Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Fra ufaglært til faglært

Den Erhvervsdrivende Fond Blindes Arbejde

Om donationen

En undersøgelse fra Dansk Blindesamfund har vist, at hele 12,9 pct. af de unge synshandicappede, som udgør en andel på 35 pct. i folkeskolen, ikke består folkeskolens afgangsprøven og kommer videre i uddannelsessystemet. I stedet havner de på kontanthjælp eller førtidspension. Blindes Arbejde har mange års erfaring med at drive butikker, hvor medarbejdere, der er langt fra det ordinære arbejdsmarked, arbejder på særlige vilkår eller i fleksjob. Donationen skal bruges til at omsætte denne viden til en ny model, hvor medarbejderne løbende opkvalificeres gennem kurser, der skal skabe grundlag for godkendelse til en praktikplads for erhvervsuddannelsen. Metoderne indbygges i et Blindes Arbejdes Akademi, hvor der arbejdes med kompetenceløft, kobling mellem praksislæring og skoleforløb opbygget via AMU-kurser, der kvalificerer til faglært niveau. Projektet har til formål at give blinde og svagsynede bedre muligheder for at opnå faglige kompetencer samt bidrage til og deltage i arbejdslivet.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Den Erhvervsdrivende Fond Blindes Arbejde
Støttet beløb
545.000 kr., år 2016
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
I takt med at den interne træning blev gennemført, blev indhold og form justeret ud fra feedback og erfaringer. Blandet andet skal man inddrage flere sanser som f.eks. høre og følesans, grundet det manglende syn. Resultaterne af aktiviteterne, som også udgør elementerne til forankringen, er delt op i hhv. ’Tryghed’ og ’Faglighed’: Tryghed Under den interne træning blev der udtrykt behov for hjælp til at håndtere situationer, der kan være vanskelige at tage op med en kollega, så for at støtte op om trygheden i samarbejdet blev dokumentet ’Forventningsafstemning’ udarbejdet med blandt andet punkterne; Personlig fremtræden, Opførsel på Salgsgulvet, Kollegaskab og Hvornår og hvordan skal man gå ind i en kollegas ekspedition? Dette dokument indgår nu i ’Introduktionsprogram’ for nye medarbejdere. Faglighed Som hjælp til den efterfølgende individuelle træning, blev dokumentet ’Åbne Spørgsmål’ udarbejdet. Det er repetition fra træningen og giver forslag til at hilse kunden velkommen i butikken og stille åbne spørgsmål, som åbner op for en dialog frem for at kunden blot kan svare ’ja eller nej – jeg, kigger bare’. Graden af produktkendskab er øget, da det blev meget tydeligt for alle, at det er en forudsætning for at give god kundeservice. For at gøre produktkendskabstræningen mere overskuelig blev sortimentet brudt ned i nogle overskuelige dele og der blev opfordret til at tænke i de anvendelsesområder som produkterne er udstillet i, i butikkerne som f.eks. køkken, bad og ude-liv. Produkterne blev også opdelt i årstidsrelevante grupper og dokumentet ’Årshjul’ blev udarbejdet, så medarbejderne hurtigt kan få inspiration til, hvilke produkter de kan foreslå kunden. Der tales mere salg i butikkerne og ekspeditionerne drøftes, hvilket styrker professionalismen som butiksmedarbejder og dermed et øget salg. Introduktionsprogrammet for nye medarbejdere er blevet opdateret med emner fra den interne træning. Dokumenterne ’Forventningsafstemning’, ’Åbne Spørgsmål’ og ’Årshjul’ indgår nu og vigtigheden af produktkendskabstræning er dermed tydeliggjort, som et emne, der kontinuerligt skal trænes. Nye medarbejdere følger allerede det nye Introduktionsprogram og 2 nye medarbejdere deltog i det AMU-kursus, enkeltfag, som blev gennemført i slutningen af august. I forhold til at blive godkendt som praktikplads for salgsassistenter i detailhandel i henholdsvis København og Århus, erfarede vi de tidligere nævnte strukturelle udfordringer, som gør at BA har brug for nye medarbejdere, som er faglærte og/eller kan ansættes i fleksjob eller i ordinær beskyttelse og, for dem der ikke er faglærte, at de, efter den interne oplæring, har mod på