Frivillig Økonomiske Rådgivning

Efter første projektperiode var det målsætningen, at rådgivningen skulle forankres som et selvstændigt tilbud og med en frivillig koordinator som den primære til at understøtte driften af rådgivningen. I løbet af projektperioden blev det imidlertid tydeligt, at den mest optimale ramme for videreførelse af tilbuddet er, at frivilligcenteret fortsat varetager driften af rådgivningen. Dette med baggrund i bl.a. frivilligcenterets naturlige og gode samarbejde med Halsnæs Kommune, de frivillige foreninger og det boligsociale netværk, fleksibiliteten og den hurtige svartid i forhold til henvendelser samt støtten til rådgiverne fra frivilligcenterets medarbejdere i forhold til organisering, mulighederne for videreudvikling og kontakten til mennesker der har det svært. Frivilligcenteret har arbejdet med erhvervssponsorater og kommunal medfinansiering som mulige finansieringsmodeller. Det har resulteret i, at rådgivningen fra januar 2018 er finansieret med 130.000 om året af Halsnæs Kommune, og at målsætningen om en stabil finansiering til at videreføre tilbuddet er nået.

De sidste 3 års arbejde med den frivillige økonomiske rådgivning har vist, at rådgivningen har et stort potentiale som et varigt tilbud i Halsnæs Kommune, hvor mennesker med økonomiske udfordringer kan søge hjælp og vejledning. Der er både professionelle frivillige, et markant antal borgere med behov, og mere end velvillige samarbejdspartnere til formidling af tilbuddet. Der har siden rådgivningens start i september 2014 og frem til 31. oktober 2017 været 231 besøgende i rådgivningen, og der har i anden projektperiode fra august 2016 til 31. oktober 2017 været 86 besøgende. I tråd med projektets målsætning har der i anden projektperiode især været rettet fokus mod kontakten til ungegruppen, borgere med anden etnisk baggrund end dansk og de mest økonomisk sårbare borgere (herunder borgere på offentlig forsørgelse). På baggrund af statistikmaterialet fra rådgivningen kan det konkluderes, at rådgivningen har nået sin målsætning om en tættere kontakt til de nævnte grupper. I anden projektperiode er 26 % af henvendelserne kommet fra unge under 30 år. Til sammenligning kom 5 % af henvendelserne fra denne gruppe i første projektperiode. Herudover modtager 41 % af de besøgende offentlig forsørgelse og falder dermed indenfor gruppen af borgere med lav indkomst og en i mange sammenhænge udsat økonomisk situation. Hvis SU og uddannelseshjælp medregnes som et offentlig forsørgelsesgrundlag, er den procentvise andel oppe på 59 %. Endelig har 21 % af henvendelserne i projektperioden været fra borgere med en anden etnisk oprindelse end dansk. Til sammenligning var kontakten med denne gruppe 11 % i første projektperiode. Både besøgende, rådgivere og kommunale samarbejdspartnere oplever, at rådgivningen har en betydelig effekt i forhold til de besøgendes økonomiske situation. Rådgiverne skaber det nødvendige overblik over borgerens økonomi, som betyder en vigtig stressreduktion, og at den besøgende får ro og overskud til også at koncentrere sig om andre livsaspekter. De besøgende oplever, at rådgivningen er professionel og kompetent, og at rådgivningen i overvejende grad har svaret til deres behov. Der har i projektperioden været et tæt samarbejde med en række aktører herunder kommunale fagområder (bl.a. sundhedsplejen, jobcenteret, uddannelsesvejledningen og socialpsykiatrien), det boligsociale område, frivillige foreninger/grupper og produktionsskolen. Samarbejdet med de forskellige aktører har blandt andet handlet om kontakten til målgruppen og henvisning af borgere, at etablere en platform for undervisning i økonomi, en indsats til forebyggelse af huslejeudsættelser i boligområderne samt generelt at synliggøre tilbuddet om rådgivning. Evalueringen viser, at de kommunale samarbejdspartnere spiller en stor rolle i forhold til, at formidle tilbuddet om rådgivning til de borgere de er i kontakt med. Hertil kommer, at der ydes en ekstra støtte til de besøgende, som af forskellige årsager har svært ved at møde op til rådgivningen. På den måde supplerer kommunen og rådgivningen hinanden i forhold til at skabe det bedste grundlag for at hjælpe mennesker med økonomiske problemer.

Der har generet været stor overensstemmelse mellem de valgte aktiviteter og projektets målsætninger. Samarbejdet med bl.a. uddannelsesvejledning, produktionsskole og sundhedspleje (undervisning i økonomi) har betydet, at rådgivningen har fået en solid kontakt til ungegruppen. Samarbejdet med bl.a. jobcentret og boligområderne har synliggjort rådgivningen for nogle af kommunes mest økonomisk sårbare borgere. Oversættelse af materiale til relevante sprog, samarbejdet med integrationskonsulenterne og de frivillige foreninger/grupper der arbejder med integration, har betydet, at der er opnået en bedre kontakt til borgere med anden etnisk oprindelse end dansk. Desuden har den løbende dialog med Halsnæs Kommune (både på embeds- og politisk niveau) betydet en økonomisk støtte, som sikrer rådgivningens forankring. Endelig er tilbuddet om rådgivning formidlet bredt gennem diverse kommunikationskanaler (facebook, nyhedsbreve, avisartikler mm.) og på bl.a personalemøder i kommunen, frivilligcenterets arrangementer og arrangementer i boligområderne. Det skal dog her nævnes, at der har været en længere dialog med projektets styregruppen om oprettelse af et ambassadørkorps for rådgivningen, men som styregruppen mente ville kræve et meget stort koordinerende arbejde for et meget lille udbytte. Forslaget var i stedet at fokusere på at formidle tilbuddet om rådgivning via nyhedsmails til relevante personer i frivilligcenterets netværk. I forhold til aktiviteterne skal det endvidere nævnes, at det ikke har været muligt at rekruttere frivillige tolke til projektet. Vi har i stedet lavet en aftale med en frivillige fra Røde Kors integrationsnetværk om, at hun tolker når det er muligt tidsmæssigt, at familie og venner kan deltage i samtalerne som tolke, og at kommunen bidrager med tolke når den besøgende henvises herfra og det findes relevant.