Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Et liv efter spiseforstyrrelse

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS

Om donationen

Mere end halvdelen af de personer, der behandles for en spiseforstyrrelse, oplever tilbagefald og genindlægges. Det har høje omkostninger – både for den enkelte og for samfundet. Med donationen kan Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbyde peer-støtte til patienter i overgangen fra behandling til udskrivning. Det skal sikre, at de får hjælp til selvhjælp ud fra individuelle behov, som gør det nemmere at klare hverdagen og vende tilbage til uddannelse og arbejde.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS
Støttet beløb
498.500 kr., år 2021
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi vil fortsætte peer-støtteordningen og fastholde vores grundigt uddannede peer-støtter. 22 matches er fortsat i gang. Vi har desuden fået opkvalificeret vores uddannelsesprogram til peers, og også styrket vores samarbejde om ordningen med den lokale psykiatri.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Halvdelen af brugerne oplever, at deres helbred er blevet bedre, og heraf mener de fleste, at peer-støtten har haft positiv effekt. Især symptomer på spiseforstyrrelse er bedre. Desuden er deres sociale relationer bedre, og de tager oftere initiativ til aftaler med familie og venner. Hvad angår generel trivsel og håb for fremtiden har peer-støtten ikke haft så positiv effekt, som forventet. Brugernes vurdering af deres livssituation er stort set uændret før og efter deltagelse i peer-forløbet.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet har vist sig mere ressourcekrævende end først antaget. Det har været mere kompliceret både at finde egnede frivillige peers, hvis sygdomsforløb lå tilstrækkelig langt tilbage. Samtidig har mange af de brugere, vi har fået henvist fra psykiatrien været for syge til at peer-støtten var det rigtige tilbud til dem. Projektet har således givet os værdifulde erfaringer i forhold til peer-støtte, men også vist sig mere kompliceret end først antaget.