Når en voldsudsat kvinde søger tilflugt på et af landets krisecentre, håber hun på at slippe væk fra vold, overgreb og krænkelser – ofte fra en tidligere eller nuværende partner.
Ca. 2.000 kvinder og 1.900 børn kommer hvert år på krisecenter i Danmark. Men selvom de når sikkert frem, betyder det ikke nødvendigvis, at de kan ånde lettet op. Når voldsudsatte kvinder forsøger at bryde ud af deres forhold eskalerer volden ofte, og risikoen for at blive dræbt af en tidligere eller nuværende partner stiger.
Karen-Inger Thorsen, konstitueret direktør for LOKKDet er en modig kvinde, der tager beslutningen om at søge hjælp, og det er helt afgørende, at vi skaber så trygge rammer for kvinden og hendes eventuelle børn som muligt
”Når voldsudsatte kvinder søger ophold på et kvindekrisecenter, sker det typisk i den mest sårbare periode af deres liv, hvor volden er på sit højeste. Hver tredje kvinde på vores krisecentre har levet i volden i fem år eller mere. Det er en modig kvinde, der tager beslutningen om at søge hjælp, og det er helt afgørende, at vi skaber så trygge rammer for kvinden og hendes eventuelle børn som muligt,” siger konstitueret direktør for LOKK, Karen-Inger Thorsen.
Ofte vil en voldelig partner forsøge at spore kvinden og børnene via de sociale medier eller sågar ved at anbringe sporingsenheder i fx børnenes bamser eller på kvindens bil. Også de overgreb, der er digitale, fortsætter, når kvinden kommer på krisecenter, og de kan være meget svære at stoppe. Det handler bl.a. om chikane, overtagelse af konti på sociale medier og identitetstyveri med misbrug af NemID.
Ny kortlægning og konkrete værktøjer
I et nyt projekt har LOKK sammen med sikkerhedsfirmaet CERTA og med støtte fra TrygFonden, kortlagt den sikkerhed, som kvindekrisecentre tilbyder, og hvad der kan gøres for at beskytte kvinderne bedre mod både fysisk og digital vold.Det er mundet ud i en række konkrete værktøjer, som både krisecentret og kvinden kan bruge under opholdet, og når hun og eventuelle børn flytter videre.
”Med den digitale udvikling er der opstået nye risici for kvinder og børn på krisecentre. Det stiller store krav til krisecentrene, at de både skal tage vare på kvindernes fysiske og digitale sikkerhed. Med denne donation ønsker vi at bidrage til, at medarbejderne og de frivillige på landets krisecentre har de bedste værktøjer til at skabe sikkerhed og tryghed i en ualmindeligt sårbar situation,” fortæller Christoffer Elbrønd, projektchef i TrygFonden.
Sådan kan sikkerheden forbedres på danske kvindekrisecentre
Projektet har udarbejdet nogle konkrete værktøjer, der kan bruges til at styrke sikkerheden for de udsatte kvinder:
- Et risikovurderingsværktøj, ”Trygge Rammer”, som skal sikre en mere ensartet risikovurdering af den enkelte kvinde, uanset hvilket krisecenter hun kommer til, og hvor i landet det ligger.
- Et e-læringskursus som skal optimere sikkerhedsbevidstheden og viden om sikkerhed hos de ansatte og frivillige på landets kvindekrisecentre.
- Anbefalinger til krisecentre og myndigheder som kan bidrage til en optimering af sikkerheden. Bl.a. har projektet afdækket, at flere krisecentre har oplevet, at myndigheder har videregivet information om, hvor kvinden befinder sig, til voldsudøveren. Projektet anbefaler, at der etableres nogle standarder for krisecentrenes sikkerhed, som fremover indgår som et parameter i godkendelsen og tilsynet med krisecentre.