Coaching af unge i folkeskolen

Det er i høj grad lykkedes. Trods de nævnte udfordringer har Sct Hans Skole overordnet været meget glade for projektet og har besluttet at videreføre tilbuddet om coaching i samarbejde med Samtaleboblen – efter projektperioden. Dog med tilretninger af tilbuddet jvf. ovennævnte erfaringer. Derudover har SB på baggrund af erfaringerne fra dette projekt kunne starte endnu et samarbejde op omkring coaching af folkeskoleelever på en ny skole - Søhus Skolen, Odense. Vi har også med afsæt i projektet forsøgt at etablere samarbejde med Odense Kommunes Børne- og Ungeforvaltning om at tilbyde coaching på 10 andre folkeskoler efter projektet udløb. En udskiftning af kommunale chefer har dog desværre medført, at den aftale, vi faktisk havde indgået i 2016, foreløbig er annulleret. I forlængelse af vores samarbejde med Sct. Hans Skole og arbejdet med coaching af teenagere i udskolingen afholder SB i weekenden op til efterårsferien en ”Camp48”, for unge mellem 14 til 17 år. På 48 timer vil 40 unge fra Odenses 8-9-10 klasser få mulighed for at få styrket deres selvtillid og selvværd gennem coaching og træning af fx public speaking og musik o.a. performance, fysiske øvelser fx spring gymnastik og power yoga og meget mere. Se folder/opslag i bilag 6. Skole lederen på Sct. Hans skole, har stillet hele skolen til vores rådighed og SB´s frivillige coaches samt lærer og andre frivillige fra Odense deltager. Odense kommune støtter projekteret med 20.000 kr- og Samtaleboblen dækker øvrige udgifter.

Det overordnede mål med projektet om at Samtaleboblen (SB) ville afprøve tilbud om frivillig, men professionel coaching overfor en ny målgruppe - nemlig folkeskoleelever på 9. årgang, der har brug for støtte, blev indfriet til 10. Projektet byggede ”ovenpå” et pilotprojekt i samarbejde med Sct. Hans Skole om coaching af unge i 9. klasse - støttet af Odense Kommune – og gennemført fra 1. oktober til 31. december 2014. I dette projekt har SB i samarbejde med Sct. Hans skole over 2½ skoleår fra 1. januar 2015 -31. juni 2017 afprøvet et tilbud om coaching til eleverne i alt 11 9. klasser på skolen. Vi har som planlagt gennemført og afprøvet følgende aktiviteter på skolen: - Information om projektet - herunder især informationsmøder i hver 9. klasse ved skoleårets start, info-mail til forældre på forældreintra, infomøder for lærere ved skoleårets start/i aug., SB deltog ved forældremøder ang. uddannelsesvejledning hvert år i sept. med info om projektet, udsendelse af samtykkeerklæring til forældre til alle elever på årgangen. - Forældrene fik tilbudt ressourceperson-samtaler; sammen med den unge og relevante lærere - Forældrene fik tilbudt coaching og supervision, hvis de havde behov for det familiemæssigt i forhold til at støtte den unge. - Et 5 timers kursus i coaching i foråret 2016 for lærer i udskolingsklasserne på Sct. Hans skole. - Ca. 1 månedligt temaoplæg om coaching i klasserne, omfattede; oplæg, dialog og praktiske øvelser - se bilag 2. - Individuel coaching af i alt 58 unge i 9. klasse, hvor hver elev har modtaget fra 1-4 samtaler. - Tilbud om ressourceperson-møder – der blev dog ikke afholdt nogen da specielt elevernes forældre ikke viste interesse. - samarbejde med skoleledelse, lærere og forældre omkring planlægning og evaluering. Vi forventede at 1/3 af eleverne - d.v.s. ca. 23 elever pr. årgang vil have behov for personlig coaching i løbet af et skoleår - d.v.s. i alt 57 elever i løbet af projektets 2½ skoleår. I sidste halvdel af skoleåret 2014/2015 deltog 33 elever ud af 70 i individuel coaching – d.v.s. i dette halvår er målet nået. I skoleåret 2015/2016 deltog 17 elever ud af årgangens ca. 76 elever i individuel coaching – svarende til 23 %, hvilket er tilfredsstillende i forhold til målsætningen. Hver elev deltog i 2-4 samtaler. I 2016/17 deltog 8 elever ud af en årgang på 60 elever i individuel coaching – svarende til 14 %. Hver elev deltog her i 1-2 samtaler. Det er ikke helt tilfredsstillende i forhold til vores mål. Alt i alt er et antal elever på 58, som har taget imod tilbuddet om individuel coaching, over 2½ skoleår dog tilfredsstillende – og vi vurdere vores mål opfyldt til 9. Den andel af eleverne, der har benyttet sig af tilbuddet om individuel coaching har som det fremgår været faldende over de tre skoleår, som projektet har løbet. Det kan skyldes flere ting - bl.a.: - Vi har oplevet stor forskel på kulturen og tilgangen til coaching i de enkelte klasser. Skolen tilbyder tre forskellige 9 klasser med hvert deres fokus: En international, en sports og en innovations klasse. Disse klasser har tydeligt haft hver deres læringsstil og forskellig motivation for oplæggene om coaching. Den internationale klasse havde ofte overvægt af piger, der var meget pligtopfyldende og gjorde, hvad de fik besked på. Sportsklassen var derimod mere kropslig og synes praktiske øvelser var gode. Derimod