at tage uddannelsen 'Fra Ufaglært til Faglært'. Også de nye medarbejdere skal naturligvis være synshandicappede! Ud over at der naturligvis annonceres i relevante blade, som for eksempel Dansk Blindesamfunds medlemsblad og via sociale medier, så har der været en del potentielle nye medarbejdere i arbejdsprøvning, flere af dem også i butik, som en del af deres forløb. Når disse personer kommer i arbejde er det typisk i fleksjob. Her er udfordringen, at de ofte kan arbejde mindre end 20 timer om ugen, som er minimum, for at de kan tælle med i opgørelsen over medarbejderne på ansøgningen til at blive godkendt til at have elever. Kun tiden kan desværre vise os, hvornår det er muligt at komme i mål med at blive godkendt til at have praktikanter indenfor detailhandel.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der er 2 dele i dette; 1) de konkrete mål 2) de langsigtede mål: 1) Under Kompetenceløft: alle 25 (primært) ufaglærte butiksmedarbejdere (20 synshandicappede og 5 seende) gennemførte den interne Salgs- og servicetræning. Under Brobygning: 26 (primært) ufaglærte butiksmedarbejdere har gennemført 1 AMU-kursus, enkeltfag – heraf 2 nye medarbejdere. 8 (primært) ufaglærte butiksmedarbejdere har deltaget i 2 AMU-kurser, enkeltfag. Under Uddannelse: 1 medarbejder har påbegyndt forløbet 'Fra Ufaglært til Faglært'. Opfølgningen på den interne træning, som skulle sikre at medarbejderne holdt fast i og trænede det lærte, krævede en længere periode end først afsat. Dette behov skyldes, at de fleste medarbejdere er på deltid og dermed ikke er på arbejde hver dag og, at de har et job der kombinerer håndværk og butik og det var dermed nødvendigt med flere besøg pr. butik. Dette viste sig at være en fordel i forhold til at forankre det lærte, da medarbejderne talte om og trænede sammen efter besøgene og alle fik dermed glæde af de flere besøg. En anden faktor, der havde betydelig indflydelse både på det længere forløb og på, at nogle af de planlagte AMU-kurser ikke blev gennemført er, at der fra handelsskolers side, er sket en stor reduktion i antallet af gennemførte åbne AMU-kurser, enkeltfag indenfor detailhandel. I stedet bliver kurserne gennemført som Virksomhedsrettede kurser (lukkede kurser for den enkelte virksomhed), hvilket også blev løsningen for Blindes Arbejde (herefter BA) og der er ikke tvivl om, at det faktum at det var et kursus udelukkende for BA-medarbejdere, havde stor indflydelse på at alle butiksmedarbejdere deltog i det første af de 2 afholdte AMU-kurser, enkeltfag. (for yderligere uddybning se 'de valgte aktiviteter'/Brobygning). 2) De langsigtede mål: Under Kompetenceløft: der er udarbejdet et introduktionsprogram for nye medarbejdere, som er i overensstemmelse med det Godkendelses skema, der skal sikre BA’s godkendelse til at have elever. For nye ufaglærte butiksmedarbejdere vil der også blive gennemført en årlig intern Salgs- og Service workshop. Under Brobygning: 'Ungeindsats'; af de deltagere, der var i denne indsats, var der kun 1 potentiel person, som dog valgte engrossalg i Salgsafdelingen på Tomsgårdsvej (BA hovedkontor). Indsatsen blev udvidet til 30-40-årige og her var der en blind kvinde, som var i prøvning i butikken i København, med henblik på at få indsigt i kompetencer. Den unge kvinden valgte efterfølgende at gå videre med en handelsskoleuddannelse. I forhold til nye medarbejdere, så deltog 2 nye medarbejdere på det 2. AMU-kursus, enkeltfag der blev gennemført som et Virksomhedsrettet kursus. Med de erfaringer der er opnået i forhold til AMU-kurser, enkeltfag, så vil de fremadrettede AMU-kurser, enkeltfag blive gennemført som Virksomhedsrettede kurser. (for yderligere uddybning se 'de valgte aktiviteter'/Brobygning). Under uddannelse: på dette punkt viste der sig nogle strukturelle udfordringer; For at blive godkendt som praktiksted for salgsassistenter i detailhandel, forudsætter det den rette sammensætning af butiksmedarbejdere (fag- eller ufaglært, anciennitet, fuld- eller