Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Naturtræning - Pilot

DGI

Om donationen

Denne donation går til projektet ”Naturtræning – Pilot”. Målgruppen er voksne over 18 år med stress, angst eller depression samt personer, der har eller er i risiko for at udvikle symptomerne. Der bliver afviklet Naturtræning, hvilket er forskellige udendørs aktiviteter, i fire kommuner én gang om ugen. Træningen består af åndedrætsøvelser, balanceudfordringer, pulsintervaller, gruppe- og parøvelser samt legende aktiviteter, der styrker deltagernes egen kropsopfattelse, fysiologi, sociale relationer og glæde ved fysisk aktivitet. Evalueringen udføres af Forskningsenheden Mindhood på Århus Universitet og har til formål at indsamle viden om, hvordan Naturtræning virker i forhold til mennesker med stress, angst eller depression med hensyn til deres selvoplevede udbytte. Projektet bygger videre på en række positive erfaringer fra lignende initiativer for personer med kroniske, fysiske sygdomme. Projektet udføres i et samarbejde mellem DGI Sundhed/DGI Østjylland, Mindhood, Psykiatrifonden og fire kommuner (Århus, Favrskov, Syddjurs og Odder) samt Komitéen for Sundhedsoplysning som ekstern rådgiver.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
DGI
Støttet beløb
2.045.136 kr., år 2017
Fokusområde
Mental sundhed

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Ældre, Kvinder, Mænd

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Både i afslutningsfasen og de hidtidige måneder af 2019 har vi arbejdet med at forankre Naturtræning i de idrætsforeninger i Østjylland, med opfølgning i de enkelte foreninger og tryk af flyvers til den kommende sæson. Yderligere har vi I den sidste halvdel af projektperioden styrket forankringen af Naturtræning i DGI Sundhedsidræt over hele landet. Den opkvalificerede instruktøruddannelse i Naturtræning er således tilgængelig i alle landsdele. Samlet har vi over de sidste fire år, hvor uddannelsen har eksisteret, uddannet mere end 310 naturtræningsinstruktører landet over. I samarbejde med Psykiatrifonden har vi udviklet og introduceret en guide til foreningsudvikling i Naturtræning, så DGI-konsulenter over hele landet kan rådgive foreningerne i forhold til udvikling, opstart, implementering og forankring af Naturtræning samt opstarte af samarbejder med kommuner med udgangspunkt i en hensyntagende aktivitet. Endeligt har vi udviklet markedsføringsmateriale i form af plakater, flyvers, facebookopslag, videoer mm., som alle foreninger kan bruge i promoveringen af deres lokale naturtræningstilbud. Samlet set har vi forsøgt at skabe de bedste forudsætninger for, at Naturtræning er nemt at starte op i idrætsforeninger landet over. Udover foreningernes aktiviteter har pilotprojektet styrket samarbejdsrelationen mellem DGI, østjyske foreninger og kommuner, hvor der virkelig er sket fremskridt. For eksempelvis er der i tre ud af de fire kommuner udpeget medarbejdere, som fremover skal drive foreningskontakten i forhold til styrke brobygningen til både Naturtræning og til andre relevante aktiviteter i idrætsforeningerne. Dette samarbejde foregår f.eks. med kvartalsvise møder mellem kommune og interesserede lokale foreninger. I DGI understøtter og deltager vi fortsat i denne proces efter behov. Fundamentet for en vellykket brobygning er således blevet skabet i fire østjyske kommuner med pilotprojektet, men vi ser endnu ikke, at det fulde potentiale heri er forløst. Der er utvivlsomt sket fremskridt, men koden for brobygning er ikke knækket med pilotprojektet. Vi har indsamlet meget værdifuld læring og erfaringer, som vi ønsker at udbrede til kommuner i hele landet, og vi ønsker at styrke brobygningsprocessen til hensyntagende aktiviteter i naturen i endnu højere grad, så endnu flere personer kan opnå de sundhedsfremmende gevinster ved natur, motion og fællesskab. En udrulning og forankring af pilotprojektets læring samt en yderligere kvalificering af brobygningsprocessen kræver dog en koordineret indsats, hvor vi udbreder kredsen af samarbejdspartnere til også at involvere patientforeninger, fagforeninger og interesseorganisationer. Og det vil kræve mere tid til at initiativerne kan modnes og forankre sig, end hvad det indledende 14 måneders pilotprojekt har tilladt.