Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Børn på flugt

Red Barnet Ungdom

Om donationen

Antallet af flygtningebørn i Danmark er mere end tredoblet de seneste to år og udgør nu 44 pct. af alle flygtninge. Det er veldokumenteret, at børn, der vokser op i det danske asylsystem, har stor risiko for at få alvorlige og vedvarende psykiatriske lidelser, der hindrer barnet i at komme sig over den traumatiske flugt og få et meningsfuldt liv med arbejde, venner og familie. Forskning viser, at man kan styrke børns psykiske sundhed og udvikling ved at opbygge og introducere dem for sociale netværk og positive relationer. Denne donation går til udvidelse af Red Barnet Ungdoms Flygtningeindsats, der tager udgangspunkt i børns ret til fritid, og som skal skabe sociale frirum med positiv voksenkontakt, meningsfulde aktiviteter og socialt netværk. Målgruppen for indsatsen er drenge og piger i alderen 6-17 år på landets asylcentre og hjemmeboende børn i alderen 6-12 år fra flygtningefamilier med midlertidig opholdstilladelse i landets kommuner. Red Barnet Ungdom har siden 2007 drevet faste aktiviteter på landets asylcentre og har i dag cirka 275 frivillige mellem 18 til 30 år tilknyttet flygtningeindsatsen og når årligt cirka 600 børn i alderen 6 til 17 år. Målet med donationen er at modvirke traumatisering og øge trivslen hos børn og unge asylansøgere.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Red Barnet Ungdom
Støttet beløb
7.204.109 kr., år 2016
Fokusområde
En plads i fællesskabet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi lagde ud med at have 3 venskabsgrupper, har undervejs haft i alt 37 forskellige venskabsgrupper og havde ved projektets udløb 32 velfungerende grupper fordelt på 16 forskellige kommuner spredt over hele landet. Samarbejdet med kommunerne er blevet finpudset undervejs, og vi står tilbage med en velgennemprøvet model for, hvordan vi henvender os til en kommune, og hvordan vi samarbejder om både etablering og vedligeholdelse af en venskabsgruppe. Erfaringen har været, at stort set alle kommuner vi har henvendt os til med tilbuddet om at etablere en venskabsgruppe har været positive. De kommunale medarbejdere ser klart et behov, som venskabsgrupperne opfylder: ”Kommunerne (…) vurderer (…) at mange børn har behov for en særlig indsats, der går forud for en vellykket integration til det almene forenings- og fritidsliv. Børnene skal lære at forpligte sig til en fritidsaktivitet, møde op, tage ansvar og være trygge i det. Kommunerne fremhæver også, at venskabsgrupperne er en succes, fordi børnenes deltagelse er maksimalt understøttet af de frivillige.” (Ekstern evaluering, Socialt Udviklingscenter SUS). I flere kommuner har der været efterspørgsel efter flere grupper, og kommunerne har generelt været en god sparringspartner i forhold til konceptudviklingen. I de 16 kommuner som vi samarbejder med, er der et godt samarbejde, et stort ejerskab hos vores kontaktpersoner og ønske om, at venskabsgrupperne fortsætter. Dermed er konceptet blevet forankret i de 16 kommuner, som et velfungerende frivilligtilbud, der supplerer de almentilbud kommunerne ellers har, men som de har svært ved at få nytilkomne flygtningebørn integreret i. I forhold til den økonomiske forankring er det overordnet set lykkedes os at skaffe midler til at videreføre alle venskabsgrupperne i 2020, så i sig selv er dette en succes for projektet og ikke mindst for børn og frivillige, der kan fortsætte deres arbejde. Med udgangspunkt i præsentationsmateriale inkl. en lille forretningsmodel for indsatsen, har vi forsøgt at få venskabsgrupperne økonomisk forankret i kommunerne. Den kommunale økonomiske virkelighed har dog vist sig at være en udfordring i forhold til at få kommunerne til at finansiere venskabsgrupperne. Enkelte steder har vi fået adgang til at søge integrationspuljer i kommunerne, men over en bred kam, er det vanskeligt for kommunerne at finde penge til venskabsgrupper, fordi kommunernes primære fokus i integrationsafdelingerne er at få forældrene i arbejde og børnene i gang i skolen, og venskabsgrupperne derfor ikke kan erstatte en kommunal indsats. På trods af dette - og fordi integrations- og familievejledere ser stor værdi i samarbejdet med red Barnet Ungdom om venskabsgrupperne - er det lykkedes os at finde fuld finansiering eller samfinansiering til venskabsgrupperne i 7 af de 15 kommuner via frivilligmidler. Fremadrettet er strategien derfor, at bevare det tætte samarbejde med kommunerne omkring venskabsgrupperne og få endnu flere kommuner til at medfinansiere indsatsen.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektplanen blev revideret en anelse både inden projektperioden startede og i forbindelse med at projektperioden blev forlænget med 9 mdr. Dette havde kun indflydelse på målene for venskabsgrupper og asylcentre. De reviderede mål hed således, at der ved udgangen af 2019 skulle være 35 venskabsgrupper og 20 asylcenteraktiviteter. Resterende mål / succeskriterier blev bevaret fra den oprindelige ansøgning. AKTIVITETER Red Barnet Ungdom har i perioden 2017-2019 etableret i alt 37 Venskabsgrupper i 17 kommuner, 32 centeraktiviteter på 15 asylcentre drevet af Røde Kors eller kommunalt, samt afholdt 28 kolonier. I skrivende stund har vi 32 velfungerende venskabsgrupper og 17 asylcenteraktiviteter (og et par stykker, der er på standby). Flygtningeområdet har udviklet sig meget siden 2016, da projektansøgningen oprindeligt blev lavet. Der ankommer markant færre flygtninge til Danmark nu, end der gjorde i 2015 og 2016. Politiske tiltag har betydning for, hvem og hvor mange, der får opholdstilladelse osv. Dette har naturligvis præget projektet, men på trods af en voldsom nedgang i asylcentre og en noget mindre målgruppe i kommunerne end forventet, er Red Barnet Ungdom lykkedes med at nå målet (og i nogle tilfælde mere til). Det ser vi som udtryk for to ting: 1) at der stadig er behov for den indsats vi tilbyder og 2) at de gode samarbejdsrelationer og den stærke organisering vi har udviklet gør, at vi har formået at holde fast eller etablere nye aktiviteter - også når målgruppen er snævret ind. Antallet af både venskabsgrupper og asylcenteraktiviteter svinger lidt hele tiden afhængigt af, om der pludselig sker fald i antal børn eller udskiftning i frivilliggrupperne. Dette er den primære årsag til differencen fra 32 til 35 venskabsgrupper og 17 til 20 asylcenteraktiviteter. Derudover skyldes de "manglende" venskabsgrupper, at en enkelt gruppe er på standby lige nu, samt at to grupper netop er blevet slået sammen, fordi det gav mening i forhold til børn og frivillige. Årsagen til de "manglende" asylcenteraktiviteter skyldes faldet i asylcentre, som er gået fra næsten 100, da projektets mål blev sat til nu 14 centre (hvoraf der bor børn på de 11). BØRN I projektperioden har Børn på flugt indsatsen nået ud til 2110 børn med flygtningebaggrund, hvilket lever op til målsætningen på 2050 børn. Vi har i Red Barnet Ungdom udviklet et internt evalueringsmateriale til brug i Venskabsgrupper, centeraktiviteter og kolonier. Desuden har vi fået foretaget en ekstern evaluering fra Socialt Udviklingscenter (SUS). Gennem vores evalueringer kan vi bekræfte, at vores målsætninger om trivsel er nået, hvilket uddybes yderligere i et senere punkt. I projektperioden har vi haft mulighed for at afprøve nye ideer og samarbejder, som dels sikrer, at projektet har været dynamisk og udviklet sig efter de behov der er opstået, og