabe rammerne for et godt samarbejde samt samskabelse på tværs af det kommunale niveau og Børns Vilkår.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektets mål er baseret på en fireårig indsats. To år inde i den samlede projektperiode er der igangsat aktiviteter inden for alle tre kerneindsatser. Der har særligt været fokus på to kerneindsatser: Rammesætning af møder i dialog med barnet og Refleksion over egen praksis. Børns Vilkårs interne erfaringsopsamling og KORAs midtvejsmåling af projektet viser, at ledere og sagsbehandlerne særligt oplever at have ændret praksis inden for de to kerneindsatser. Den tredje kerneindsats: Barnet i handleplanen er blevet åbnet. Det viste sig at være meget omfattende og i samarbejde med kommunerne blev det besluttet at udvide kerneindsatsen til også at omfatte skriftlighed i en børnesag. Kerneindsatsen forberedes i 2016 og igangsættes i tre kommuner i januar 2017. Allerede nu er tilbagemeldingerne fra kommunerne, at de andre kerneindsatser har påvirket skriftligheden i breve til børn og indstillinger til Børne- og Ungeudvalget. Flere kommuner er ved at udarbejde informationsmateriale til børn og unge om hvad det betyder at kommunen gennemfører en børnefaglig undersøgelse. Med enkelte undtagelser er alle aktiviteter i projektet gennemført, som beskrevet i projektbeskrivelsen. I udviklingen af projektet i samarbejde med kommunerne har det vist sig at have størst effekt, hvis aktiviteter holdes lokalt. Det vil sige at et planlagt børneseminar er blevet konverteret til mindre aktiviteter med børn i de tre kommuner, fx børnesikring af rådhuset – hvordan opleves et rådhus med børneøjne? Og fokusgruppeinterviews med børn og unge om hvordan de oplever at blive inddraget i egen børnesag i den enkelte kommune. Samlet set har den første fase bidraget til en forandring i projektkommunerne henimod på sigt at opfylde de samlede mål om at sagsbehandlerne har et bedre grundlag for valg af den rette foranstaltning, ved at barnet bliver understøttet i at bliver aktør – eller subjekt i egen børnesag. Angående projekts mål om størrelsen på målgruppen, så se venligst nedenstående.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
I projektets første år blev designet afprøvet med Roskilde Kommune, som pilotkommune. Erfaringerne der fra har afstemt Børns Vilkårs ambitioner med hvilket omfang og rækkefølge, der giver bedst mening i en kommunalvirkelighed. Det har givet en bedre forståelse af hvordan et samarbejde på tværs af organisationer kan skabes, så det giver bedst mulig mening. Erfaringerne har gjort tilgangen mere enkel, da projektsamarbejdet blev opstartet med de sidste kommuner. Projektsamarbejdet har i dag et langt større fokus på at genbesøge læring mange gange for at understøtte bedst muligt at viden bliver omsat til praksis. Sammensætningen af aktiviteterne i projektet er rigtig god for at understøtte kommunerne i at inddrage børn bedre i egen sagsbehandling. Med udgangspunkt i at al implementering er innovation, så er aktiviteterne afstemt med den enkelte kommune undervejs, inden for projektrammen. Afstemningerne har tydeligt bidraget til projektets succes og glæden ved at samarbejde og samskabe på tværs af to organisationer.

Fokusområde

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. Det kræver et samfund med høj sammenhængskraft og respekt for forskellighed. Vi arbejder for, at mennesker i alle samfundsgrupper gennem frivillighed, beskæftigelse, netværk og egne initiativer kan deltage i positive sociale fællesskaber.
Mere om vores fokusområde En plads i fællesskabet