Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Partnerskab for Sundhedsmiljø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Om donationen

Donationen går til at fremme tilrettelæggelse af arbejde, som styrker medarbejderes fysiske, mentale og sociale velbefindende og sundhed. Gennem de senere år har der været et stigende fokus på sundhed på arbejdspladsen, bl.a. gennem mulighed for træning eller bevægelse i forbindelse med arbejdsdagen. Tilbuddene er primært baseret på medarbejdernes personlige motivation og ressourcer, hvilket betyder, at det i højere grad er medarbejdere, der i forvejen har sunde vaner, der anvender og får glæde af sundhedsfremmetilbuddene. Medarbejdere med dårligt selvvurderet helbred deltager derimod i mindre grad i sundhedsfremme, hvis de får det tilbudt, og det samme gælder medarbejdere med kortere uddannelser. Med denne donation er målet derfor at undersøge, hvordan man i højere grad kan tænke sundhedsfremme ind i arbejdspladsens rammer og tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver, så flere medarbejdergrupper får glæde af de sundhedsfremmende initiativer. Det kan fx ske gennem at planlægge arbejdsopgaverne, så man fremmer balancen mellem de fysiske og mentale krav i arbejdet. NFA, arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen, folkesundhedsforskere og arbejdspladser fra en række brancher har udviklet tilgangen ”Sundhedsmiljø”. I dette projekt skal sundhedsmiljø-indsatser udvikles og afprøves i to-tre jobgrupper med henblik på at kvalificere og udbrede arbejdet med Sundhedsmiljø til landets arbejdspladser. Målet i sidste ende er, at sundhedsfremmetiltagene sikrer en effektiv og varig ændring af flere medarbejderes sundhedsadfærd.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Støttet beløb
2.569.476 kr., år 2022
Delmål
Tryghed i arbejdslivet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Voksne

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Partnerskabet har været ideelt til at forankre og udbrede Sundhedsmiljø til mange relevante aktører. Partnerne har bl.a. været med til at formidle om Sundhedsmiljø til deres medlemmer, samt sat os i kontakt med nye relevante arbejdspladser til både formidling og igangsættelse af indsatser. Ved årets udgang 2024 har partnerne underskrevet en opdateret aftale, der forpligter dem til fortsat at bidrage til Sundhedsmiljøs videreudvikling og udbredelse de næste fire år (2025 - 2028)

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har opbygget god infrastruktur gennem partnerskabsmøder, workshops med partnerne og et årsmøde for både partnere og arbejdspladser, som har styrket udbredelse og forankring af Sundhedsmiljø. De to pilotprojekter har givet ny kvalificeret viden om Sundhedsmiljø i praksis. Vi har sikret midler til det videre arbejde, både til formidling, piloter og partnerskabet, og afventer pt. svar på en ansøgning hos TrygFonden om et storskalaprojekt for rengøringspersonalet (både privat og offentligt).

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Flere gange har vi valgt nye tilgange med stor succes, som fx et webinar (373 deltagere) og et Årsmøde (120 deltagere). Det har også været relevant at præsentere Sundhedsmiljø i relevante fora, hvor arbejdsmiljøforskning ikke altid er i fokus, som fx Folkesundhedskonferencen. Vi har også valgt at udviklet et dialogværktøj, som arbejdsmiljøundervisere som kan bruge i undervisningen. Der arbejdes også på branchespecifikke case-eksempler, der kan hjælpe arbejdspladser i gang med egne indsatser.

Delmål

Tryghed i arbejdslivet

Et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet er en af forudsætningerne for et trygt liv. Vi vil bidrage til et bedre vidensgrundlag til at håndtere tendenser, der påvirker trygheden i arbejdslivet, og til at flere voksne får et trygt og sundt arbejdsliv, hvor de oplever, at der er plads til og brug for dem.

Mere om vores fokusområde Tryghed i arbejdslivet