reflekterede de mindre end de sproglige/internationale. - Vi har også oplevet stor forskel på årgangene – især har vi over de tre år oplevet et stigende fokus på karakterer og eksamen – med nedprioritering af alt andet fra både elevernes og lærernes side. - Der har været stor udskiftning i læregruppen – og svingende engagement fra deres side i projektet. - Det har været en udfordring at ”afmystificerer” og forklare begrebet coaching – samt at ”legalisere” det at bruge coaching i elevgrupperne. Det meget vigtigt for teenagere at ”andre gør det” - og at gruppen synes det er ”cool”, at modtage coaching. Vi har skulle imødegå holdninger om, at det kun er ”tabere”, der har problemer og at coaching kun er for ”tabere”. - Vi har oplevet manglende opbakning og engagement fra forældrenes side. - I projektet har den unges forældrene skulle give en samtykkeerklæring om, at deres unge måtte modtage individuel coaching. Det har vist sig at blive en barriere for deltagelsen i individuel coaching; Nogen forældre afgjorde på forhånd, at deres unge ikke havde brug for coaching, og en del elever fik ikke afleveret erklæringen til forældrene. Dem som ikke havde modtaget individuel coaching angav hyppigst som grund, at de ikke havde brug for det (ca. 58 %). Ca. 31% af dem som ikke har modtaget individuel coaching nævner som begrundelse enten, at de ikke ville snakke med en fremmed coach, at klassekammeraterne ikke skulle se de gik til coach, eller at de ville ønske at coachingen lå udenfor skoleregi. Det kan tolkes som, at de faktisk havde brug for- eller lyst til at gå til coaching, men ikke havde modet. Vores succeskriterier i forhold til selve coachingens effekt for eleverne var: 1. De coachede unge bliver bedre til at håndtere egne udfordringer, stå ved sig selv og indgå i forskellige fællesskaber - og opnår alt i alt større trivsel og livskvalitet. 2. De unge tager ansvar for egen læring og udbytte heraf - samt valg af uddannelsesvej. Disse succeskriterier vurdere vi indfriet til 7 – da alle de elever, som har modtaget individuel coaching vurdere, at de har flyttet sig i forhold til deres udfordringer. Eleverne blev spurgt, hvor meget de har fået ud af coachingen på en skala fra 1-10: I gennemsnit var elevernes svar: 6 - spændende fra 4 til 8. Skema med data vedr. projektdeltagere og antal gennemførte coachingsamtaler er vedhæftet som bilag. Vi havde også følgende mål: A. De involverede lærere tilegner sig coachende kommunikations redskaber B. Forældrene funger som (bedre) støttepersoner for den unge ved at få et indblik i coachende kommunikation C. Der opnås erfaring med - og dokumentation af værdien af at inddrage coaching som tilbud til udsatte unge i en skolekontekst D. Samtaleboblen opnår yderligere dokumentation af værdien af coaching som frivilligt arbejde Ad A) Der har været stor udskiftning i lærergruppen i gennem projektperioden – og deraf skiftende engagement og opbakning af læresiden. Desuden har lærerne generelt svært ved at bruge tid på noget som ikke er ”skemalagt” – herunder vores tilbud om et 5-timers kursus. Vi har erfaret, at det er vigtigt med én tovholder i læregruppen, der virkelig vil coaching, og som har fået tildelt arbejdstid hertil. Derfor at vi også erkendt, at mål A nok har været for ambitiøst og ikke er nået. Ad B) Dette mål vurdere vi opfyldt til 2. Alt i alt har det vist sig at være en stor udfordring, at få forældrene til at involvere sig i projektet og støtter de unge i at tage imod tilbuddet om coaching - uanset de har brug for at arbejde med noget svært i deres teenage liv – eller har ønske om at udvikle sig skole-/uddannelsesmæssigt. Ud af 3 klasser med 75 unge, deltog højst 6-10 forældre, som primært kom fra skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan godt se projektets muligheder for elever, lærer og forældre – og ser det som et problem med så få fremmødte – men erkender også, at det generelt er svært at få forældre til at engagere sig efter arbejdstid. Lærerne påpeger, at det er en generel tendens, at forældrefremmødet til skolearrangementer er dalende i overbygnings klasserne. Det er størst i 7.klasse, mindre i 8.klasse og i 9.klasse kommer der generelt meget få forældre. På 8-9 klassetrin deltager forældrene generelt kun, når det har særlig betydning for deres egne unge – fx ved vurdering af uddannelsesparathed. Derfor må vi konstatere, at forældrenes skal involveres på en anden måde – og gerne tidligere i 7-8 klasse. Ad C og D) Disse mål vurdere vi opfyldt til 9. Alt i alt har vi fået en masse værdifuld dokumentation, viden og erfaringer om at arbejde på folkeskoler og med denne målgruppe. For SB har projektet også været positivt for vores muligheder for rekruttering af frivillige coaches, da der er blevet sat mere fokus på SB, og det er blevet mere interessant at være frivillig coach. Desuden har de frivillige fået mere erfaring og blevet dygtigere – d.v.s niveauet er steget.

