Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Hjælp dig selv, hjælp dit barn

Bedre Psykiatri Aalborg

Om donationen

Antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling er stigende i Region Nordjylland, og ifølge undersøgelser er de pårørende ofte dybt berørt. Bl.a. viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri Aalborg, at forældre til børn med psykiske lidelser selv kan blive syge af stress og depression eller ende med at blive skilt. Omvendt kan forældre, der inddrages i behandlingen, komme langt bedre igennem forløbet og reducere deres børns risiko for tilbagefald med op til 45 pct. Derfor er det vigtigt for pårørende at have kendskab til, hvordan de selv kan begrænse belastningen i hverdagen, og det kan et tilbud som samtalegrupper og støtte fra en psykolog hjælpe med. Bedre Psykiatri Aalborg har siden 2013 haft gode erfaringer med samtalegrupper ledet af fagprofessionelle. Det tilbud vil de gerne udvide igennem dette projekt med etablering af otte grupper af ca. 10 forældre, som mødes én gang om måneden igennem et år. Grupperne skal foregå på henholdsvis dansk og engelsk, så tilbuddet også favner de mange indvandrerfamilier i området, hvor frekvensen af psykisk sygdom er højere end for etniske danskere. Målet er at klæde de pårørende bedre på til at håndtere stress, respektere egne grænser, begrænse konflikter mellem søskende samt bearbejde skyld og tabu.
Region
Nordjylland
Type
Projekt
Modtager
Bedre Psykiatri Aalborg
Støttet beløb
178.000 kr., år 2015
Fokusområde
Mental sundhed

