Hvor meget er det værd, hvis et nabolag bliver mere trygt, og beboerne dermed får højere livskvalitet? Og hvordan vurderer man, om det er smartest at investere i at gøre livet bedre for fx ensomme ældre eller unge med mentale problemer?
Når private og offentlige aktører i dag analyserer, hvor nye investeringer kan gøre den største forskel, er der mange effekter på de såkaldt blødere områder – som fx social- og uddannelsespolitik – der ikke bliver taget med.
Der er i stedet primært fokus på de direkte økonomiske konsekvenser, fx hvordan en indsats vil påvirke de offentlige indtægter som skat på arbejde eller udgifter som overførselsindkomst. Det er ikke fordi, aktørerne synes, at de blødere værdier – som fx højere livskvalitet – er ligegyldige, men der mangler et værktøj til at analysere værdien. Det skal et nyt projekt ændre på.
Anders Hede, forskningschef i TrygFondenIdéen er, at vi fremover bliver bedre til at medregne både positive og negative konsekvenser for menneskers livskvalitet, når vi prioriterer i samfundet
TrygFonden støtter Økonomer Uden Grænser, der sammen med Københavns Universitet, Rambøll og Impactly, er ved at udvikle Open Social Value Bank. Projektet skal etablere standarder for værdisætning af sociale forandringer, og det er netop det redskab, som har manglet, fortæller Ziggi Santini, Forsker, PhD ved Københavns Universitet.
”Vi ved fra både national og international forskning, at trivsel har afgørende betydning for samfundsøkonomien. Ikke desto mindre mangler vi i Danmark en metode til at sætte en økonomisk værdi på trivsel. Vi kommer ikke til at gøre de nødvendige fremskridt i forhold til at fremme nationens mentale sundhed og trivsel, så længe denne metode ikke er tilgængelig og brugbar,” siger Ziggi Santini.
Livskvalitet og trivsel bliver underprioriteret
Når vi ikke medregner værdier som fx øget livstilfredshed, betyder det, at vi alt for ofte fejlvurderer afkastet eller værdien af investeringer. Det kan føre til, at vi underprioriterer projekter, som øger trivslen.
Et projekt, der fx mindsker ensomhed for pensionister, vil ikke øge arbejdsudbuddet eller sænke overførslerne. Derfor bliver den økonomiske værdi af sådan et projekt fejlvurderet, når bløde værdier som livskvalitet og trivsel ikke værdisættes.
Andre vigtige projekter, der undervurderes, kan være rettet mod unge med angst, lavt selvværd eller mental sundhed, tryghed i gaderne, samhørighed, fællesskaber, integration, boligområder, det bebyggede miljø og meget mere.
”Alle økonomer ved, at økonomi er mere end cash-flows og kolde kontanter. Vi burde derfor altid have tal på værdien af det gode liv eller tabet, der opstår fra angst og depression. Problemet er, at størrelsesordenen på disse bløde værdier ikke er kvantificeret og beslutningstagere dermed ikke kan tage dem systematisk i betragtning. Det skal vi have rettet op,” siger Ludvig Wier, nytiltrådt bestyrelsesformand i Open Social Value Bank.
Alle skal have adgang til Open Social Value Bank
Open Social Value Bank (OSVB) vil være en dansk tilpasset version af allerede accepterede metoder og tilgange som bl.a. anvendes af det britiske finansministerium. Med tilpasning til den danske samfundsstruktur vil OSVB være et direkte afsæt for udbredelse til andre nordiske lande, hvor der ligeledes er et stort fokus på sociale værdier.
OSVB vil være et åbent og tilgængeligt redskab, som alle vil have adgang til at bruge. Projektet løber over tre faser, og målet er i første fase indtil Folkemødet 2023, at udvikle en første version af et katalog over sociale værdier, en brugervenlig open-source platform samt case-eksempler.