Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Tryg med Sind

Sind

Om donationen

Mange psykisk syge lever et isoleret og ensomt liv. Her kan en frivilligindsats bidrage med en anden form for nærvær sammenlignet med den professionelle indsats. Dette projekt har således til formål at tilbyde SINDS medlemmer over 35 år muligheden for at deltage i en klub med fokus på at støtte den psykisk syge i forskellige problemstillinger. Målet er at give den psykisk syge handlingskompetencer til at bryde isolationen og ensomheden.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Sind
Støttet beløb
663.200 kr., år 2016
Fokusområde
Mental sundhed

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Kvinder, Mænd

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er rigtig glade for at kunne fortsætte Klub35+ under vores partner i projektet, SIND København. SIND København vil videreføre Klub 35+ som et tilbud for deres medlemmer. Projektejer SIND Frederiksberg vil også stadig være en del af tilbuddet, da vi frem til nytår vil forblive i deres lokaler. Derfor vil borgere fra Frederiksberg også stadig kunne benytte tilbuddet. Efter nytår flytter vi tilbuddet til København. Hvad angår udvidelse af projektet til at involvere nye klubber, så er vi på nuværende tidspunkt ikke kommet videre. Vi har gennem projektet kunne konstatere, at behovet for tilbud til voksne sårbare er der, da mange tilbud har fokus på unge under 30 år. Der er derfor et udviklingspotentiale, men vi har ikke haft de fornødne ressourcer til at stable nye klubber på benene.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Visionen for projektet ”Tryg med SIND og Trygfonden”, i daglig tale kaldet Klub 35+, var at skabe et værested for psykisk sårbare voksne på Frederiksberg og i København. Erfaring fra et andet af SIND´s projekter, SIND Ungdom, gav idéen til Klub 35+. Her udtrykte flere medlemmer bekymring omkring muligheden for et sted at gå hen, når man ikke tilhørte ungdomssegmentet mere. Det har vist sig, at flere sårbare voksne har fundet det svært at finde et tilbud. En af vores frivillig peers fortæller i forbindelse med et interview om Klub 35+: ”... jeg valgte at blive frivillig i netop Klub 35+, fordi det var for sårbare, der var 36 og derover. For jeg har selv siddet og kigget på det mange gange og det er som om, at når man bliver 30 er man ikke syg mere og så er der ikke nogen steder at komme.” Udover at kunne tilbyde sårbare voksne et sted at være, har vi sat følgende mål for Klub 35+: 1. At bryde isolation og ensomhed gennem dannelse af et socialt netværk med ligestillede og frivillige. 2. At inspirere til udvikling eller videreudvikling af interesser og kompetencer 3. At give bedre handlingskompetencer og større selvværd i forhold til det omgivende samfund Gennem projektperioden har vi forsøgt at skabe et tilbud, hvor psykisk sårbare sammen med ligestillede og frivillige har kunne skabe et trygt fællesskab, hvor fokus var på social integration og ligeværd. Dette er sket gennem ugentlige klubaftner, turer ud af huset samt tilbud i form af forskellige kursusforløb. Vores hovedaktivitet i projektet har været vores klubaftner en gang om ugen fra kl. 17 - 21. Her har hovedfokus været fællesskabet og det fælles tredje. På vores klubaftner har vi brugt tiden på hyggesnak, madlavning og brætspil. Medlemmerne har været involveret i alt lige fra at lægge en madplan til indkøb, madlavning og oprydning. Vi har struktureret klubaftnerne på denne måde, da formålet har været at skabe et frirum, hvor fokus har været på fællesskabet og fælles aktiviteter frem for sygdom. Fokus på det fælles tredje har ud over at være et vigtigt værktøj i forhold relationsdannelse mellem medlemmerne og mellem medlemmerne og de frivillige, også været en vej ind i fællesskabet for dem, der har skulle øve deres sociale kompetencer. Det at have en opgave eller muligheden for at kunne trække sig lidt tilbage i køkkenet, har haft stor betydning for dem, der ikke er så socialt stærke og en mulighed for at skærpe denne kompetence. Madlavningstjansen gav også medlemmerne mulighed for at tale sammen i et lidt mindre forum med både andre medlemmer og frivillige. Vi har, som sagt, brugt meget tid på at hygge og tale sammen over kaffe og kage. Vi ville gerne møde medlemmerne i et ligeværdigt forhold og se dem som hele mennesker og ikke kun deres sårbarhed. Vi har derfor valgt ikke at spørge ind til deres diagnoser. Dette betyder ikke, at vi ikke har talt om diagnoser, medicin og forhindringer, men