Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Frirummet

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Om donationen

Med denne donation ønsker Folkehøjskolernes Forening, Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen at skabe en ny debatkultur i Danmark. Med afsæt i de cirka 650 institutioner, som de tre foreninger omfatter på landsbasis, er målet at få folk til at mødes på tværs af generationer, kulturer og synspunkter med sigte på at finde frem til det fælles bedste fremfor at have en debat præget af grøftegravning, og hvor ingen lytter til hinanden. Formålet er at skabe større fællesskabsfølelse, sammenhængskraft og danne grobund for flere lokale samarbejder og initiativer.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Støttet beløb
3.900.000 kr., år 2016
Fokusområde
En plads i fællesskabet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge, Ældre, Kvinder, Mænd

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det har været vigtigt for os, at projektet først og fremmest blev forankret på de frie skoler overalt i Danmark. For en forankring her, er en forudsætning for, at Frirummet er andet end ”ord og visioner”. Derfor har det været så vigtigt, at få uddannet Debatpiloter, og at disse debatpiloter har arrangeret Frirumsdebatter. Lokale Frirumsdebatter er med til at forankre Frirummet udenfor de frie skoler – i befolkningen. Der er ca. 650 såkaldte frie skoler, og Frirummet har været i kontakt med dem alle flere gange. Det betyder ikke, at alle medarbejdere på skolerne kender Frirummet, men alle skoleledere/forstandere har vi været i kontakt med. Vi har skrevet til dem om projektet, og vi har inviteret dem til at få uddannet en eller flere debatpiloter på deres skole. Der har været stor interesse for at blive Debatpilot, og vi har haft venteliste til flere af uddannelserne. Vi har afholdt 9 debatpilotuddannelser, vi har uddannet 142 Debatpiloter, og der har været afholdt debatarrangementer rundt i hele Danmark. Ikke så mange, som vi havde håbet på i projektansøgningen, men vi er blevet klar over, at der er et stykke vej fra at blive uddannet debatpilot til at få stablet en ”rigtig” levende lokal Frirumsdebat på benene. På den baggrund har vi evalueret blandt andet selve debatpilotuddannelsen samt den efterfølgende sparring og kontakt mellem Frirummets sekretariat og Debatpiloterne, og arbejdet med at gøre både uddannelsen og sparringen bedre har fået stor prioritet i næste bevillingsperiode, så forhåbentlig kommer der langt flere Frirumsdebatter i de kommende år.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det danske demokrati er stadig udfordret, og den offentlige debat er stadig præget af grøftegravning og tilliden til folkevalgte politikere er stadig faldende. Så der er stadig brug for Frirummet, og vi er langt fra i mål, hvilket også er derfor, at vi ansøgte – og fik bevilliget – endnu en 2-årig projektperiode. Det er i det perspektiv, at man skal læse denne evaluering. At vi er kommet et stykke, og at Frirummet HAR haft betydning for debatten og demokratiet allerede, vil vi vise i denne evaluering, men – som vi også skriver i ansøgningen om Frirummets fase 2 – så er Frirummet ikke et enkeltstående projekt, som kan løse demokratiets udfordringer og tillidskrisen alene. Ej heller ved en hurtig og målrettet indsats, men ved at bidrage til en lang og dyb kulturændring, hvor flere aktører fra alle dele af samfundet på forskellig vis kommer med engagerende bud på udviklingen af vores fælles demokrati. I forhold til de konkrete opstillede mål og ambitioner i ansøgningen, så er der nogle som er lykkedes bedre end andre, og nogle som vi slet ikke har fokuseret på, da vi først kom i gang med arbejdet. Fx ambitionen om at styrke en konsensuskultur, da vi valgte netop at styrke ”evnen til at være i konflikt på en konstruktiv måde”, da