deltid) butikkernes omsætning, arbejdsopgaver, åbningstider og sortiment. Men, til trods for at medarbejdere i fleksjob, skånejob eller beskyttet beskæftigelse kan opnå erfaringer indenfor butiksekspedition, kundebetjening og andre butiksopgaver inkluderes deres arbejdstimer ikke i godkendelsen. I BA arbejdes med inklusion og ligeværdighed uanset ressourcer, idet en medarbejder i beskyttet beskæftigelse, skånejob og i fleksjob kan have det samme antal timer i butiksarbejdet. Der vil være forskelle i arbejdsintensitet og skånebehov, men ikke nødvendigvis forskelle i mestring af specifikke opgaver i butiksfaget. De fleste af BA’s butiksmedarbejdere er synshandicappede og i deltidsbeskæftigelse enten i fleksjob, skånejob eller beskyttet beskæftigelse, og til trods for deres mangeårige erfaringer, kan de ikke indgå i godkendelsesskemaet. Dermed er BA afhængige af, at der kommer nye medarbejdere som er faglærte og/eller bliver ansat i Fleksjob eller i Ordinær beskæftigelse (for yderligere uddybning se ' målgruppens størrelse'/Uddannelse). Ud fra samtaler med Praktikkonsulenten hos Niels Brock er en første vurdering, at BA kan leve op til de øvrige krav i butikkerne i København og Århus.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Kompetenceløft: ’Intern træning og videreudvikling' blev gennemført efter planlagte metode og indhold og foregik ved 2 x heldags workshops (i alt 5 moduler). BA har 5 butikker. Butikken i København har mange medarbejdere, og var derfor alene under den interne træning, mens de 4 andre butikker var sammen 2 og 2. Det gav en ekstra dimension at møde kolleger, som man ikke ser så tit. For butikken i København er der også nogle, der sjældent ser hinanden, fordi de alle arbejder på deltid. Netop på grund af synshandicap og deltidsarbejde, og i nogle tilfælde kognitive begrænsninger (opfattelse, hukommelse), var erfaringen under de opfølgende besøg, at der er behov for længere tid til at indøve de salgsteknikker og teorier, der var gennemgået på workshops. Dertil kommer at de fleste af medarbejderne, i butikkerne udenfor København, også indgår i produktionen som børstenbindere og altså deler deres tid mellem produktion og pasning af butik. Da alle i målgruppen er ufaglærte indenfor detailhandel og de færreste har været på skolebænken i en del år, var den Interne træning en god og vigtig forberedelse til AMU-kurserne, både i forhold til terminologi og teorier og til at følge instruktioner samt, ikke mindst, til at give tryghed i forhold til om man ville være i stand til at gennemføre AMU-kurset. Brobygning: AMU-kurser, enkeltfag; den oprindelige plan var at butiksmedarbejderne skulle tage disse kurser på en lokal handelsskole. Det viste sig dog at mange AMU-kurser, enkeltfag indenfor detailhandel, bliver slået op men ikke gennemført grundet manglende tilslutning. Dette skyldes, at de store detailkæder og brancher har interne Akademier og/eller har aftaler med handelsskolerne om Virksomhedsrettede kurser, som ikke er åbne for andre. Efter mange forgæves søgninger blev konsekvensen, at de 2 AMU-kurser, enkeltfag blev afholdt som Virksomhedsrettede kurser - kun for BA-medarbejdere. Fra tidligt i projektet var der kontakt til Niels Brock og der blev indgået en aftale med dem om at forestå det første AMU-kursus 'Mersalg i butikken'. 2-dages kurset foregik på Fuglsangcentret, et kursus- og konferencecenter beliggende i Fredericia og ejet af Dansk Blindesamfund og derfor er de fleste af BA-medarbejderne kendte på stedet, hvilket gav yderligere tryghed. Til det andet 2-dages AMU-kursus, enkeltfag 'Kundeservice i Detailbutik - Kundetyper' blev der indgået en aftale med Handelsfagskolen, som har undertitlen ’detailhandlens skole’. De uddanner salgsassistenter indenfor brancheområder som isenkræmmer, fotohandler, tekstil, boghandel m.fl. og gør det så godt, at 2 af deres elever fik henholdsvis 1. og 2. pladsen ved Detailhandlens Fagprøvepris 2018. På Handelsfagskolens kursuscenter beliggende