Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Indkøb af iltmasker

Horton Hovedpineforening

Om donationen

Med støtte fra TrygFonden kan Horton Hovedpineforening nu tilbyde sine medlemmer en særlig iltmaske, der er udviklet til at hjælpe folk med den yderst smertefulde og invaliderende sygdom Horton Hovedpine. Der er cirka 5.000 Horton-patienter i Danmark, og mange oplever dagligt hovedpineanfaldene. De specialudviklede iltmasker hjælper Horton-patienter og nedsætter medicinforbruget, men mange ved ikke, at maskerne findes, og andre har ikke råd til at købe dem. Donationen rækker til 900 masker, som skal ligge i en velkomstpakke, der uddeles til nuværende og nye medlemmer over de næste to år. TrygFonden har støttet projektet med 450.000 kr.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Horton Hovedpineforening
Støttet beløb
450.000 kr., år 2013
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Kvinder, Mænd, Sygdomsramte

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det er gået godt for Horton foreningen siden 2013, og vi har bl.a. formået at etablere vores eget sekretariat, hvilket ikke nødvendigvis havde været tilfældet uden den støtte som TrygFonden har tildelt foreningen. Ud over iltmasken er her nogle af vores øvrige tiltag:Ud over iltmasken er et af vores vigtigste tilbud til vores medlemmer foreningens socialrådgivning og bisidderassistance. Tilbuddet blev introduceret i efteråret 2015, og har været meget efterspurgt. Vi er glade for den anerkendelse vi møder, når vi dukker op i det kommunale system. Vi får ros for vores saglighed, ekspertise og måde at håndtere sagerne på. Vores medlemmer fortæller os, at først i det øjeblik vi inddrages, føler de, at de bliver taget seriøse, og at der bliver lyttet! Pt. har foreningen 20 aktive sager kørende, hvor vi hjælper de af vores medlemmer, der er kørt fast i det sociale system. Vi kæmper for at sikre, at ingen kommer til at stå uden et sikkerhedsnet, for det er ikke ualmindeligt, at når man rammes af Horton mister man både arbejde, familie og netværk.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Uden TrygFondens opbakning havde det ikke været muligt for Horton Hovedpineforening at udbedre kendskabet til masken, som de færreste kendt til, før vi gjorde opmærksom på dette. Men selv om de havde kendt til masken, havde det for mange medlemmer ikke været økonomisk muligt at anskaffe sig masken på grund af økonomien.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi mener faktisk at vi er på rette vej, og spreder kendskabet godt til vores Horton Hovedpine samt andre hovedpinesygdomme,d. 1. april 2014 Horton Hovedpineforening ansatte sin første medarbejder og foreningen åbnede kontor i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup – en meget vigtig milepæl i foreningens historie. For det betyder, at vores medlemmer og andre der søger information om Horton hovedpine, altid har mulighed for at få hjælp, råd og vejledning. Sekretariatet er i dag det daglige omdrejningspunkt for foreningen og varetager mange forskellige opgaver: udsendelse af velkomstpakker, registrering af medlemmer, PR-aktiviteter, bisidderassistance, bindeled til landets Hovedpineklinikker, udgivelse af foreningens magasin ”Hovedsmerten”, opdatering af sociale medier for blot at nævne nogle af opgaverne.