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Med ’Pilotprojekt Naturtræning – tryg i Natur, motion og forening’ har vi opnået gode resultater og vigtig læring i forhold til vores videre arbejde med rekruttering, aktiviteter og fastholdelse af sårbare målgrupper til foreningslivet. Nedenfor vil resultater og læring i forhold til mål og delmål blive udfoldet. Naturtræning som en mental sundhedsfremmende indsats for mennesker med stress, angst eller depression Vores erfaringer med Naturtræning viser utvivlsomt, at det er et hensyntagende træningstilbud, der rummer mange positive aspekter. Fælles for alle deltagere på naturtræningshold synes at være oplevelsen af, at naturen kan give ro og et mentalt pusterum. Netop denne mentale sundhedsfremmende virkning alle ser vi fortsat et stort potentiale i ved Naturtræning. De positive aspekter ved Naturtræning bekræftes både af DGIs projektledelse, case-fortællinger fra idrætsforeninger og kommuner og i en række individuelle- og fokusgruppeinterviews i forbindelse med evalueringen. Alle kilder peger på positive oplevelser ved at deltage i Naturtræning, bl.a.: • Den legende tilgang til øvelser i og med naturen, som gør træningstilbuddet motiverede for deltagere og instruktører • Det sociale samvær er højsædet, hvilket deltagerne beskriver som afgørende for deres vedholdenhed i naturtræning over sæsonen. • Naturen som ramme; både instruktører og deltagere ser store fordele ved Naturtræning. Det kræver hverken redskaber eller hal-tid, og flere beskriver, hvordan sanseoplevelser i naturen bidrager til både fysisk og mentalt ro. • Gode differentieringsmuligheder i øvelser; Flere deltagere beskriver, at de altid har kunnet være med, selvom de måske ikke har kunnet lave den øvelse, som blev vist, havde instruktørerne altid et alternativ, så man ikke følte sig udenfor. Trods ovenstående positive beskrivelser, har evalueringsrapporten fra Aarhus Universitet af forskellige årsager, bl.a. lav svarprocent, ikke direkte kunnet fastslå, om Naturtræning rummer et særligt potentiale som træningstilbud til gruppen af mennesker med stress, angst og/eller depression. Ikke desto mindre er der meget der tyder på, at Naturtræning har et sundhedsfremmende potentiale særligt for denne målgruppe. Motion, natur og socialt samvær har dog alle en dokumenteret effekt i forhold til at styrke mental sundhed for den generelle befolkning samt for mennesker med stress, angst- eller depression, og af denne grund virker motion i naturen både forebyggende og behandlende for stress, angst og depression. For mennesker med stress er både motion og hvile vigtigt. Mange har måske hørt anbefalinger om, at mennesker med stress ikke bør motionere, fordi kroppen stresses yderligere, men det mener læge og stressekspert Bo Netterstrøm ikke er rigtigt. Han pointerer, at flere undersøgelser viser, at motion, også puls-aktiverende motion, både nedsætter vores stressniveau i kroppen og styrker vores modstandskraft mod stress. Motion har altså både en forebyggende og behandlende effekt på stress. Samtidig kan motion også hjælpe kroppen og sindet til at restituere, hvilket også er essentielt, når man er ramt af stress. Mange med stress kan opleve, at de er meget trætte, men at de har svært ved at falde til ro. Deres sympatiske nervesystem er overaktiveret. Når man dyrker Naturtræning hvor motionen er tilpasset den enkeltes niveau, kan stresshormonerne ud af kroppen, hvilket får én til at sove bedre. Derfor kan motion være en god måde at gøre kroppen træt på, så både sindet og kroppen bedre kan falde til ro. Som en deltager i Naturtræning beskriver det: ”Det der med at man ligger fuldstændig stille og kigger op i trætoppene og lytter til lydene. Jeg synes, at det giver meget. Til tider der har man jo sådan en lidt stresset hverdag. Der kan det jo godt være med til at stresse af” Motion har både en forebyggende og behandlende effekt på depression. Motion kan lette nedtrykthed, øge følelsen af selvværd og øge energiniveauet. Når man har en depression kan det være meget svært at finde overskuddet til at dyrke motion, og man kan ende i en ond cirkel, hvor man er træt, har lav energi, får spist mere usundt, hvilket kan medføre at man får flere negative tanker om sig selv. Motion kan være med til at give personen en følelse af handlekraft, så han eller hun kan bryde denne onde cirkel og føle sig mere handlekraftig