i Skåde, er de specialiseret i at efteruddanne medarbejdere i detailhandlen og har her fokus på det fagpraktiske og kundeservice, hvilket skinnede tydeligt igennem i undervisningsformen, som var meget inkluderende. En form der passer rigtig godt til ufaglærte og dermed til BA’s butiksmedarbejdere. Der blev arrangeret fælles transport til Skåde og gennem detaljeret kommunikation om stedet og forholdene dér gav det tryghed til at 11 medarbejdere tilmeldte sig. Handelsfagskolen har ikke erfaring med at undervise eller have synshandicappede boende og fik derfor naturligvis en god instruktion heri, og både kursus og ophold forløb upåklageligt og alle 10 deltagere (1 var desværre sygemeldt) var meget begejstrede. Mange faktorer er forskellige og det er derfor ikke muligt umiddelbart at sammenligne de 2 kursus-forløb. Dog er der ingen tvivl om, at holdstørrelsen kan have en betydning - der var 24 deltagere på det første kursus og 10 på det andet kursus. Vi er dog ikke i tvivl om, at Handelsfagskolen, med deres fokus på og ekspertise i detailhandel, skal være BA’s samarbejdspartner fremadrettet i relation til Brobygning og Uddannelse. I forhold til Uddannelse og AMU-kursus forløbet 'Fra Ufaglært til Faglært' har vi erfaret, via de 2 medarbejdere, der har været igennem den obligatoriske Realkompetencevurdering (RKV) forud for dette AMU-forløb, at længden af forløbet vil variere fra person til person, da den enkeltes erfaring og tidligere uddannelser er afgørende for den merit man kan opnå. Forløbet består af disse elementer:  Realkompetencevurdering (RKV) – personens tidligere uddannelse og relevant erhvervserfaring vurderes: o tidligere uddannelse kan give merit for teorien o erhvervserfaring kan fritage personen for de 2 års praktik, der er i en almindelig Butiksassistent uddannelse  Grundforløb: o Grundfag – der er 5 generelle teoretiske fag á 10 ugers varighed á normeret tid på 75 timer. (Afsætning C, Dansk D, Engelsk D, Erhvervsøkonomi C, IT C – man skal have min. 2.0 i karakter)  afhængig af tidligere uddannelse og erfaring kan man fritages for 1 eller flere fag o Det Uddannelsesspecifikke fag: Et fag, der omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give en branchespecifik erhvervskompetence. Det varer 5 uger  praktisk relevant erfaring kan give merit for dette fag  Hovedforløb – består af 6 Specialefag og afsluttes med en Fagprøve. Dette forløb er obligatorisk og svarer til Skoletiden ved et normalt elev-forløb. Hvert fag er af 1 uges varighed og Hovedforløbet kan tages over en længere periode på op til 72 uger. Selve Realkompetencevurderingen (RKV), hvor personens tidligere uddannelse, kurser og relevant erhvervserfaring vurderes, baseres på fremsendte eksamenspapirer og C.V. samt et personligt interview forestået af Uddannelsesvejlederen på den pågældende skole. Dermed er det først efter denne vurdering, at længden af den enkeltes forløb kendes. BA’s læring fra summen af ovennævnte er, at det er vigtigt at beskrive de funktioner og opgaver der reelt er i butikkerne og sikre at medarbejderne får oparbejdet de relevante kompetencer, så de kan fremgå af vedkommendes C.V. Hermed kan personen blive vurderet ud fra de faktiske forhold. En anden ting vi har erfaret er, at mange handelsskoler nu udelukkende udbyder AMU-kurser og -forløb digitalt - eller de er ved at omlægge til digitale kurser. Og da de ikke er gjort tilgængelige for synshandicappede, kan vi fremadrettet stå overfor en udfordring dermed. I første omgang kan BA dog komme et stykke videre med vores planer om 'Kompetenceløft' via vores samarbejde med Handelsfagskolen i Skåde. Og i forholdet til 'Uddannelse' må de fremtidige medarbejdere klare sig med seende assistancer og studiesekretærer, som andre synshandicappede studerende allerede gør. BA Akademi er etableret med henblik på at varetage kompetenceløft, brobygning og uddannelse fremadrettet og sørger hele tiden for at justere indhold osv. i forhold til de erfaringer der gøres undervejs.