Søg støtte

Søg

Nyhed -

Flere frygter terrorangreb i Danmark

Forårets og sommerens terrorangreb i bl.a. Bruxelles, Nice og Istanbul har fået utrygheden og bekymringen for terror til at vokse blandt danskerne. I en ny analyse fra TrygFonden angiver næsten to tredjedele af befolkningen, at det er sandsynligt, at Danmark vil blive ramt af terror, og samtidig er der sket en stigning i antallet af danskere, der er bange for at blive terrorofre.


Siden TrygFonden målte danskernes syn på terror i begyndelsen af marts måned i år, er antallet af danskere, der anser det for sandsynligt, at Danmark bliver ramt af et terrorangreb i løbet af det næste år, steget fra 59 pct. til 65 pct. I samme periode er antallet af danskere, der er personligt utrygge for at blive ofre for terror, steget fra 15 til 20 pct.

"Terroren er kommet tættere på efter sommerens angreb. Mange regner det som helt forventeligt, at Danmark vil blive ramt af terror. Det er dog stadig et lille – men altså voksende – mindretal, som er bange for selv at blive offer for et terrorangreb", forklarer Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.

Der er ingen lette løsninger på terror

Danskerne har ikke tiltro til, at der findes lette løsninger i forhold til terror. Kun 23 pct. af danskerne mener, at vi kan ”stoppe terroren, hvis vi tager de rigtige forholdsregler” – mens hele 44 pct. er uenige, og 38 pct. er usikre. Samtidigt er mange meget opmærksomme på, at et stort fokus på terror kan føre til overreaktioner. Et massivt flertal på 74 pct. er enige i, at vi risikerer at ”gå terroristernes ærinde ved at reagere meget stærkt” – mens kun 26 pct. er uenige. 
"Danskerne har en opfattelse af terror, der ligger på linje med de historiske erfaringer. Terrorkampagner varer desværre ofte længe, inden de klinger ud. Men i den tid er det vigtigt, at vi ikke går terroristernes ærinde ved hele tiden at være mistænksomme over for hinanden og overforsigtige i hverdagen", siger Anders Hede. 

Danmark er måske ikke værd at spilde krudt på

Forklaringen på, hvorfor Danmark endnu ikke er blevet ramt af omfattende terrorangreb, er ifølge danskerne ikke myndighedernes dygtighed, men mere en tilfældighed, og fordi Danmark ikke er så betydningsfuld i international sammenhæng. 37 pct. giver også den danske velfærdsstat noget af æren og svarer, at risikoen for marginalisering er mindre i Danmark, idet de fleste unge i Danmark trods alt får en chance i livet.
"Det går ifølge danskerne bedre i Mjølnerparken i København end i Bruxelles’ Molenbeek-kvarter. Får unge slet ingen chancer i livet, øges risikoen for radikalisering og dermed risikoen for terror. Vi har en tiltro til, at flere unge i Danmark får en fair chance end de unge i Frankrig og Belgien", siger Anders Hede.

Splittelse om metoder til at forebygge terror

Når det kommer til at vurdere metoderne til at forebygge terror, er danskerne meget enige om, at myndigheder og skoler m.fl. skal handle hurtigere, når unge viser tegn på radikalisering, at der bør gøres mere for at forebygge radikalisering på internettet, og at der skal gøres mere for at invitere unge med udenlandsk baggrund ind i lokale fællesskaber. Ligeledes mener et flertal, at det vil hjælpe at styrke sårbare udenlandske unges integration i job og uddannelse.
Derimod er danskerne dybt uenige om, hvorvidt de tror, vi kan modvirke terror i Danmark ved at lukke helt af for flygtninge og indvandrere fra muslimske lande. Ligeledes deler befolkningen sig i to lejre i forhold til spørgsmål om, hvorvidt det vil hjælpe at udvise en mere positiv holdning over for udlændige, og om det vil gøre en forskel, hvis Danmark stopper med at deltage i militæraktioner uden for Europa.

Her finder du rapporten "Danskernes syn på terror II"

Anders Hede

Forskningschef