dels at vi som organisation har fået en bredere viden om, hvad der virker, og hvad der er behov for hos målgruppen. Eksempler på dette er et samarbejde med elever fra Gerlev Idrætshøjskole om en venskabsgruppe, og en asylcenteraktivitet for de 13-17 årige fra Sjælsmark Udrejsecenter, der tager med til GAME Streetmekkas Friday Jam. Derudover har vi haft succes med at oprette flere unge-grupper både i Venskabsgruppe- og asylcenteraktivitetsregi. Her mødes de frivillige med unge i alderen 13-17 år, hvor vores ung-til-yngre metode virkelig kommer til sin ret. De unge kan spejle sig i andre, næsten jævnaldrende frivillige, hvilket de har stor glæde af. Endeligt har vi haft mulighed for at invitere nogle af børnene fra Venskabsgrupperne med på to vellykkede kolonier, hvilket har været en succes. Det har styrket forholdet mellem de frivillige og børnene, og givet børnene en større tryghed i Venskabsgrupperne. Vi ser nu, at bl.a. de mere stille børn, har fået større selvtillid og i højere grad tilkendegiver deres følelser og behov, og dermed indgår i en bedre social relation med gruppens andre børn. FRIVILLIGE I skrivende stund er der 711 frivillige tilknyttet Børn på flugt indsatsen. Da der er en løbende udskiftning, betyder det, at et noget større antal har været engageret i indsatsen gennem hele projektperioden. Mindst 492 af de frivillige har været tilknyttet i min ½ år. Dermed er vores mål om 500 frivillige nået. Det har været vigtigt for os at kvalificere de frivillige til at arbejde med netop børn med flygtningebaggrund, og dette har vi gjort via introkurser, projektlederintroduktioner, uddannelsesdage, workshops, supervision og generel understøttelse fra sekretariatet. Konkret har vi i løbet af 2017-2019 afholdt i alt 34 introkurser og 6 uddannelsesdage for de frivillige på Børn på Flugt-indsatsen. I alt har 73 % af de frivillige modtaget kompetenceudvikling, hvilket er meget tæt på målet om 80%. Evalueringer har vist at uddannelsesdagene har givet de frivillige indsigt og forståelse for børn med flygtningebaggrund og hvordan man håndterer deres reaktionsmønstre og behov. Derudover har de fået konkrete, pædagogiske redskaber og inspiration til sjove lege, og desuden fået mulighed for at erfaringsudveksle med andre frivillige og ansatte i Red Barnet Ungdom.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Som beskrevet i de andre afsnit, ser vi at de aktiviteter vi har valgt, langt overvejende har været de mest egnede til at opfylde vores mål. Som udgangspunkt er der således ikke meget vi med fordel kunne have gjort anderledes. I et større perspektiv er der selvfølgelig altid områder, hvor erfaringen har vist, at vi kunne have gjort andet som lige så godt eller bedre ville have sikret opfyldelsen af de mål, vi har sat os. Fx følgende refleksioner: 1) Et af målene med venskabsgrupperne har været, at børnene er blevet præsenteret for fritidsaktiviteter i deres lokalområdet og er blevet inspireret og rustet til at deltage i de almentilbud, der allerede eksisterer. Dette er delvist lykkedes. Fx fortæller en af vores samarbejdspartnere følgende: "Jeg har en familie, der ikke var klar til at gå til en sport, men de var klar til, at der kom nogle og hentede dem, og nu går de også til fodbold. Det har været en øvelse for dem at gå ud af døren og være hjemmefra.” Den eksterne evaluering viste dog også, at de frivillige skulle have været motiveret til at præsentere børnene for fritidsaktiviteter endnu mere end de er blevet, hvis dette skulle være sket systematisk i alle venskabsgrupper. 2) Som beskrevet andetsteds er tryghed, genkendelighed og stabilitet vigtigt for den målgruppe af børn, vi har arbejdet med i Børn på flugt indsatsen. Det er lykkedes os i meget høj grad at opbygge stabile projekter, som for manges vedkommende har eksisteret i flere år og forhåbentlig fortsat vil gøre det. Der er også nogle projekter, som er kendetegnet ved lidt for stor udskiftning i frivilliggrupperne, hvilket ikke skaber den bedste stabilitet for børnene. Det vil altid være en præmis, når vi engagerer unge frivillige, at deres liv ændrer sig, og de derfor typisk ikke kan binde sig i mange år. Men vi kunne godt tænke os at arbejde med endnu højere grad af stabilitet i frivilliggrupperne – også i forhold til at tage de vagter hver måned, som de binder sig til. Dette vil altid være en udfordring når man engagerer unge mennesker, som har sværere ved at binde sig over længere tid. Erfaringen fra nærværende projekt er dog, at ungdomsfrivillighed kan noget særligt, som hverken handler om professionel tilgang eller voksen-autoritet, men derimod om at møde børnene i øjenhøjde, med den særlige energi og lyst til samvær, som børnene nyder godt af. 3) Vi har ofte spurgt os selv, om det ville være relevant at skabe integration med etnisk danske børn i aktiviteterne, og nogle af vores kommunale samarbejdspartnere har også efterspurgt dette, ligesom at forældre har haft dette ønske i den eksterne evaluering. Rationalet er, at dette potentielt kunne have bidraget positivt til målet om at give børnene en følelse af at høre til i et positivt fællesskab. Vi afprøvede i en enkelt venskabsgruppe at inddrage etnisk danske børn, men det viste sig vanskeligt, fordi de danske børn isolerede sig lidt med hinanden (ligesom andre etniske grupper også har tendens til at gruppere sig i nogle af vores venskabsgrupper), og heller ikke altid var motiveret for at deltage. Der skal arbejdes grundigt med, hvad motivationen til at deltage er for de etnisk danske børn, hvis man i et fremtidigt projekt skal forsøge dette. Derudover er der ingen tvivl om, at venskabsgrupperne er en tryg platform at “øve sig i” at gå til noget, og være en del af et fællesskab i det konkrete lokalområde, netop fordi alle børn i gruppen er i samme situation og deles om mange af de erfaringer, de har med i bagagen. Der er formentlig risiko for, at denne tryghed ville ændre sig, hvis målgruppen blev mere blandet. Konkret er vi igang med at integrere et par etnisk danske i en enkelt venskabsgruppe, så på den måde gør vi os fremadrettet flere erfaringer med dette. 4) Endelig kunne man arbejde tættere sammen med børnenes forældre, end vi har gjort i vores indsatser. Det har været en succes, når venskabsgrupper og asylcenteraktiviteter til enkelte aktivitetsdage har inddraget forældre i aktiviteterne. Her skabes mulighed for, at den glæde og de relationer og oplevelser, som børnene får, kan forankres i hjemmet også, fordi forældrene bedre kan tale med børnene om deres oplevelser. En frivillig projektleder siger: “Vi inviterede alle børnenes forældre med til en juleafslutning. Det var rart for alle vores frivillige at møde forældrene, da dette helt sikkert vil hjælpe til en bedre kommunikation fremadrettet. Derudover gav forældrene udtryk for, at det var givtigt at møde de andre forældre, hvilket forhåbentligt kan danne grobund for nemmere at skabe venskaber og legeaftaler blandt børnene udenfor venskabsgruppen." Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at forældreinddragelse i aktiviteterne ikke i de nuværende indsatser har været et mål.

Fokusområde

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. Det kræver et samfund med høj sammenhængskraft og respekt for forskellighed. Vi arbejder for, at mennesker i alle samfundsgrupper gennem frivillighed, beskæftigelse, netværk og egne initiativer kan deltage i positive sociale fællesskaber.
Mere om vores fokusområde En plads i fællesskabet