Hvad vil du gøre, hvis en du kender, pludselig får svært ved at tale sammenhængende, smile eller løfte sine arme?
Når en person rammes af stroke – der er en blødning eller blodprop i hjernen – skal vedkommende på hospitalet så hurtigt som muligt for at overleve med få eller varige mén.
Christina Rostrup Kruuse, professor og overlægePatienterne kan overleve med en god livskvalitet, hvis bare de kommer i tide
Den mest effektive behandling skal helst sættes i gang inden for 4,5 timer, og derfor skal der ringes 1-1-2, så snart man oplever symptomer, fortæller Christina Rostrup Kruuse, der er professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet samt formand i Dansk Råd for Genoplivning.
”Vi ser desværre personer hver eneste dag, som kommer for sent ind på hospitalerne, fordi de ikke har erkendt alvorligheden og måske først lige har taget en lur for at se, om de fik det bedre. Nogle vælger også at se tiden an og kontakter først deres praktiserende læge dagen efter, at symptomerne har vist sig. Det er utrolig ærgerligt, for vi har en effektiv behandling, så patienterne kan overleve med en god livskvalitet, hvis bare de kommer i tide,” forklarer hun.
Strike? Snak. Smil.
”Der er stadig for mange, der kommer for sent på hospitalet. Ved at gentage Stræk, Snak, Smil-remsen igen og igen, håber vi, at den vil sætte sig fast i endnu flere danskeres hukommelse, så de husker den, hvis de pludselig oplever en person, der opfører sig anderledes end vanligt,” fortæller Stine Strandkjær, der er sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.
Stræk, Snak, Smil-indsatsen bygger bl.a. på de erfaringer, som TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning har gjort sig gennem mange års arbejde for at få flere til at træde til ved hjertestop.
”Det vigtigste er at få danskerne til at gøre noget og ikke tøve med at ringe 1-1-2. Ved et hjertestop er man ikke i tvivl om, at der er noget helt galt, men ved et stroke er symptomerne mere diffuse, og det kan gøre folk usikre. Måske ønsker den strokeramte ikke, at der skal ringes efter en ambulance, men en person med stroke er ikke i stand til at vurdere situationens alvor, fordi hjernen er påvirket. Derfor skal man som pårørende stå fast og reagere," siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.
Fakta om stroke
- Stroke er en samlet betegnelse for blødning eller blodprop i hjernen
- Stroke er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark
- Halvdelen af dem, der overlever et stroke, må leve med handicap
- Halvdelen af danskerne ved i dag, hvad et stroke er
- Knap tre ud af fire kender mindst et af de hyppigste symptomer på stroke