Søg støtte

Søg

Nyhed -

TryghedsGruppen fik et resultat på 173 mio. kr. i første halvår 2023

Resultatet for årets første seks måneder er bedre end i 2022. Samtidig er TryghedsGruppens ejerandel i Tryg øget.


Med udgangspunkt i et solidt halvårsresultat for Tryg med både et positivt forsikringsserviceresultat og investeringsresultat opnåede TryghedsGruppen et positivt resultat på 173 mio. kr. i årets første halvår. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor første halvår gav et resultat på 88 mio. kr.

Ejerskabsandel øges fortsat

Tryg har i juni afsluttet et aktietilbagekøbsprogram, hvor TryghedsGruppen ikke har deltaget i aktietilbagekøbet, hvilket medfører, at TryghedsGruppens ejerandel i Tryg er øget. Ved udgangen af første halvår var ejerandelen således steget til 47,2 procent fra 45,2 procent i første halvår 2022.

Det er glædeligt, at vi gennem Trygs aktietilbagekøbsprogram støt og roligt har øget vores ejerandel til over 47 procent

Jørn Rise Andersen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen

TryghedsGruppen har et mål om på sigt at øge ejerandelen af Tryg til over 50 procent.

”Det er glædeligt, at vi står med et positivt resultat for første halvår – ikke mindst båret af gode finansielle resultater i Tryg. Samtidig er det glædeligt, at vi gennem Trygs aktietilbagekøbsprogram støt og roligt har øget vores ejerandel til over 47 procent. Det understøtter TryghedsGruppen mål om igen at eje 50 procent af Tryg,” siger Jørn Rise Andersen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen.

TrygFonden fastholder uddelingsniveau

TrygFonden har uddelt 245 mio. kr. i første halvår. Der er fortsat afsat en samlet pulje på op til 680 mio. kr. for hele året. TrygFonden fastholder dermed et stabilt og højt uddelingsniveau med mulighed for flere tryghedsskabende aktiviteter i 2023.

Har du spørgsmål?

Robert Neimanas

Pressechef