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Kvinder, Mænd

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har som direkte konsekvens af støtten fra Trygfonden kunnet tilbyde adskillige professionelt ledede samtalegrupper for pårørende til børn og unge med psykisk sygdom i flere år. Aktiviteten har medvirket til at give Bedre Psykiatri Aalborg større synlighed og anerkendelse både blandt målgruppen og hos kommunens og regionens aktører på området. Det har også betydet, at vi har kunnet rekruttere og fastholde flere frivillige, hvoraf en del kommer fra psykologistudiet på Aalborg Universitet.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Med de tildelte midler lykkedes det os at få etableret 8 professionelt ledede samtalegrupper for danske pårørende, som hver især forløb over 10 måneder med 1 møde af 2 timer månedligt. Hver samtalegruppe havde 8 – 10 deltagere. En af grupperne blev etableret for specifikt forældrepar, de øvrige gruppers deltagere var blandet mænd og kvinder. Der var dog flest mødre til psykisk syge. Grupperne blev ledet af faguddannet personale, sygeplejersker med psykiatrisk speciale, terapeuter eller psykologer. Ved afslutning af et gruppeforløb blev forløbet evalueret mundtligt. Der var generelt positive tilbagemeldinger. Deltagerne gav udtryk for at det var godt med et fortroligt rum, hvor det svære liv som pårørende kunne drøftes med ligestillede. Deltagerne gav ligeledes udtryk for at deltagelsen var emotionel hård men befriende at kunne snakke om de svære emner. Vi promoverede det dansksprogede samtalegrupper via Facebook og hjemmeside samt en brochure, fysiske opslag og plakater. Derudover fik vi produceret en dansksproget video, hvor en af deltagerne - en far til en datter med skizofreni – fortæller, hvad gruppen betyder for ham. Videoen blev uploadet til Youtube og vores Facebookside d. 14. januar 2018 og er blevet afspillet 13.200 gange. 435 har klikket på et link i det oprindelige Facebookopslag,hvor man kunne lære mere om samtalegrupperne.Videoen har derfor medvirket til at gøre vores tilbud om samtalegrupper synligt for vores målgrupper. Alt i alt vurderer vi, at projektet er lykkedes godt med at nå ud til de danske målgrupper og gøre en forskel for dem. I forhold til flygtninge og indvandrere pårørende med samme problematik lykkedes det ikke at tiltrække deltagere til vores samtalegruppe, på trods af at vi forsøgte gennem flere oplagte kanaler: - Vi producerede en engelsksproget brochure, som blev uddelt forskellige steder. Der var tænkt meget nøje over billeder og ordvalg. I forbindelse med udarbejdelsen af brochuren inddrog vi personer fra Mellemøsten, som har en højere grad af tabu end Danmark, som hjalp os med at vurdere hvilket indtryk brochurens billeder og ordlyd gav. - Vi talte med Bydelsmødrene og lavede flere aftaler om at promovere tilbuddet i forbindelse med Bydelsmødrenes øvrige arbejde. - Vi fik en aftale med en sundhedsplejerske i Aalborg Øst (hvor der bor mange udlændinge), som besøgte mange i deres eget hjem. Hun ville gerne medbringe vores brochure og fortælle om vores tilbud. - Vi fik et skriv med i bladet 9220, som udkommer i Aalborg Øst, og som fortalte om tilbuddet. - Vi aftalte med biblioteket Trekanten at afholde møder i samtalegruppen der og fastlagde dato for en stribe møder. Møderne blev annonceret på engelsk på Trekanten og via vores Facebookside samt i bladet 9220 og via vores personlige kontakter i området. - Vi ændrede undervejs tilbuddets mødetidspunkt ud fra inputs fra folk med større erfaring med målgruppen. Desværre førte ingen af disse initiativer til, at vi fik kontakt med målgruppen og der blev derfor ikke etableret en engelsksproget samtalegrupppe. Der har dog været flere positive, afledte effekter af vores arbejde med denne målgruppe: - Arbejdet for at komme i kontakt med målgruppen førte til, at vi etablerede relationer med bl.a. Bydelsmødrene, Dansk Flygtningehjælp i Aalborg, International House North Denmark og Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune. International House har siden haft vores engelsksprogede brochurer stående tilgængeligt for husets brugere. Vi blev inviteret til at deltage i et møde afholdt af International House med deltagelse af tilflyttere fra udlandet og havde flere samtaler med deltagere, som havde psykisk sårbarhed inde på livet, hvilket var en positiv oplevelse. En af deltagerne ved dette møde dukkede som den eneste op ved en efterfølgende samtalegruppe. - Da vi blev klar over, at det ikke ville lykkes at etablere engelsksprogede samtalegrupper anvendte vi efter aftale med Trygfonden i stedet midlerne hertil på ekstra samtalegrupper på dansk, hvilket har været en succes.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
I forhold til den danske målgruppe er projektet nået i mål. Vores aktiviteter i forhold til at promovere tilbuddet har været tilstrækkelige til at kunne gennemføre projektet og levere støtte via samtalegrupper, og ud fra deltagernes positive tilbagemeldinger vurderer vi, at grupperne har opfyldt deres formål om at styrke og hjælpe pårørende til børn og unge med psykisk sygdom. I forhold til flygtninge og indvandrere pårørende med samme problematik lykkedes det desværre ikke at tiltrække deltagere til vores samtalegruppe, på trods af at vi forsøgte gennem flere oplagte kanaler (se ovenfor). Vi blev på forhånd advaret om, at det kunne være svært at nå målgruppen ”udlændinge” på grund af den stærke tabuisering, der hersker i dele af målgruppen. Undervejs blev vi klar over, at tilbuddet skulle promoveres ansigt til ansigt (ikke kun via Facebook eller en brochure), og at der meget gerne skulle deltage en person, som i forvejen kendte målgruppen godt. Men selv forsøg i den retning gav ikke resultat. Der blev også undervejs stillet spørgsmålstegn ved, om det danske sprog egentlig var nogen reel barriere i forhold til dansk. For mange i målgruppen kan engelsk måske i lige så høj grad være en barriere. DET HAR VI LÆRT Når vi ser tilbage på forløbet, kan vi se at det er nødvendigt som grundpræmis at acceptere, at arbejdet med denne målgruppe er en langsigtet proces, hvor der ikke er nogen genveje - og hvor der skal bruges ganske mange ressourcer på at løbe initiativer i gang. Eksempelvis var mødet i International House en positiv oplevelse, som dog ikke resulterede i mere end én deltagere i samtalegruppen. Men der kunne måske skabes mere konkrete resultater ved at deltage i deres møder gentagne gange, så vi gradvist bliver mere kendte og vækker større tillid i målgruppen. Vi kunne muligvis nå længere med et stærkere fokus på relationer og opbygning af tillid i målgruppen og et tæt og langvarigt samarbejde med personer/organisationer, der er tæt på eller selv repræsenterer målgruppen. Andre veje at gå kunne være via Aalborg Universitet og/eller store arbejdspladser med en del udenlandsk arbejdskraft.

Fokusområde

Mental sundhed

Vi arbejder for et samfund, hvor færre bliver psykisk syge, hvor flere bliver i stand til at leve et godt liv med deres sygdom, og hvor der er tolerance over for mennesker, der er berørt af psykisk sygdom.
Mere om vores fokusområde Mental sundhed