vi først kom i gang med arbejdet. Et andet mål, som vi ikke har fået arbejdet med er mødet mellem unge og ældre. Vi forsøger ved alle lokale – og centrale – Frirumsdebatter at skabe et mødested, hvor forskellige mennesker mødes med nogle, som de måske ikke ”normalt” mødes med, fx efterskoleelever og lokale borgere i nærheden af efterskolen. Men selve mødet og dialogen mellem unge og ældre, har vi ikke arbejdet med og er derfor ikke i mål med. Men der er områder, hvor vi er kommet langt i forhold til vores ambitioner. Frirummet er kommet på landkortet; blandt de 3 skoleformer, blandt foreninger og organisationer, mange steder lokalt i Danmark og ikke mindst har en stor del politiske interessenter og mange nationale medier (chefredaktører) fået øje på frirumsbevægelsen. Noget af det, som Frirummet i høj grad er lykkes med, er at få sat en ny dagsorden i forhold til at ”bringe modsætninger sammen” og vise, at uenighed og konfliktfyldt debat kan være meget konstruktivt og gøre os alle klogere, hvis rammen er rigtig. Uddybningen af målopfyldelsen vil vi uddybe under nogle af de næste punkter.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Nogle af de aktiviteter vi beskrev i ansøgningen er ikke blevet gennemført, som vi havde tænkt. For det første har vi ikke nedsat et defineret og fast ambassadørkollegium, som vi havde lagt op til. Vi har i stedet valgt at have fokus på, at Frirummet kom i dialog med en bredere kreds af interessenter – både politiske, journalistiske, NGO´ere og folk fra de frie skoler. Disse mennesker har vi samarbejdet med på forskellige måder og bragt sammen. Både i mindre fora og til Frirummets Fællesdag, som vi afholdt i efteråret 2018, og som havde 130 deltagere. For det andet har vi ikke taget initiativ til lave oplæg og vælge 4 årlige, nationale temaer. Dels fordi Debatpiloterne klart har ønsket selv at vælge tema for deres lokale debat, dels fordi vi jo ikke har nedsat det ambassadørkollegium, som skulle have været dem, som valgte de nationale temaer. De to aktiviteter, som har været afgørende for at Frirummet har kunne opfylde sine mål, har været Debatpilotuddannelsen og Debatformen, Frirumsdebat. Frirummet har skabt rammen ”Frirumsdebat”. En debatform vi har udviklet sammen med blandt andet professor i retorik Christian Kock, journalist og konfliktmægler Anders Stahlschmidt. En Frirumsdebat består af 3 runder. Frontrunden, Refleksionsrunden og Initiativrunden. For at en debat kan kaldes en Frirumsdebat, skal debatten indeholde disse 3 runder OG være faciliteret af en uddannet debatpilot. På den måde har vi søgt at ”holde snor” i Frirumsdebatten, så det altid er de 3 frie skoleformer og TrygFonden, som er ”afsender” på en Frirumsdebat. En anden ambition som vi er kommet et stykke af vejen med, men som stadig har stort potentiale, er at Frirummet danner baggrund for flere lokale samarbejder. Idet man skal være tilknyttet en ”fri” skole for at blive Debatpilot, og man skal være Debatpilot for at kunne kalde debatten for en Frirumsdebat, får vi efterhånden en del henvendelser fra særligt biblioteker, men også lokale foreninger, som gerne vil samarbejde om at lave lokale Frirumsdebatter. Det er en måde at få lokale borgere til at mødes med eksempelvis elever, forældre og lærere fra den lokale efterskole. Samtidig kan vi se, at når biblioteket eksempelvis henvender sig for et samarbejde, så er det ofte det ”lille skub” som Debatpiloten skal have for at få arrangeret og gennemført en Frirumsdebat.

Fokusområde

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. Det kræver et samfund med høj sammenhængskraft og respekt for forskellighed. Vi arbejder for, at mennesker i alle samfundsgrupper gennem frivillighed, beskæftigelse, netværk og egne initiativer kan deltage i positive sociale fællesskaber.
Mere om vores fokusområde En plads i fællesskabet