det har været på medlemmernes opfordring. Vi har taget hensyn til medlemmernes dagsform, så det har været frivilligt om man havde overskud til at tage del i arbejdet. Aktiviteterne ud af huset har været med udgangspunkt i medlemmernes interesser. Primært i forhold til kulturelle tilbud, så som teater, musik, film og museer. Vi har haft fokus på at give medlemmerne nogle oplevelser de måske ellers ikke ville have fået. Dette fx pga. manglende overskud eller lyst og mod til at tage afsted på egen hånd samt træning i at være i det offentlige rum. Som et af vores medlemmer udtaler: ”Jamen, der er bare nogle ting, der er sværere at gøre eller tage sig sammen til alene, ik. Altså, det er ikke den samme oplevelse at spise på en café eller gå en skovtur.” Vi har også haft flere Recovery forløb, hvor peers har undervist i redskaber, der styrker mennesker med psykiske udfordringer i selv at arbejde for at komme sig eller leve bedst muligt med deres sygdom. Der er bl.a. blevet undervist i krisehåndtering, personlige strategier og mål. Forløbet løb over 8 gange af 2,5 time. Vi har afholdt 3 forløb over de 2 første år af projektperioden. Vi har ca. haft 25 mennesker gennem vores Recovery forløb, som alle har givet en positiv tilbagemelding på forløbet. På opfordring fra medlemmerne har vi afholdt 2 forløb, som vi kaldte "Pusterum i hverdagen". Kurset indeholdt blid bevægelse og mindfulnessøvelser. Medlemmerne fik også her mulighed for, i et mindre forum, at tale sammen om deres udfordringer. Vores nyeste aktivitet, "Motion og mad i meningsfulde fællesskaber", er et tilbud stablet på benene i samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter. Tilbuddet skal både styrke medlemmernes fysiske og psykiske velvære. Medlemmerne har en gang om uge mulighed for at gå eller løbe sammen med en uddannet peer og derefter kan de så komme ned til klubaften i Klub 35+ og spise. Vi har i "Motion og mad i meningsfulde fællesskaber" flere medlemmer med i arbejdsgruppen. Vi har gennem vores aktiviteter haft for øje at styrke medlemmernes Recovery proces, hvilket favner mange af de mål, vi havde sat os. Med de tilbagemeldinger vi har fået fra vores medlemmer, kan vi konkludere, at vi med Klub 35+ har fået skabt et frirum, hvor psykisk sårbare voksne har kunne udvide deres netværk og hvor de gennem et anerkendende og støttende fællesskab, har fået et fast holdepunkt, der har været med til at bryde med isolation og ensomhed. Et af vores medlemmer svarer bl.a. på spørgsmålet om, hvorfor han kommer i Klub 35+ og især prioriterer de ugentlige klubaftner: ” Ja, det at have det fællesskab. Primært også fordi jeg synes det er afskyeligt at sidde derhjemme nogle aftner ….at tage derind (red. Klub 35+) den ene gang om ugen i starten, det var jeg rigtig glad for. Og så når jeg tog hjem, så kunne jeg sige, jamen det kan godt være det var svært at komme hjem, men jeg har haft en fantastisk god oplevelse." Med en åben og imødekommende tilgang, har vi skabt et miljø, hvor medlemmerne har følt sig trygge. De har ikke behøvet at tænke på diagnoser og fordomme, men kan slappe af og være sig selv. Som en af vores medlemmer udtrykker det: ”...og det at jeg kommer her, og jeg måske reagere på en måde, der stikker ud i forhold til andre, ik. Jeg behøver ikke holde helt så meget sammen på mig selv, som jeg gør andre steder” . Et andet medlem oplever, at der i Klub 35+ er en naturlig støtte og omsorg for alle og der er en forståelse og respekt for hinanden. At vores medlemmer har følt sig trygge og accepteret, har været et af vores vigtigste fokuspunkter. Et andet har været at inddrage medlemmerne mest muligt for at underbygge bedre handlingskompetencer og større selvværd til at begå sig i det omgivende samfund. Vi har derfor gjort meget ud af at involvere medlemmerne i både madplaner og udflugter. De har også været medbestemmende i forhold til oprettelse og forbedring af kurser. Vi har gjort dette for at få medlemmerne til at føle et større ejerskab i forhold til projektet, som dermed forhåbentligt ville resultere i en mere aktiv deltagelse i driften og udviklingen af projektet. Dette er lykkedes til en vis grad. De fleste af medlemmerne har deltaget i klubaftners aktiviteter og givet deres besyv med i forhold til aktiviteter ud af huset, men der har ikke været det store overskud i forhold til at involvere sig yderligere i projektet. Vi har nogle få medlemmer, der har meldt sig som underviser til vores Recovery forløb og som medlem af en af vores projektarbejdsgrupper. Vi