på andre områder af livet. Derudover kan fokus på fællesskab, leg og grin, som er vigtige elementer i Naturtræning, også have en positiv effekt på humøret. Som en deltager til Naturtræning beskriver det; “Men vi griner simpelthen så meget, så man kommer til at kende hinanden på sådan en speciel måde. Det gør man jo ikke, hvis man går på et almindeligt gymnastikhold” Som ved stress og depression er motion ligeledes gavnligt for mennesker med angst. De kropslige reaktioner man mærker, når man motionerer minder meget om de symptomer, man oplever ved angst. Hjertet hamrer, man bliver svedig, og man bliver tør i munden. En person, som har angst kan derfor komme til tolke disse kropslige fornemmelser som angst, hvilket kan skræmme ham eller hende. Derfor vil man som naturtræningsinstruktør italesætte, at nogle af øvelserne kan fremkalde hjertebanken og give sved på panden, hvilket er nogle symptomer, man kan genkende, hvis man har prøvet at have angst. Motion har en positiv effekt på angst og personen kan øve sig på at tolke de kropslige reaktioner som normale og sunde, i stedet for angst. Jo flere gange personen træner desto mindre skræmmende vil reaktionerne blive. På instruktøruddannelsen i Naturtræning uddannes foreningsinstruktører til at bruge forskellige greb, som kan bidrage positivt til målgruppens udbytte af Naturtræning. F.eks. kan man være med til at øge deltagernes kropsbevidsthed og forståelse af deres krops signaler ved at spørge ind til deres fornemmelser og sansninger undervejs i træningen. Instruktøren kan også italesætte, at den måde kroppen reagerer på ved motion er et tegn på, at den er sund og fungerer, og at det ikke er fordi, kroppen er bange, selvom følelsen kan minde om det. Det at sige det højt og på denne måde generalisere det, kan være med til at berolige og skabe en tryghed for deltagerne på holdet. Fordi motion kan være uvant for personer med stress, angst og depression kan de hensyntagende øvelser i Naturtræning være en kilde til, at målgruppen genfinder ressourcer i deres krop, og samtidigt er der en tryghed i, at man altid kan trække sig fra en øvelse, hvis det bliver for meget. Som beskrevet rummer Naturtræning flere positive aspekter, som netop kan være gavnlige og imødekomme målgruppen af stress-angst og depressionsramte. Metoder for rekruttering af mennesker med stress, angst og depression I pilotprojektet har vi afprøvet og er blevet klogere på en række metoder i forhold til at rekruttere mennesker med stress, angst og depression til foreningslivet. Der er brugt flere forskellige kanaler til rekruttering af deltagere. Den primære rekrutteringskanal til naturtræningsholdene er foregået via foreningernes egen markedsføring, som blev godt understøttet af materialer, videoer, mm. samt sparring fra DGI. Flere foreninger har haft held med at tilbyde gratis prøvetimer i Naturtræning og samtidig annoncere det bredt i lokalområdet med opslag i ugeavisen, kombineret med flyvers fordelt i lokalområdet (I hallen, hos damefrisøren, i lægens venteværelse) og med billed- og videoopslag i lokale facebookgrupper. Derudover har instruktørernes egne netværk bakket op om initiativet både ved selv at deltage på holdene og ved sprede det gode budskab. Som en deltager til Naturtræning beskriver det: “Og der er f.eks. også blevet taget en lille film, som er lagt på Facebook for at reklamere. Der gøres alt muligt for at få gamle, tykke mænd ud af reden”. De fire deltagende kommuner har også arbejdet med forskellige strategier i rekrutteringen af deltagere til foreningernes naturtræningshold. I én af kommunerne har der været god succes med ansættelsen af en ’foreningsbrobygger’, som både varetager den indledende kontakt med deltagere på kommunens genoptræningshold, og følger dem ud til foreningernes tilbud, hvis borgeren er interesseret heri. Derudover har videoer og flyvers, som tydeligt giver svar på; ’Hvad er Naturtræning? ’, og ’Hvor kan jeg gå til det? ’, været afgørende. Både i forhold til at kommunikere og sprede kendskabet til Naturtræning internt blandt kommunens medarbejdere men også for at nå ud til borgere i målgruppen. På et overordnet niveau har projektledelsen i DGI understøttet de lokale rekrutteringsstrategier, samt markedsført Naturtræning i forskellige sammenhænge, f.eks. med oplæg til konferencer og kurser hos