Selvom krigen mellem Ukraine og Rusland er over tusinde kilometer væk, har den betydning – også i Danmark. Det kan ses i tryghedsmålingen ”Krigen i Ukraine og danskerne”, som TrygFonden netop har offentliggjort.
Tallene, der er indsamlet i krigens indledende fase i marts 2022, viser, at vi bekymrer os om de stigende priser på fx energi og fødevarer, og vi er utrygge ved, om det kan give os alvorlige økonomiske problemer.
Anders Hede, forskningschef i TrygFondenVi kan se betydelig, specielt økonomisk, utryghed og frygt for, at krigen breder sig, men vi kan ikke se, at det har ændret på, om danskerne føler sig grundlæggende trygge i deres hverdag
Sikkerhedspolitisk er der sket et holdningsskred, hvor en meget stor del af danskerne nu opfatter Rusland som en trussel og frygter, at krigen vil brede og udvikle sig. Derfor er der også stor tilslutning til, at vi vedtager hårde sanktioner mod Rusland og gør os uafhængige af russisk energi. Vil vi også gerne bidrage – fx ved at der opstilles flere vindmøller i vores hjemkommune.
Men på trods af de skræmmende billeder på vores skærme og de mange ukrainske flygtninge, der søger tilflugt i Europa, har den grundlæggende tryghed i den danske befolkning ikke flyttet sig nævneværdigt i Ukraine-krigens indledende fase. Trygheden er på samme niveau som i sommeren 2021.
”Man kunne nemt forestille sig, at Ukraine-krigen havde gjort danskerne mere utrygge – men det kan vi ikke se i tallene. Vi kan se betydelig, specielt økonomisk, utryghed og frygt for, at krigen breder sig, men vi kan ikke se, at det har ændret på, om danskerne føler sig grundlæggende trygge i deres hverdag,” siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Du kan læse mere om tryghedsmålingens konklusioner nedenfor og downloade den fulde rapport her.
Højdepunkter fra rapporten
Økonomisk utryghed
Sikkerhedspolitisk trussel
Sikkerhedspolitik er blevet aktuelt på en måde, det ikke har været i generationer. Krigen har ændret synet på Rusland i en stor del af befolkningen. Stort set alle opfatter nu Rusland som en trussel mod naboerne, og et stort flertal erklærer sig enige i, at vi bør indføre ”de hårdest mulige sanktioner over for Rusland”. Også selvom det langt fra bliver gratis for os selv.
Omkring halvdelen af befolkningen er decideret utrygge for, at krigen breder sig til dansk jord, og at den kan ende med en atomkrig. Der er samtidig blevet markant længere mellem vælgere, der afviser militære løsninger og internationalt forsvarssamarbejde. Hver gang der er en vælger, der er imod øgede forsvarsudgifter, er der to, der er for - og der er ligeledes et flertal for at indkalde flere unge til at aftjene værnepligt end i dag.
Flygtninge fra Ukraine
Afhængighed af russisk energi
Om undersøgelsen
Indsamlingen af svar fandt sted mellem den 18. og 27. marts 2022 – 22-31 dage efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar.
Mediebilledet var i perioden domineret af krigen, især fremrykningen og omringningen af Kyiv, den kraftige beskydning af Kharkiv og belejring og beskydning af Mariupol med 3-400.000 civile, der blev indledt 2. marts. Mod slutningen af perioden blev omtalen at Ruslands militære stagnation stadig mere fremtrædende. De massive tegn på især russiske krigsforbrydelser var endnu ikke kendt.
På energiområdet sås en flerdobling af el- og gaspriser, der allerede var vokset kraftigt i sidste del af 2021.
Undersøgelsen er udført af YouGov via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark blandt befolkningen i alderen 18+ år.
Læs mere om undersøgelsen på side 4 i rapporten.
Download rapporten
-
Danskerne og krigen i Ukraine
TrygFonden gennemførte i 2022 to undersøgelser om danskernes reaktion på Ruslands invasion af Ukraine. En ny undersøgelse fra 2023 ser på holdninger og handlinger efter krigens første år – hvor danskerne bl.a. har kunnet mærke krigens følger på økonomien. Læs mere om "Danskerne og krigen i Ukraine"