”Man stjæler ikke noget, man ved, at man ikke kan komme af med”.
Sådan lyder det fra en indbrudstyv i en ny rapport fra Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
Tænker du som en tyv? Tag vores quiz!
Falder du over et godt tilbud på Koglen, Ægget eller et andet ikonisk design, er det en særlig god idé at tænke dig om en ekstra gang, inden du slår til. For det er især de danske designklassikere, der er i høj kurs hos landets indbrudstyve, viser rapporten. Køber du hælervarer, selvom det er i god tro, er der stor risiko for, at du inviterer tyven indenfor – og så er det sandsynligvis dig, der får uønsket besøg næste gang.
Tidligere indbrudstyvDe er flinke, når man leverer varerne. De ved jo ikke, at det er tyve, de lukker ind
I rapporten fortæller tidligere indbrudstyve, at efterspørgslen på bestemte varer får dem til at opspore de efterspurgte genstande via fx salgs- og boligannoncer eller ved at tage rundt i boligområder.
Og når de først har skaffet og solgt en efterspurgt designklassiker, ved de ofte, hvor varen befinder sig, så de let kan stjæle den igen til et nyt videresalg.
”Folk vil altid gerne have billige designvarer. De er flinke, når man leverer varerne. De ved jo ikke, at det er tyve, de lukker ind – vi kan komme tilbage ugen efter og stjæle det, som vi har leveret, og stjæle det de ellers har,” siger en af de tidligere indbrudstyve.
Et kosterregister skal gøre det sværere at være tyv
Hvis indbrudstyvene har sværere ved at afsætte deres varer, bliver det mindre attraktivt for dem at begå indbrud. Det viser erfaringer fra Holland, der har et kosterregister, som politi, borgere og forretninger har adgang til. Skal man købe brugt, kan man tjekke varen i registeret, som indeholder 1,7 millioner genstande og har over 200.000 besøgende om måneden.
"Mange danskere køber stjålne varer og holder dermed tyvene beskæftigede. Vi skal derfor være bedre til at identificere hælervarer, for når det handler om at registrere stjålne værdigenstande, halter Danmark bagefter," siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd og fortsætter:
"Et dansk kosterregister er en oplagt løsning og en vigtig investering for at komme indbrud og hæleri for milliarder til livs," siger han.
Det understøttes af den nye rapport udarbejdet for Bo trygt, hvor de erfarne tyve fortæller, at de kun går efter ting, de ved, de hurtigt kan omsætte. Og øjner de en hurtig fortjeneste, er det stort set kun opmærksomme naboer, der kan holde dem ude.
Nogle af rapportens hovedpointer
- Indbrudstyve motiveres af spændingen ved at foretage noget ulovligt og af udsigten til indtjening.
- Sikrede huse med alarmer og overvågning gør indbrudstyvene risikovillige. De tager dog nødigt chancer, når det kommer til at blive set af beboere i nabolaget.
- Når en indbrudstyv foretager et indbrud, ved han allerede, hvad han går efter, hvor han kan finde det, og at han kan sælge det bagefter.
- De mange indbrud i danske hjem skyldes bl.a., at mange af os bor i parcelhuse, der er tyvenes foretrukne indbrudsmål. Derudover har mange danskere den samme smag i indretning og efterspørger derfor de samme ting. Det gør det lettere for tyven at komme af med hælervarerne.
Ekstra 35 mio. kr. skal hjælpe til at udvikle løsninger
Indbrudstallet skal under 7.000 om året. Det er målet for Bo trygt, der netop har fået tilført ekstra 35 mio. kr. fra TrygFonden og Realdania til at fortsætte indsatsen frem til og med 2026.
"Danskerne skal blive endnu bedre til at sikre deres boliger og nabohjælpe, og vi skal hæleri til livs. Samtidig skal kommunerne indrette byrum og boligområder, som ikke virker tiltrækkende på indbrudstyve. Et styrket samarbejde mellem politi og kommuner er også vigtigt," siger Rie Odsbjerg Werner, direktør i TrygFonden.
Indtil videre er der etableret særlig tætte samarbejder med 12 kommuner, hvor Bo trygt sammen med kommunen og den lokale politikreds ser på, hvad man kan gøre for at skabe tryghed og forhindre indbrud gennem en god dialog med borgerne.
"Vi tror på, at det er den rigtige vej, og derfor skal konceptet udbredes til mange flere kommuner. Sideløbende skal vi fortsat hjælpe de særligt indbrudsramte områder og samtidig udvikle nationale løsninger", siger Rie Odsbjerg Werner, direktør i TrygFonden.
Download rapporten
-
Tyves adfærd og beslutninger
Hvad er det, der får indbrudstyvene til at handle, som de gør? Og kan den forståelse for tyvenes adfærd og beslutningsproces før, under og efter et indbrud give ny inspiration til indbrudsforebyggende rådgivning og kommunikation?
Læs mere om "Tyves adfærd og beslutninger"