Vejen til nye venner

Forestillingen, ved projektets begyndelse, var at forankre projektet ved hjælp af frivillige, der undervejs skulle inddrages og at projektet efter to år skulle være selvbærende i kraft af frivillighed. Det har vist sig svært at rekruttere faste frivillige til projektet. Det tager lang tid at finde faste frivillige der kan og vil indgå permanent og forpligtende i projektet. Som det ser ud nu, har det været muligt at rekruttere tre som faste frivillige og flere frivillige i ad hoc opgaver. Som vi ser det nu, er det mest realistisk at kunne rekruttere frivillige til forpligtende opgaver i tidsbegrænsede perioder. Det forudsætter, at der fortsat er en lønnet koordinator til fortløbende rekruttering og uddannelse/støtte til de frivillige i de opgaver projektet rummer. Vi forestiller os at Århus Kommune på sigt vil påtage sig denne forpligtelse. Blandt andet derfor har det været hensigtsmæssigt at skabe netværk og knytte an til centrale medarbejdere i Århus kommune under Sundhed og Omsorg. Netværksopbygning og formaliseret samarbejde tager tid li`så vel som vi har erfaret at frivilligrekruttering og organisering tager længere tid end først antaget. Dette er en af grundene til at der er søgt om forlængelse af projektet. Det er indtil nu lykkedes at involvere frivillige i ad. hoc opgaver- fx følge og tage sig af nye deltagere i eksisterende kreative grupper tilknyttet huset. Følge og tage sig af deltagere ved det månedlige dansearrangement. Tage imod og tale med deltagere der kommer og spiser i cafeen, spille med i whistgruppen ved sygdom. Jvf. endvidere Årsstatus.

Dette er en halvvejs status. Projektet er 2-årigt. Inklusionen i sociale fællesskaber er lykkedes rigtig godt for de fleste. Vi mangler at etablere et besøgsvennekorps til de borgere der ikke umiddelbart magter at bevæge sig ud enten pga. fysiske funktionsnedsættelser eller fordi isolationen har varet over lang tid, og det derfor tager tid at genvinde lyst og overskud til at være sammen med nye fremmede mennesker. Indtil nu har vi brugt Ældresagens og Kirkernes besøgstjenester og frivilligkoordinatorerne ved Århus Kommune. Gruppen af nye deltagere som projektet er kommet i kontakt med kan groft inddeles i tre grupper: - De der ønsker besøg i hjemmet over længere tid (måneder) og måske derefter skal følges afsted gentagne gange før det lykkes at komme afsted alene (besøgsvenner er her et godt bud). - De der med få orienterende samtaler selv kommer afsted. Måske suppleret med en opringning og aftale med kontaktperson samme sted om hvornår vedkommende møder op. - De der har brug for hjælp over længere tid, motiverende samtaler, måske følgeskab og gentagne anvisninger og måske hjælp til skift i aktiviteter. For nogle nødvendigt med samarbejde med pårørende. Samarbejdet med Forebyggelseskonsulenterne er lykkedes rigtig godt. Det drejer sig om 7 forebyggelseskonsulenter der på deres hjemmebesøg hos borgere over 65 år i Århus Kommune medtager kontaktkortet til Vejen til Nye Venner og indhenter tilladelse fra borgeren om at måtte videregive dennes kontaktoplysninger. Projektmedarbejderen modtager herefter mail og tager kontakt med borgeren mhp. at mødes enten i borgerens hjem - som de fleste foretrækker ved første besøg- eller mødes i Klostercafeen. Netop det at borgeren ikke selv skal henvende sig gør en stor forskel for et menneske der føler sig ensomt. Ingen borgere har endnu sagt nej til at mødes. Citat fra en forebyggelseskonsulent som mener at Vejen til Nye Venner er en kærkommen samarbejdspartner " Hvad hjælper det at opspore ensomme, hvis ikke der er noget/nogen der hjælper dem videre. "

Projektmedarbejder har arbejdet ud fra tanken om samskabelse med borgeren. Altså arbejdet på at iværksætte de aktiviteter/ det samvær som borgeren efterspørger. Eksempel: Efter en lang samtale hvor det ikke rigtig er lykkedes at finde frem til noget der har interesse af de eksisterende aktiviteter i Klostergade og på Lokalcenteret kommer det frem at borgeren på et tidspunkt har spillet whist. Et opslag hænges op i Cafeen, flyers deles ud på bordene og efter et stykke tid dannes en gruppe på 4, der dog efter et par måneder opløses. Projektmedarbejderen finder ud af der var konflikter i gruppen omkring bl.a. mødetid- konflikter de ikke selv kunne løse. Projektmedarbejder hjælper med at finde nye deltagere og følger herefter gruppen tættere. De er nu blevet en stabil gruppe på 5 der mødes hver uge i tre timer og spiller i cafeen. Af og til spiser et par stykker frokost sammen efterfølgende. På tilsvarende vis er de andre grupper opstået. Det er borgerens ønsker eller ideer der opstår ud fra samtale med borgeren der fører til at gribe de muligheder der er her i huset, eller i lokalsamfundet. Kun meget få deltagere har efterspurgt en sorggruppe. Projektet har derfor samarbejdet med Folkekirkesamvirket (og dermed sorggrupper tilknyttet sognene) og Ældresagen om optagelse i deres sorggrupper Det er endvidere aftalt med lederen af Folkekirkesamvirket at arbejde på en formalisering af samarbejdet, hvis projektet forlænges. Med den viden vi har nu, ville det have været en fordel at have etableret samarbejde med Ældresagen og sognene tidligere i forløbet. Efterspurgte aktiviteter har desuden været: jvf. s. 8 i Årsstaus. Ferieophold: Vi afholder til oktober det andet ferieophold på Saksild Strand i samarbejde med Århus Kommune. Samtale/samværsgrupper: Hver anden torsdag og hver anden fredag mødes to grupper af kvinder- de spiser frokost sammen og udveksler store og små nyheder fra hverdagslivet siden sidst. De inspirerer hinanden og mødes nu også til andre ting udenfor de faste møder i Klostercafeen. Projektmedarbejder faciliterer samtaler om betydningsfulde emner og er med til at inspirere deltagerne til nye udfordringer fx har flere været på højskoleophold. Mandemad: En gruppe på mellem 3-6 mænd har hver anden mandag mødtes og lavet mad sammen og drøftet dagens nyheder og livets genvordigheder Guidet læsegruppe: En gruppe med svingende deltagerantal ( pt. 4) mødes hver 2. mandag med en pensioneret skolelærer og taler om et stykke litteratur som tovholderen læser op. Efterfølgende spiser deltagerne frokost sammen. Fredagsfrokoster: Når det har været muligt at samle en gruppe er de blevet inviteret til samvær omkring en frokost (betalt af Århus kommune). Projektmedarbejder har introduceret dem til KlostergadeCenteret og deltagerne har fortalt hinanden lidt om deres liv. Nogle er herefter blevet faste gæster i cafeen eller har meldt sig til en aktivitet og andre har haft brug for flere samtaler og besøg. For andre deltagere har det handlet om at hjælpe i gang i eksisterende grupper enten tilknyttet KlostergadeCenteret eller på det lokalcenter vedkommende hører til eller foreninger eller andre fritidsklubber. Det har været en stor fordel at projektet udgår fra Klostercafeen fordi der i forvejen er så stor aktivitet af seniorer og i cafeen som mødested.