Om donationen
Mødrehjælpen i Vejle støtter sårbare børnefamilier, som har udfordringer med at klare hverdagen. Med donationen kan der arrangeres ”BabyTummel” for familier med børn i alderen 0-3 år samt en sommerudflugt til fx Legoland, Givskud Zoo eller Lalandia for familier med børn i alderen 3-12 år. Der vil også blive arrangeret 10 fællesspisninger, som sætter fokus på det gode måltid og hjælper til at skabe netværk familierne imellem. I alt vil 1.000 børn og unge samt 500 voksne få glæde af arrangementerne.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Mødrehjælpen Vejle Lokalforening
- Støttet beløb
- 168.000 kr., år 2023
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi har fået tilgang af frivillige som bla. har søgt nogle af de aktiviteter som var opfattet af Trygfondens donation. Disse frivillige kører projekterne videre i 2025 i det omfang vi kan rejse økonomiske midler til det.
Vi er godt i gang og vi tror på at projekterne alle lever videre i de kommende år.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har oplevet stor søgning til vores aktiviteter og meget stor tilfredshed fra vores målgruppe. De familier som har brugt vores aktiviteter, ser vi ofte deltage i flere aktiviteter og vi oplever, at familierne danner netværk og mødes udenfor aktiviteterne også.
I forhold til Fædre-cafe for fædre på orlov er vi ikke helt i mål. Det er vanskeligere at få kontakt med fædrene end antaget, men vi arbejder videre med det arbejdet vi har startet i projektet og forventer at komme helt i mål i 2025.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi arbejder med andre måder at nå ud til fædrene på. Navnet Mødrehjælpen er et stærkt brand, men muligvis en udfordring, når fædrene skal være målgruppen.
i 2025, hvor vi fortsætter arbejdet med fædrene forsøger vi nye markedsføringskanaler.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.