Søg støtte

Søg

Nyhed -

Hæleri er rykket online: Danskerne køber hælervarer på nettet i stor stil

Danskerne køber årligt stjålne varer for 2 mia. kr., og hæleri foregår i stigende grad på nettet. Det viser en ny rapport. En landsdækkende kampagne fra Bo trygt skal nu gøre op med problemet.


Danskerne skal se sig bedre for, når de shopper brugt på nettet. Hælermarkedet er en milliardforretning, og alene i 2019 købte omkring 250.000 danskere stjålne varer for cirka 2 milliarder kroner. Tidligere blev danskerne tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet, dokumenterer en omfattende undersøgelse af det danske hælermarked.

En stor oplysningsindsats skal nu gøre op med hæleri, der er en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark har titusindvis af indbrud i private hjem.

Anders Lund Madsen lærer at handle brugt på nettet

Et godt råd til at handle brugt på nettet er at kigge efter NemID hos sælger. Det skal Anders Lund Madsen bare lige lære.

”Hvis du køber hælervarer, bestiller du i realiteten et indbrud og øger risikoen for, at du eller naboen får besøg af indbrudstyve. Danmark har tre gange flere indbrud i private hjem end fx Sverige og Tyskland, så der er god grund til at sætte ind. Hvis danskerne er mere opmærksomme, når de shopper brugt, bliver det vanskeligere for indbrudstyvene at afsætte de stjålne varer,” siger Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo trygt, som TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Bo trygt vil reducere antallet af indbrud og øge trygheden i Danmark – bl.a. ved at mindske efterspørgslen på stjålne varer.

Internettet vokser som afsætningskanal

Danskerne køber årligt omkring 600.000 stjålne varer; fx tøj, parfume, elektronik og designerlamper. En voksende del afsættes på internettet – især på køb- og salgsplatforme og de sociale medier. For blot fem år siden blev danskerne forholdsvis sjældent tilbudt hælervarer på internettet – kun i 35 procent af tilfældene. I 2019 var det vokset til 61 procent – næsten en fordobling, viser undersøgelsen, som Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd.

Hvis du køber hælervarer, bestiller du i realiteten et indbrud og øger risikoen for, at du eller naboen får besøg af indbrudstyve.

Britt Wendelboe, programchef for Bo trygt

”Rigtig mange danskere – op mod en kvart million – køber stjålne varer. Det er vores klare opfattelse, at langt de fleste gør det uden at være klar over det. Otte ud af ti danskerne synes, det er svært at vurdere, om de brugte varer er stjålne. Mange tror nok, at hælervarer primært sælges i baglokaler på værtshuse, men den forestilling holder ikke. Hæleri foregår i høj grad på nettet, siger Jonas Mannov, som er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.   

Simple råd mod hæleri

Bo trygt lancerer nu kampagnen ’Hæler? Ikke mig’, der skal hjælpe danskerne til at styre uden om hælervarer på nettet. Kampagnen skal bidrage til at øge danskernes kritiske sans, når de shopper brugt.

”De fleste vil nok mene, der er noget uldent ved det, hvis en handel skal foregå på en rasteplads, eller sælger kun tager imod kontanter. På samme måde skal danskerne være mere opmærksomme, når de handler brugt på nettet. Derfor hjælper vi med nogle enkle råd, så det er nemt at gøre det rigtige: Betal med MobilePay og kig efter NemID hos sælger, så ved du hvem du handler med. Folk, der sælger stjålne varer, ønsker ikke at blive sporet, så hvis de kun vil tage imod kontanter, bør alarmklokken ringe”, siger Britt Wendelboe.

Spørgsmål og svar om hæleri

Er man hæler, når man ikke vidste det? Bliver man straffet?

Man kan godt straffes for groft uagtsomt hæleri efter straffelovens §303, hvis man har udvist grov uagtsomhed – altså hvis man klart burde have vidst, at varen var stjålet. Derudover er det vigtigt at pointere, at selvom du handlede i god tro, da du købte en hælervare, så bliver varen stadig ført tilbage til den oprindelige ejermand, og du får ingen økonomisk erstatning.

Får man sine penge tilbage, hvis Politiet konfiskerer den vare, man købte i god tro?

Vindikationsprincippet i dansk retspleje betyder, at man ikke modtager erstatning, hvis man i god tro har købt en stjålen genstand, og den retmæssige ejer gør krav på den. I den situation kan man håbe på at få sine penge (delvist) tilbage ved at lægge sag an mod den, der solgte en den stjålne genstand.

Hvem er det, der typisk køber hælervarer?

Når man kigger på, hvilke danskere, der tror de har købt stjålne varer, så tyder det på, at mænd i højere grad køber stjålne varer. I en spørgeskemaundersøgelse fra Megafon svarer flere kvinder (88 %) end mænd (76%), at de har følt sig ret eller helt sikre på, at de aldrig har købt stjålne varer.

Hvilke varer bliver typisk hælet?

Danskerne køber årligt omkring 600.000 stjålne varer. Størstedelen er personlige ting, såsom tøj, hobbyartikler, parfume og lignende.

Hvor bliver hælervarerne solgt?

Tidligere blev danskerne tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet. For blot fem år siden blev danskerne forholdsvis sjældent tilbudt hælervarer på internettet – kun i 35 procent af tilfældene. I 2019 var det vokset til 61 procent – næsten en fordobling, viser undersøgelsen, som Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd.

Hvorfor anbefaler I MobilePay?

MobilePay er lavet sådan, at det er bundet op på ens CPR-nr. og bankkonto. Derfor er det umuligt at være anonym. Mange bruger Mobile Pay, og derfor er det en nem handleregel, som samtidig gør købet sikkert. Næsten 4,2 mio. danskere over 13 år bruger i forvejen MobilePay, så hvis en sælger siger, vedkommende ikke har MobilePay, skal man være opmærksom. Man behøver måske ikke nødvendigvis sige nej til at købe varen. Man kan i stedet bruge den anden handleregel med NemID.

Hvorfor anbefaler I NemID-validering?

Fordi man på den måde altid kan være sikker på, hvem sælger er. Og hvad vigtigere er, så har salgsplatformen også sikkerhed for, hvem det er. Det giver dem bl.a. en mulighed for at hjælpe politiet med at finde frem til dem, der sælger tyvekoster.

Hvis du handler med en, der ikke er NemID-valideret, svarer det lidt til at handle med én, der har maske på. Vi er vant til, at man er mere anonym på nettet, men oversætter man det til ”den fysiske verden”, ville det være mærkeligt at købe af en, der insisterer på at være anonym. Vi ved, at mange danskere er bekymrede for, hvordan deres oplysninger opbevares og anvendes, men det er vigtigt at slå fast, at virksomheder som salgsplatforme på samme måde som fx netbutikker ikke har adgang til bankoplysninger og andre personfølsomme oplysninger.

Kan man sikre sig 100 procent mod at købe hælervarer, hvis man følger jeres to råd?

Der findes desværre ikke 100 % sikkerhed i denne verden, men hvis man følger vores råd, har man gjort det både meget vanskeligt og meget besværligt for hælere at føre en bag lyset. Derfor mener vi, at disse handleregler er effektive.

Har du spørgsmål?

Britt Wendelboe

Programchef