Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Cykelgenbrug og integration

Cykeltutten

Om donationen

Cykeltutten har siden 2016 arbejdet for integration gennem cyklisme og cykelgenbrug. Især unge mænd fra Eritrea, Syrien og Somalia har brugt tilbuddet. Donationen går til etablering af en socialøkonomisk virksomhed med job- og praktikmuligheder samt cykelbibliotek, cykelbutik og cykelundervisning.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Cykeltutten
Støttet beløb
100.000 kr., år 2018
Fokusområde
En plads i fællesskabet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Rent organisatorisk har projektet været en stor succes, og mange af aktiviteterne er blevet selvkørende og bæredygtige. Rent økonomisk er der fortsat behov for at arbejde mere målrettet og udvikle nogle gode forretningsmodeller. Forankringen er på mange måder vellykket, da det har givet erfaring og selvtillid til at udvikle Cykeltutten videre.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Cykeltutten har formået at skabe 5 deltidsstillinger over sommeren, samt gennemført 2 praktikantforløb i henholdsvis cykeludlejningen, det mobile værksted mv. Derudover er der blevet engageret +20 nye personer, som har deltaget i forskellige sociale arrangementer og projekter. Støtten fra Trygfonden har været med til at gøre dette muligt, og har givet mulighed for at afprøve forskellige projekter, der har givet erfaring og inspiration til Cykeltutten fremtidige virke, med fokus på fællesskab.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Mange aktiviteterne har været vellykket, og skabt de ønskede mål og resultater. Arbejdet med aktiviteterne har lært os, at det er vigtigt at have mulighed for at tilpasse aktiviteterne og opgaverne undervejs, når der arbejdes med socialt udsatte. Opgaverne skal være meget klart defineret og for nogle meget lavpraktiske. Dette kan med fordel tænkes ind i de fremtidige aktiviteter.

Fokusområde

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. Det kræver et samfund med høj sammenhængskraft og respekt for forskellighed. Vi arbejder for, at mennesker i alle samfundsgrupper gennem frivillighed, beskæftigelse, netværk og egne initiativer kan deltage i positive sociale fællesskaber.
Mere om vores fokusområde En plads i fællesskabet