ville gerne være nået endnu længere i forhold til at få flere medlemmer til at tage skridtet fra medlem til aktiv handlende i projektet. Det har været en svær opgave, både pga. målgruppen, men også pga. manglende frivilligressourcer, da det ville have krævet et større fokus og flere hænder at støtte op om medlemmerne i denne proces. I rene tal kan projektet opgøres på følgende måde: I 2017 (3. april – 19. december) havde vi: 30 klubaftner med i alt 251 besøgende/ gennemsnit 8 personer per klubaften og 6 aktiviteter med i alt 25 deltagere. I 2018 (8. januar – 17. december) havde vi: 42 klubaftner med i alt 380 besøgende/ gennemsnit 9 personer per klubaften og 18 aktiviteter med i alt 160 deltagere. I 2019 (7. januar – 30. juni) havde vi: 23 klubaftner med i alt 236 besøgende/ gennemsnit 10 personer per klubaften og 9 aktiviteter med i alt 83 deltagere. Frivillige: Vi har også gjort meget for at opnå vores mål gennem rekrutteringen af vores frivillige. Vi har gennem hele projektet haft et par og 20 frivillige til samtale. De frivillige har været personer med egen erfaring med psykiske vanskeligheder, pårørende eller frivillige, der rent fagligt har en forståelse og interesse for målgruppen. Vi har også gjort meget ud af, at frivillige og medlemmer var i Klub 35+ på lige vilkår og at alle skulle bidrage. Det har givet rigtig meget til projektet, at nogle af de frivillige selv har erfaring med psykisk sårbarhed. Her har medlemmerne følt sig mødt af frivillige, der havde en indgående forståelse for og viden om deres udfordringer både i forhold til deres sygdom, men også i forhold til andre aspekter af livet fx arbejde, familie, omgangskreds mm. Det har dog også været vigtigt og givende for de frivillige peers i deres Recovery proces. En af de frivillig peers udtaler bl.a. i en artikel om Klub 35+: ”…jeg ville gerne være frivillig, fordi jeg gerne vil bruge min egen fortælling til måske at hjælpe andre videre med at få det bedre. For jeg synes jeg er kommet så langt…. de erfaringer jeg har gjort mig med min psykiske sygdom er rent faktisk noget jeg kan bruge positivt, og at det hele ikke bare, ja, er forgæves og et ubrugeligt stykke tid af ens liv." I forhold til de frivillige har vi gennem projektperioden afholdt en årlig workshop, hvor vi bl.a. har haft emner som konflikthåndtering og relationsarbejde. Det har været muligt for de frivillige at få supervision. Efter de 2 første gange fandt vi ud af, at der ikke var det store behov. Vi har i stedet brugt tiden på vores frivilligmøder til at udveksle erfaringer, problemstillinger mm. Vi har også haft 3 frivillige på Peer – uddannelsen i Region Hovedstaden.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Nogle af de største udfordringer i forhold til at nå vores mål har været plads og frivillige ressourcer. Vi havde i projektansøgningen ikke ansøgt om midler til lokaleleje, da vi havde mulighed for at bruge projektejers og projektpartners lokaler. Det har dog været lidt af en udfordring, da det har sat en begrænsning for, hvor mange vi kunne være til klubaftnerne. Samtidigt har den hyggelige og hjemlige atmosfære, som lokalerne har givet, været med til at skabe de trygge og uformelle rammer for klubaftnerne, som vi gerne ville opnå. For at skulle kunne leve op til vores mål om antallet af klubbesøgende, ville det have været en fordel at have fundet nogle lokaler med større kapacitet. Det ville dog pga. økonomien have været begrænset, hvad vi havde haft af muligheder for at leje et brugbart lokale. Hvad angår vores ressourcer til at nå vores mål i forhold til kommunikation og synlighed, ville det have været en fordel at rekruttere vores frivillige specifikt til dette formål. Da fællesskabet og de fælles aktiviteter har været vores største fokus, har det, at få frivillige med egen erfaring eller erfaring med målgruppe, været første prioritet. Da mange af de frivillige ikke har haft mulighed for at engagere sig ud over aktivitetsvagterne, har det været projektkoordinatoren, der har taget sig af alt andet indenfor de 15- 20 arbejdstimer om ugen, der har været til rådighed. Her kunne det have været en fordel at rekruttere mere fagspecifikke frivillige til fx kommunikations - og administrationsopgaver.

Fokusområde

Mental sundhed

Vi arbejder for et samfund, hvor færre bliver psykisk syge, hvor flere bliver i stand til at leve et godt liv med deres sygdom, og hvor der er tolerance over for mennesker, der er berørt af psykisk sygdom.
Mere om vores fokusområde Mental sundhed