Søg støtte

Søg

Nyhed -

16 kandidater er valgt i Region Midtjylland

TryghedsGruppens medlemmer i Region Midtjylland har valgt 16 kandidater til repræsentantskabet. De får nu bl.a. indflydelse på medlemsbonus og hvilke lokale projekter, TrygFonden skal støtte.


På smartphone, tablet og computer har TryghedsGruppens medlemmer de seneste tre uger stemt til repræsentantskabsvalget. Nu er stemmerne talt op, og det står klart, hvilke 16 ud af 51 opstillede kandidater der er valgt i Region Midtjylland. Syv kandidater har opnået genvalg, mens ni er valgt for første gang.

 

Med hele 51 opstillede kandidater har der været hård kamp om at blive valgt

Jens Bigum, formand for TryghedsGruppens repræsentantskab

”Jeg vil gerne ønske de valgte kandidater et stort tillykke og velkommen til repræsentantskabet. Med hele 51 opstillede kandidater har der været hård kamp om at blive valgt og få indflydelse på, hvordan TryghedsGruppen og TrygFonden skal se ud i fremtiden. Det arbejde bliver de 16 valgte kandidater nu en del af – og det kan de godt glæde sig til,” siger Jens Bigum, formand for TryghedsGruppens repræsentantskab.

Stemmeprocenten for valget blev 8,0 pct. TryghedsGruppen har ca. 320.000 medlemmer i regionen.

Har du spørgsmål?

Robert Neimanas

Pressechef