Om donationen
VORES BELLAHOOD er et tværmedialt kulturprojekt for cirka 80 børn og unge, der bor på Bellahøj. Formålet er at give børnene og de unge, som står over for en stor forandring i forbindelse med renoveringen af Bellahøjhusene, et kreativt frirum. Ugentlige workshops skal munde ud i værket VORES BELLAHOOD, hvor børnene i billeder, lyd, musik, videoer og tekster viser hverdagsbegivenheder, store og små tanker og fremtidsdrømme fra børnenes perspektiv. Med donationen kan der indkøbes materialer til de kreative workshops og til fremstilling af værket.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- VORES HOOD
- Støttet beløb
- 100.000 kr., år 2023
- Delmål
- Klar til livet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Situationen på Bellahøj, og hvad der skulle ske med husene og beboerne var i konstant forandring. Pludselig var der flere huse der skulle rives ned, end først antaget. I slutningen af sommeren 2024, var det som om at de fleste beboere havde mere akut alvorlige problemer end at tænke i kunst.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Hver Workshop var en vellykket aha - oplevelse for de fremmødte. Vi tog udgangspunkt i deres dagsform, og hvad der fyldte hos dem, den pågældende dag.
Den største udvikling havde de deltagere, der gennemførte hele forløbet.
Dette var typisk børn / unge, der i forvejen havde en kunstnerisk interesse.
Vi havde også et par familier med børn med diagnoser. Hos os kunde de opleve at blive mødt på deres egne præmisser, i et rum hvor man ikke kunde gøre noget forkert.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Det ville måske give en større koncentration og fastholdelse af deltagere, hvis vi havde indsnævret aldersgruppen. Og måske var det en fejlsatsning at etablere et lokale.
Dette rettede vi op på undervejs, ved at opsøge børn og unge, på skoler og i fritidsklubber.
Vores største og mest uventede udfordring handlede dog om en manglende interesse hos de lokale fritidsledere / pædagoger for vores projekt. Dette på trods af at vi havde en klar samarbejde på forhånd.
Delmål
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet