Søg støtte

Søg

Selvevaluering

SIKKER TRIVSEL

Den private forening Familieplejen Bornholm

Om donationen

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2014 viste, at 20 procent af skolebørn i alderen 11-15 år mistrives. Dette viser sig blandt andet ved, at børnene er kede af det, nervøse, føler sig udenfor og er pressede i skolen. Mistrivslen kan have store konsekvenser for børnenes skolegang og for deres fremtidige liv. Med denne donation ønsker Familieplejen Bornholm at afprøve effekten af at etablere et socialfagligt tilbud på Svaneke Friskole. Tilbuddet indebærer, at en socialfaglig person en gang om ugen vil opholde sig på skolen og fungere som rådgiver og konfliktmægler – både med henblik på børnenes familieforhold og deres relation til lærerne. Projektet løber over tre år, og formålet er at øge trivslen for børnene på skolen og samtidig mindske antallet af børn på Bornholm, der er tilknyttet de sociale myndigheder.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Den private forening Familieplejen Bornholm
Støttet beløb
325.000 kr., år 2017
Fokusområde
En chance i livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Efter endt projektperiode på Svaneke Friskole har skolens bestyrelse besluttet, at fortætte tilbuddet i de samme rammer og med det samme indhold. Effekten af projektet har været så markant, at skolen har ønske om at fortætte det samme tilbud til skolens elever, lærere og forældre. Derudover har kommunale skoler på Bornholm vist meget stor interesse for projektet, og forsøgt at skaffe midler til opstart af SIKKER TRIVSEL. Desværre er dette ikke lykkedes.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Helt fra projektets opstart blev der taget initiativer på skolen for at gøre tilbuddet synligt for alle i målgruppen. Der var en officiel åbning af tilbuddet i skolegården for hele skolen, hvor der var en lille let anretning med boller og saftevand. Derefter blev alle klasser enkeltvis inviteret i trivselsrummet, hvor de fik præsenteret tilbuddet, og hvad man kan bruge et sådan tilbud til. Der blev planlagt et lærermøde hvor trivselsvejleder fortalte om tilbuddet med visitationsregler m.m., og på forældreintra blev tilbuddet yderligere præsenteret. Der blev uddelt brochurer, som også var tilgængelige på skolens område. Den meget intensive og synlige reklame af skolens nye tilbud medvirkede til, at der allerede fra første dag var børn i tilbuddet med accept fra forældrene. Alle var klar på visitationsregler, målgruppe og indhold i tilbuddet, hvilket betød, at alle var helt klar på formålet. Det betød at der fra start af var børn i tilbuddet – både individuelt og på klassebasis. I en lang periode var der venteliste til at komme til i tilbuddet. Meget hurtigt blev det et samtaleemne blandt eleverne, at det var et rart sted at komme hen hvis man var lidt ked af det, eller havde nogle problemer. Det blev et ufarligt sted, og eleverne hjalp hinanden med at komme til trivselsrummet. Både elever, lærere og forældre oplevede på meget kort tid, at det var nemt og hurtigt at få adgang til trivselsrummet og en trivselsvejleder. På trivselsmålingerne kunne vi registrere, at eleverne kom triste og kede af det med forskellige problemstillinger, og relativt hurtigt efter et par samtaler og tilstedeværelse i trivselsrummet, havde fået det bedre. Enkelte elever blev overgivet til kommunale tilbud, og andre stoppede samtalerne/forløbene, da de ikke syntes at de havde behov for det længere. Men generelt viste vores smiley-ordning fremgang mod at have det bedre. Relativt hurtigt efter projektstart begyndte der at være trivselsinitiativer på gruppe- og klasseplan. Pigegrupper fik trivselshjælp i form af forskellige initiativer og trivselslege, som hurtigt viste resultater på gruppe- og individ niveau. Vi blev meget hurtigt klar over, at individuelle problemer skulle finde deres løsning i klassefællesskabet, hvilket vi så har gjort fremadrettet. På lang sigt (projektets levetid) er SIKKER TRIVSEL blevet en integreret del af skolen. Tilbuddet igangsættes med det samme i de situationer hvor lærere, elever eller forældre oplever mistrivsel. Så alt i alt er det overordnet formål med projektet indfriet meget tilfredsstillende.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi besluttede meget hurtigt at lægge de 6 timer sammen på en ugentlig dag. Det gjorde det nemmere for alle, at huske den dag på ugen hvor trivselsvejlederen var tilstede i trivselsrummet, og dermed tilgængelig. Ved at lægge de 6 timer samme dag blev det også nemmere for alle i målgruppen, at finde tid til at komme. Modellen har fungeret rigtig godt – I starten var det meget individuelle forløb og samtaler, men fik mere en gruppeorienteret indsats til sidst i forløbet – både på klasse basis men også gruppebasis (fx en pigegruppe). Vi vil fremadrettet kigge mere systematisk på klassetrivselsmålingerne der laves via klassetrivsel.dk. Vi vil også på sigt gøre det mere tydeligt over for forældrene, hvilke værktøjer vi anvender, og hvorfor. Den nye forældrekultur, måske især på en friskole, betyder at forældrene er langt mere engagerede, og vil dybere ind i problemløsningerne.

Fokusområde

En chance i livet

Alle børn og unge skal have de bedste muligheder for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer. En kompetencegivende uddannelse mindsker risikoen for misbrug, social isolation, kriminalitet, kroniske sundhedsproblemer og arbejdsløshed.
Mere om vores fokusområde En chance i livet