Hvis klimaet, en fremmed magt eller en ukendt sygdom pludselig lammer vores samfund, er det ikke sikkert, vi kan sætte vores lid til, at myndighederne kommer os til undsætning.
Det mener næsten seks ud af ti af de adspurgte i den seneste tryghedsmåling fra TrygFonden.
Vi er bekymrede for, at myndighederne er for dårligt forberedt på alvorlige krisesituationer. Næsten hver femte er ”meget bekymret”, mens kun omkring hver tiende slet ikke er det.
Peter G. H. Madsen, projektchef i TrygFondenMed så mange og forskelligartede trusler er det meget naturligt, hvis der også opstår en bekymring
Bekymringen er klart størst i de ældre aldersgrupper. Næsten hver fjerde af de 60+årige er meget bekymrede, mens det kun er tilfældet for lidt mere end hver tiende i aldersgruppen 18-29 år.
”Der er langt mere fokus på, hvordan potentielle kriser kan ramme samfundet end tidligere. Det gælder både i medierne og politisk. Derfor er det heller ikke underligt, at der også er en øget opmærksomhed på, hvorvidt vi er forberedte på en potentiel alvorlig krise, og om myndighederne nu har helt styr på situationen,” siger projektchef Peter G. H. Madsen fra TrygFonden.
Han tilføjer, at det også spiller ind, at der også kan være mange overvejelser om, hvad en krise rent faktisk indebærer. I Nationalt Risikobillede 2025, der blev udgivet af Styrelsen for Samfundsikkerhed i april, blev det slået fast, at Danmark står overfor det mest alvorlig risiko- og trusselsbillede i årtier. Styrelsen præsenterede her 16 trusler og risici, der spændte over terror, ekstrem regn, tørke, cyberangreb, nukleare hændelser, oversvømmelser, med videre.
”Med så mange og forskelligartede trusler er det meget naturligt, hvis der også opstår en bekymring for, om vi nu er klar til at håndtere alle de mulige kriser, som kan ramme samfundet,” siger Peter G. H. Madsen.
Flertallet er beredt – men mange er ikke
Tryghedsmålingen spørger også til borgernes eget beredskab, og her vurderer næsten seks ud af ti, at de har nok forsyninger til at klare sig igennem mindst tre døgn, hvis samfundet skulle blive lammet af en krise.
Flertallet regner også med at kunne holde sig varme i tre dage, selvom der lukkes for varmen ude fra. I begge spørgsmål er der dog en forholdsvis stor andel, der risikerer at fryse eller løbe tør for drikkevand og dåsemad.
Næsten hver fjerde har ikke nok mad og drikke til familien, og hver femte er ikke beredt, hvis varmen forsvinder. Endnu flere har heller ikke alternativer, hvis strømmen forsvinder eller planer for, hvordan de skal kunne kommunikere med omverdenen.
Også her er der stor forskel på den yngre eller ældre del af befolkningen. De ældre er markant bedre forberedte end de unge. 16 pct. af de 18-29-årige helt enige i at de ”har forsyninger nok af mad, drikke osv. til mindst tre døgn” i tilfælde af en alvorlig krise, mod 39 pct. af de 60+ årige.
Er vi beredte til en krise?
Sådan har de adspurgte svaret i tryghedsmålingen:
- Jeg /vi har forsyninger nok af mad, drikke osv. til mindst tre døgn:
Helt eller delvist enig: 58 pct. Helt eller delvist uenig: 24 pct. - Jeg/vi har mulighed for at holde varmen, hvis der lukkes for varmen udefra i nogle dage.
Helt eller delvist enig: 60 pct. Helt eller delvist uenig: 20 pct. - Jeg/vi har en FM-radio, der kan køre på batterier eller lignende.
Helt eller delvist enig: 41 pct. Helt eller delvist uenig: 46 pct. - Jeg/vi er forberedt på en situation, hvor der ikke er el i nogle dage.
Helt eller delvist enig: 35 pct. Helt eller delvist uenig: 42 pct.
Kilde: Tryghedsmåling 2025.
Ud over de nævnte svarmuligheder var det muligt at svare ”Hverken/eller” eller ”Ved ikke/Ønsker ikke at svare”.
Stort potentiale i fælles forberedelser
En måde at forberede sig til en pludselig krise på er at sørge for sig selv og sin familie. Men forskning viser, at stærke fællesskaber og institutioner kan være afgørende i krisesituationer. Et lokalt beredskab – fx i en beboer- eller grundejerforening – lader dog indtil videre til at være ret ualmindeligt i Danmark.
I tryghedsmålingen svarer kun én ud af 25, at de rigtigt har talt med naboen om, hvad de kan gøre, hvis der opstår en krisesituation. Kun halvt så mange kender til lokale forberedelser.
Peter G. H. Madsen, projektchef i TrygFondenVi står langt stærkere, hvis vi arbejder sammen end hver for sig
”Det er ret tydeligt, at snak om og forberedelse til en krisesituation indtil videre primært foregår indenfor hjemmets fire vægge. Det er ærgerligt. Det vil være langt bedre, hvis vi snakkede mere med vores venner, naboer og kolleger om, hvordan vi i fællesskab kan klare en krisesituation. Vi står langt stærkere, hvis vi arbejder sammen end hver for sig,” siger Peter G. H. Madsen.
På arbejdspladserne ser der heller ikke ud til at være planer for alvorlige samfundskriser. Medarbejderne kender dem i hvert fald ikke. Kun 15 pct. af de beskæftigede kan – mere eller mindre – bekræfte eksistensen af den slags på jobbet.