Søg støtte

Søg

Nyhed -

TryghedsGruppen afskaffer 70 års-regel

TryghedsGruppen afskaffer nu aldersgrænsen på 70 år for valgbarhed til repræsentantskabet. Det blev besluttet på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde tirsdag, der samlede op på udskudte beslutninger grundet COVID19.


Når valget sættes i gang i Region Sjælland i starten af 2021, vil der ikke længere være en aldersgrænse for, hvornår en kandidat kan stille op til valg til TryghedsGruppens repræsentantskab. 

”Vi vurderer, at en aldersgrænse på 70 år for valgbarhed til repræsentantskabet er ude af trit med den stigende levealder og den generelle opfattelse af aldersgrænser i befolkningen. Derfor afskaffer vi den nu,” siger bestyrelsesformand Ida Sofie Jensen, TryghedsGruppen, og fortsætter:

”En kandidat til repræsentantskabet skal skaffe 15 stillere, kan maksimalt genvælges i tre valgperioder og skal i øvrigt kunne trække et relativt højt antal stemmer for at blive valgt. Det – og ikke alder, vurderer vi, er de bedste og mest demokratiske kriterier for at sikre en løbende fornyelse af repræsentantskabet.”

Har du spørgsmål?

Ania Stoltz-Andersen

Programchef