Projektets aktiviteter: - Information om projektet – se uddybning nedenfor - Temaoplæg om coaching i klasserne; de har på mange måder været en succes med skal fremadrettet kombineres med andre tiltag – fx: flere praktiske øvelser, oplæg for mindre grupper, en ”prøve-coaching” af alle elever, bruge af sociale medier hvor SB fx lægger indlæg/demo-videoer på You Tube. - Tilbud om individuel coaching; Det har fungeret godt, for dem som valgte det – men vi skal arbejde med de ”barrierer” vi har oplevet, der kan være for, at eleverne tager imod tilbuddet. - Tilbud om ressourceperson-møder: De har ikke fungeret – forældrene til eleverne har ikke vist interesse for at deltage, og lærerne vil ikke deltage i møder udenfor skoletiden. - Samarbejde med skoleledelse, lærere og forældre omkring planlægning og evaluering: samarbejdet med skolens ledelse har fungere rigtig godt – og til dels også samarbejdet med skolens lærere - se i øvrigt ovenfor og nedenfor. Tryghed, relationer og direkte kommunikation med de unge: SB skal gøre endnu mere ud af, at gøre de unge trygge ved coaching - bl.a. ved at de få en relation til de frivillige coaches. De skal møde dem på skolen, inden de får tilbud om coaching – fx skal SB være til stede ved arrangementer på skolen (fx fester og skole-hjemsamtaler) og ved temaoplæg m.v. skal det understreges, at oplægsholderne også er dem, der coacher. SB skal bruge Facebook meget mere til direkte kommunikation med de unge – og fx lægge indlæg om coaching og eksempler på hvad det kan bruges til på You Tube. Fx eksempler på kendte/sportsstjerner som bruger coaching. Legalisering i elevgrupperne: Vi skal have fat i de unge tidligere i deres skoleforløb. Fremover vil vi starte med at informere om coaching allerede i 7. klasse – og både 8 og 9 klassetrin skal arbejde med- og blive tilbudt coaching, så det bliver et to årigt forløb for de enkelte elever. Desuden skal tema-oplæg o.a. teorie om coaching suppleres med at alle elever på årgangen får en prøve-coaching session. Vi vil i det hele taget fremover lægge større vægt på at demonstrere, hvad coaching er- og kan – fremfor at forklare. Anderledes information om projektet til forældre: I projektet har den unges forældrene skulle give en samtykkeerklæring om at deres unge måtte modtage individuel coaching. Det har vist sig at være en barriere for elev-deltagelse. Nogen forældre mente ikke, at deres ugen havde brug for det – og nogen elever fik ikke afleveret erklæringen til forældrene. Ofte vil de unge, som har allermest brug for coaching, være dem som ikke har støtte og opbakning fra deres forældrene – og de ønsker måske heller ikke, at det skal gå over deres forældrene, at de gerne vil coaches. Fremadrettet vender vi det om, så forældrene aktivt skal sige fra, hvis de ikke ønsker, at deres unge modtager coaching, selvom den ugen gerne vil det. Lokaler – også uden for skoleregi: Vi havde også nogle udfordringer omkring tildeling samtalelokaler på skolen til den individuelle coaching – hvor vi over projektperioden blev rykket en del rundt. Både af denne baggrund og fordi eleverne ønskede det havde nogen elever coaching samtaler i Frivilligcenter Odense, hvor SB ”bor” og på Stjerneskibet, som er iværksætterhus. Vi har dog nu formået, at få det til at glide via booking skemaer og en nøgleboks på skolen. Fremadrettet stiller SB krav om adgang til lokaler på skolen efter kl. 15. Skolens – og lærernes opbakning til coaching: De skoler vi samarbejder med skal kommitter sig til aktivt at støtte op om arbejdet med coaching på skolen – både på ledelses niveau – og på lærer niveau. Fx skal der vælges een lærer, som er SB´s kontaktperson, koordinator og ”ambassadør” i forhold til de øvrige lærere. Denne lærer skal have tildelt arbejdstid til deltagelse i ”coaching-projektet”. I projektet fik alle lærer i udskolingsklasserne tilbudt et 5 timers kursus, for at de kunne tilegne sig redskaber omkring coachende kommunikation. Vi har erkendt at det nok var for ambitiøst – og fremover vil vi i stedet tilbyde lærerne et minikursus- kursus i coaching på 2 timer, som forhåbentlig alligevel kan inspirere lærerne til en coachende tilgang til eleverne.