Friluftsrådet, til Naturmødet i Hirtshals og med oplæg for Depressionsforeningens medlemmer mm. Derudover har DGI understøttet etableringen og forankringen af de fire lokale brobyggernetværk, hvor både frivillige instruktører og kommunale medarbejdere deltager, med henblik på at styrke rekrutteringskanalen fra kommunernes sundheds- og genoptræningshold til Naturtræning og andre oplagte aktiviteter i idrætsforeningerne. Disse møder og opbygningen af relationer mellem kommune og foreninger, har vi erfaret, er en vigtig forudsætning for en vellykket brobygningsindsats og på sigt en stærkere rekruttering af målgruppen. Således har lokale møder været en vigtig del af at styrke brobygningssamarbejdet. Fremadrettet tror vi på, at en endnu større og tidligere inddragelse af interesseorganisationer og patientforeningerne i de lokale brobyggernetværk kan styrke rekrutteringen til naturtræning endnu mere. Endeligt har den samlede projektgruppe bestående af DGI, Psykiatrifonden og Aarhus Universitet i samarbejde afholdt henholdsvis to workshops for relationsdannelse og relevant faglig inspiration til både kommuner og foreninger samt en velbesøgt afslutningskonference i marts 2019. Metoder for fastholdelse af mennesker med stress, angst og depression Vi har tilpasset konceptet DGI Naturtræning og instruktøruddannelsen i og udviklet idrætsforeningernes kompetencer i forhold til at rekruttere og fastholde mennesker som har stress, angst og depression via foreningsbaserede naturtræningshold. Særligt via et tæt samarbejde med Psykiatrifonden har pilotprojektet medført en opkvalificering af indholdet på instruktøruddannelsen i Naturtræning vedr. målgruppen af stress, angst og depressionsramte. Denne tilpasning og opkvalificering er allerede er implementeret i alle DGIs landsdele, hvormed instruktører over hele landet kan blive uddannet i Naturtræning målrettet mennesker med stress, angst og depression. I skrivende stund er der mere end 310 uddannede naturtræningsinstruktører over hele landet, som kan tilbyde hensyntagende bevægelse i naturen i deres forening. I samarbejde med Psykiatrifonden har vi inspireret og rådgivet foreningerne med konkrete tips og tricks i forhold til, hvordan de kan afvikle træningen på en hensigtsmæssig måde i forhold til målgruppen og herved opnå fastholdelse i tilbuddet. F.eks. har vi introduceret ’basisøvelser’, som er øvelser, som alle deltagere på holdet lærer at kende fra starten af sæsonen, og som de helt legitimt og uden årsag kan trække sig tilbage til, hvis de får behov for en pause undervejs i træningen. En basisøvelse kan f.eks. være, at man holder om et træ, læner sig tilbage og kigger op i træets krone. Et andet eksempel er, at vi har opfordret instruktørerne til at veksle mellem energiøgende og energidæmpende øvelser. Især blandt mennesker med stress og angst vil energidæmpende øvelser hjælpe nervesystemet til at blive mere roligt. Disse øvelser er alle dem, som er rolige, kreative, kræver nærvær og fokus samt dybe vejrtrækninger, og hvortil naturen er en oplagt ramme. I samarbejde med både Psykiatrifonden og de deltagende foreninger har vi løbende vurderet muligheden for at rekruttere ambassadører på naturtræningsholdene og etablere et netværk. Vi har dog været enige om, at rekrutteringen af deltagere til holdene har været den primære opgave, og tiden har ikke været moden til også at rekruttere ambassadører. På sigt er det dog fortsat en ambition. Alle disse gode erfaringer og konkrete redskaber fra pilotprojektet, er samlet i et hæfte og formidlet til DGI-konsulenter over hele landet, så de på bedst mulig vis kan rådgive foreninger i opstart og forankring af Naturtræning.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der er ikke nogen tvivl om, at Naturtræning er den rigtige aktivitet i forhold til at nå pilotprojektets mål, og Aarhus Universitet bekræfter, at det er en aktivitet, som rummer mange positive aspekter. For målgruppen er naturen en oplagt arena at dyrke motion i, da den rummer mange muligheder for hensyntagende træning. For eksempel er naturen er et mere frit rum, hvor det ikke fremstår nær så tydeligt, hvis man trækker sig lidt væk eller holder pause, og mange oplever, at de lettere kan finde deres egen måde at være med i træningen på. Naturen indbyder til at variere træningen pga. den ‘indbyggede’ variation i terrænet, hvilket fremmer muligheden for hensyntagende og differentieret træning, hvilket flere af deltagerne italesætter, at foreningsinstruktørerne har været dygtige til. Endeligt understøtter naturen og øvelserne i træningen relationsdannelse mellem deltagerne og en oplevelse af et fællesskab, hvilket vi ved at deltagerne på Naturtræning både søger og vægter meget højt. For foreningerne er Naturtræning en ’nem’ aktivitet at starte op, da det hverken kræver hal-tid eller redskaber, men alene adgang til naturlige omgivelser så som græs, træer og buske. Derudover ønsker mange foreninger et nyt og anderledes aktivitetstilbud som f.eks. Naturtræning, da det adskiller sig fra de klassiske idrætter, og det er en oplagt aktivitet, hvis man som forening ønsker at rekruttere nye målgrupper ind i foreningslivets fællesskab og fremme mangfoldigheden. Derfor mødte vi i projektets indledende fase også en stor interesse fra foreningerne side både i forhold til at starte Naturtræning op og for at imødekomme denne målgruppe af stress-, angst- og depressionsramte, hvilket var meget positivt. Derudover taler Naturtræning godt ind i den ’tilbage til naturen - tendens’, vi ser for øjeblikket. En tendens som nok også har været medførende til, at vi i løbet af projektperioden har mødt stor interesse for aktiviteten og vores pilotprojekt – både fra personer i målgruppen, patient- og interesseorganisationer, kommuner, pressen mm. Endeligt har instruktøruddannelsen i Naturtræning fået vind i sejlene, så der nu er foreninger over hele landet, som tilbyder naturtræning. I forhold til de øvrige sideløbende aktiviteter, mener vi i høj grad også, at disse har været de rigtige i forhold til at nå projektets mål. Koncepttilpasningen af DGI Naturtræning i samarbejde med Psykiatrifonden, som har været yderst succesfuld og er allerede er forankret over hele landet. Det samme gør sig gældende for erfaringerne fra foreningsudviklingsforløbene i Naturtræning, som er baseret, på den løbende dialog og sparring DGI Østjylland har haft med alle 10 foreninger i pilotprojektet. Etablering af lokale brobyggernetværk, afholdelse af workshops og kommunale møder har ligeledes været velvalgte og afgørende aktiviteter for at styrke relationsdannelsen på tværs og brobygningssamarbejdet. Tiden til at de nye initiativer kunne modnes har dog været knap, men heldigvis fører både DGI og de involverede samarbejdspartnere disse videre efter projektperiodens udløb. For eksempel fortsætter flere kommunale brobyggere og frivillige foreningsinstruktører med at mødes kvartalsvis eller halvårligt for at aftale og vedligeholde deres lokale brobygningssamarbejde. Man kunne på sigt udvide og gøre brobyggernetværket bredere for at styrke rekrutteringen til foreningernes aktiviteter. For eksempel kunne man inddrage lokale frivillighedscentre, fagforeninger, patientforeninger og frivillige sociale foreninger. Undervejs i pilotprojektet forsøgte projektledelsen at udvide kredsen af brobyggere, men uden at det for alvor endte i deciderede partnerskaber. En tidligere inddragelse allerede i udviklingen af projektet og dermed et større ejerskab til et bredere gruppe af brobyggere kunne derfor have været en fordel. Endeligt har pilotprojektet lært os meget i forhold til dataindsamling med frivillige, og hvordan vi kan gøre denne opgave mere motiverende og relevant for dem. I et projekt som dette er vi afhængige af instruktørernes deltagelse i dataindsamlingen for at opnå den ønskede viden om deltagernes udbytte, samt hvilke udfordringer der opstår undervejs. Vi forsøgte med forskellige initiativer at gøre dataindsamlingen relevant og understrege vigtigheden heraf overfor instruktørerne. Man kunne dog med fordel have afstemt forventningerne til instruktørerne i endnu højere grad end det blev gjort i dette projekt. Derudover kunne vi med fordel have været mere nysgerrige på, hvilken viden der kan motivere foreningsinstruktører til at indsamle data, og undersøge mulighederne for at koble perspektiver fra forskning og frivillighed.

Fokusområde

Mental sundhed

Vi arbejder for et samfund, hvor færre bliver psykisk syge, hvor flere bliver i stand til at leve et godt liv med deres sygdom, og hvor der er tolerance over for mennesker, der er berørt af psykisk sygdom.
Mere om vores fokusområde Mental sundhed