Indretning af byen så børn og unge får lyst til at bevæge sig mere

Analysen af data viste, at den gruppe børn, som deltog i udviklingen af Pios Plæne, i mindre grad brugte stedet. Dette kan skyldes, at børnene nu var blevet teenagere, og installationerne nu appellerede til en anden målgruppe end dem selv. Fra påbegyndelsen af samskabelsen til Pios Plæne stod færdig, var de involverede børn blevet ældre og havde ændret perspektiv både på sig selv og deres kammerater. Her kunne en formidling om projekterne til de "nye" 5. klasser måske have øget forankringen.

Forskningsprojektet bestod af ét hovedprojekt, "Aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer", og tre delprojekter. DP2, som TrygFonden medfinansierede, omhandlede "Ulighed i sundhed og fysisk inaktivitet: Børn og unge". Oprindeligt var det vores tanke at finde de primære målgrupper i lokalområdet, men forskerne fik adgang til 5. a og 5. b på Ellebjerg Skole og indgik direkte i håndværk- og designtimerne med lærerne. Børnenes ideer blev udstillet på skolen, og de medvirkede til byggeriet.

At vi fik adgang til 5. klasserne på Ellebjerg Skole og her kunne indgå direkte i håndværk- og designtimerne, mener jeg, som projektets primære leder, blev en langt bedre måde at nå vores målgrupper på, end hvis vi - som oprindeligt foreslået - skulle tilgå dem i nærmiljøerne. Desuden var de 14 afholdte workshops med børnene i foråret 2017 med til at skabe ejerskab hos børnene, og spille en fremtrædende rolle i fortællingen om Pios Plæne som "deres sted".