Søg støtte

Søg

Nyhed -

Flere træner for sig selv end før coronakrisen

Vi er færdige med mundbind og forsamlingsforbud, men nogle af de vaner vi tilegnede os under coronakrisen, holder vi fast i. Lidt flere af os er nemlig begyndt på – og holder fast i – at motionere på egen hånd, viser en ny undersøgelse. Vil du også i gang med at træne? Vi giver dig inspiration.


Tiden med corona vendte op og ned på motionsvanerne i Danmark. Da der blev lukket ned for idrætsforeninger og fitnesscentre, fik det flere til at prøve kræfter med at dyrke idræt på egen hånd – og selvom alle corona-restriktioner for længst er ophævet, er der stadig lidt flere, der træner for sig selv end tidligere.

Det kunne tyde på, at nogle af de danskere, som eksperimenterede med nye organiseringsformer under coronakrisen, rent faktisk har formået at holde fast i de nye vaner

Frederik Petersen, analytiker i Idan

Før coronakrisen dyrkede 51 pct. af de voksne idræt på egen hånd, mens det tal i februar i år var oppe på 54 pct. Det viser et notat fra Idrættens Analyseinstitut, der med støtte fra TrygFonden har undersøgt danskernes motionsvaner under og efter perioden med corona.

”Det kunne tyde på, at nogle af de danskere, som eksperimenterede med nye organiseringsformer under coronakrisen, rent faktisk har formået at holde fast i de nye vaner, og det bliver spændende at se, om det er noget, der holder ved fremover,” siger Frederik Petersen, der er analytiker i Idan.

Det er særligt den gruppe af mennesker, der ikke var aktive før coronakrisen, men som i dag tilkendegiver, at de dyrker sport eller motion, der foretrækker at træne selv. Tre ud af fire af de ”nye” motionister træner på egen hånd, viser undersøgelsen. Det er især de 18-29-årige, der har fået mod på at motionere i perioden med corona.

Vil du have inspiration til at træne selv? Her kan du få hjælp til at finde den motionstype, du er gladest for.

Sygdom og skade er den største barriere

Mens nogle er blevet mere tilbøjelige til at snøre løbeskoene eller folde træningsmåtten ud på stuegulvet, er der samtidig andre, der har droppet de sunde bevægelsesvaner. 11 pct. af de mennesker, der var aktive inden coronakrisen, er nu inaktive.

”Det kan der være mange årsager til, og vi kan ikke med sikkerhed sige, at det direkte skyldes coronakrisen,” siger Frederik Petersen. Han forklarer samtidig, at der er sket en udvikling i de barrierer, der gør, at folk ikke dyrker idræt.

I en tidligere undersøgelse fra oktober 2021 var den årsag, flest henviste til, når de skulle forklare, hvorfor de ikke dyrkede idræt, at de manglede overskud (40 pct.) I februar 2023 var denne barriere faldet til 28 pct.

Til gengæld indtager en anden barriere nu førstepladsen som den største årsag til, at folk ikke motionerer. Således svarer 35 pct., at de ikke dyrker sport og motion grundet enten sygdom eller en skade, hvilket er en stigning på 22 procentpoint.

Du kan læse hele notatet fra Idrættens Analyseinstitut her.

Har du spørgsmål?

Ida Hagemann

Projektchef